| |||||||
| |||||||
|
|||||||
|
|
|||||||
| Kopenhagen - info om samtidskunst > Kopenhagen kunst #40 | |||||||
Annoncer: | [04. oktober 2006] Kopenhagen kunst ![]() Kopenhagen kunst #40 Kurateret af Jacob Lillemose Evil Knievil Evil Knievil: Stars and stripes forever Evel Knievil goes Evil Den 1. januar 1968 forsøgte vovehalsen Evel Knievil (Robert Craig Knievil) at forcere springvandet foran Ceasar’s Palace i Las Vegas – og foran rullende tv-kameraer – på motorcykel. Forsøget endte i et voldsomt styrt ved landingen og Evel lå i koma i 30 dage efter. Styrtet blev Evels claim to fame. Han blev med et en national helt og symbolet på, at den amerikanske ånd er større end livet. Efter opvågning erklærede Evel fra sin hospitalsseng, at selv ikke døden kunne stoppe ham og lovede sine allerede hundredetusinder af fans at dedikerede sin karriere til at krydse Snake River Canyon i Idaho (hvilket han gjorde den 8. september 1974 på en specialfremstillet raketmotorcykel, men igen var landingen nær fatal). Den 31. maj 1975 sidder et rekordstort publikum på 90.000 mennesker på Wembley Stadium og ser Evel brække sit bækkenparti efter at være hoppet over 13 busser. Men bare fem måneder senere, den 25. oktober, fuldfører Evel sit sidste offentlige stunt: 14 Greyhound-busser. I løbet af sine karriere fik Evel millioner af fans verden over, han blev venner med andre berømtheder som Elvis og Muhammed Ali, fået filmatiseret sin historie af Hollywood og kom i Guiness Book of World Record med sine 35 brækkede knogler. I dag lever han en tilbagetrukket tilværelse i sin hjemby Butte i Montana, hvorfra han også promoverer ”Make a Wish Foundation”, en fond der opfylder drømme for børn, som lider af livstruende sygdomme. Men Evel Knievils stærke personlighed, vovehalsånd, symbolværdi og ikke mindst mytologi lever videre i den tyske kunstner Jens Kabischs projekt perfektewelt – the home of Evil Knievil. Siden 2003 har han optrådt som Evel-inkarnationen, Evil Knievil. I december 2003 sad Evil iført solbriller, hvidt undertøj og badetøfler i en uge i et butiksvindue i Soho London og så en film om krigsfly, spiste chips og drak sodavand med en baggrund af udklip af det amerikanske landskab, stuntmænd, flag og mindesmærker. En performance han gav titlen More Balls than Brain. I februar 2006, første gang jeg så Evil optræde, brød han ind i en teknofest på Maria am Ostbanhhof i Berlin. Han stillede sig op på et lille podium midt i mængden, denne gang iført blå undertrøje, stramtsiddende røde træningsbukser, hvide tennissko og som altid solbriller, og begyndte at danse til et repetitivt beat. Performancen, I Love America, varede over en halv time uden at Evil gjorde andet end at danse selvoptaget med et selvfedt smil på læberne. Der gik ikke lang tid før flere blandt publikum blev utålmodige og forsøgte at skubbe Evil ned fra podiet, mens andre kyssede hans sko og stak penge i hans buskelinning. Evil Knievil er en mangesidig person. Det er det indtryk man får når man læser interviews med ham i hans officielle fanzine ”Being Evil Knievil”. Det ene øjeblik er han den kontante og frygtløse entertainer, der uden at foretrække en mine udtaler at ”døden er en hård konkurrent, som jeg har vundet over mange gange” og hvis livsfilosofi er at ”det er menneskets skæbne at leve, ikke bare overleve”. Det næste er han en reflekterende og følsom person, der ønsker at udbrede et positivt budskab til andre mennesker og skabe den ’perfekte verden’. Som han siger: ”I could never understand this punk attitude from those who say they want to make things worse.” Og at der er handling bag ordene vidner hans performance Total Care alt om. Udrustet med alt tænkeligt rengøringsudstyr skrubbede og skurede han over seks måneder gruppen Atelier van Lieshouts husstruktur ”teutopia” på Olympiaberg i München, en bakke bygget af materiel fra byens krigsruiner. Fra en europæisk kontekst har Evil Knievil gjort det til en kunst at hylde og identificere sig med den amerikanske ånd, fra dens historiske frihedsidealer til dens ligeså historiske storhed. Og i al dens kompleksitet. I den verden, der udgør Evils scene, er kulturelle konstruktioner altid problematiske, ofte fordi de ikke giver plads til et menneskeligt aspekt. Netop derfor tager han sit ansvar som menneske og går – med volles Risk – forrest og omfavner det tvetydige, latterlige og pinlige. Evil Knievils stigende popularitet har skabt et marked for merchandise. Især for idolfotos (se ovenfor), hvor han poserer i sine mange dragter, men også videoer af hans performances har vundet et stort publikum. Evil Knievil kommer til København i løbet af 2006 og optræder. Indtil da kan man se ham optræde som en anden stor mand, nemlig George W. Bush på sin ranch i Crawford, Texas – www.perfektewelt.com/1066/parent/009.mov.
| Related:fra kopenhagen.dk: | |||||
© 2000 - 2006 kopenhagen publishing kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA | |||||||