Interview: Tine Bundgaard Quedenbaum

Franz Höfner & Harry Sachs: Re-sort, 2010. Træ, reklamebannere.

Kan du give en kort introduktion til de udstillede værker?

Værkerne til udstillingen er blevet skabt direkte til parken. Det betyder, at flere af kunstnerne har boet på Sølyst i længere tid og produceret enten på værkstederne på Teglværksvej eller ude i parken. På den måde har kunstnerne på meget forskellig vis skabt værker, der relaterer sig meget direkte til parken, slottet, skoven, søen og lokalsamfund.

Ida Ekblad: Wrapped in Silk, 2010. Jern.

Pastiche finder sted i Vestsjælland i en offentlig tilgængelig slotspark med en flot udsigt til Skarridsø. Hvordan påvirker denne kontekst udstillingens koncept?

Ideen bag udstillingen er med udgangspunkt i VAKs erfaring i produktion af skulpturer i det offentlige rum at skabe værker, der kan stå i den offentlige park og være tilgængelige for publikum døgnets 24 timer 3 måneder hver sommer. I og med at parken er beliggende i så naturskønne omgivelser påvirker det ofte kunstnerne, der enten bliver provokeret af pænheden eller bliver meget inspireret af omgivelserne. Man kan sige, at de rimeligt konservative omgivelser et eller andet sted altid bliver udfordret af kunstnernes forskellige ideer.

A Kassen: Permanent Puddle, 2010. Vand.

Hvad er ideen bag den årlige skulpturudstilling Pastiche, som er nu bliver realiseret for 4. gang? Hvordan opstod konceptet?

Pastiche er navnet på Sølysts arkitektur. Det er en pastiche af hollandsk renæssance. Pastiche betyder egentlig ’kopi’ - eller ikke den rigtige vare– men en kopi kan jo være mange forskellige ting, for man kan jo lave kopier af alt. Med titlen Pastiche ønsker vi at åbne op for at mange forskellige stilarter og kunstnere, der arbejder på forskellige måder og kommer fra forskellige kulturer, godt kan være tilstede på samme tid. Udstillingen er en hyldest til mangfoldigheden.

Lone Haugaard Madsen: Rum # 252, 2010. Jern, beton, træ.

Mads Lynnerup: Daydreams (Sølyst), 2010. Træ, metal, gips.

Hvordan ser du kunstens muligheder i forhold til det offentlige rum?

Der er uendeligt mange muligheder for kunsten i det offentlige rum. Man kan tale direkte til folk, og beskueren behøver ikke nødvendigvis være en, der har bevæget sig ind i et gallerirum eller museum. På den måde kan man sige, at kunstbegrebet bliver mere demokratisk i det offentlige rum, der er for alle, og alle har lige meget at skulle have sagt.

Yudi Noor: At least, 2010. Snor, plast, maling, mm.		Elena Bajo: The Crystal of Non-knowledge, a Landscape to be Invented, 2010. Metaltrappe, glas.

I denne år fik udstillingen en ko-kurator og en udvidet title When a tree falls in the forrest.... Hvordan adskiller udstillingen sig fra de forgående?

When a tree falls in the forrest... refererer til den filosofiske gåde; hvis et træ falder i en skov og ingen er tilstede til at høre det, er der så en lyd? – hvilket på mange måder kan være betegnende for skulpturudstillingen i Jyderup. Både geografisk, fordi det er relativt afsides beliggende, men vel egentlig mest af alt fordi det kunsten, og i særdeleshed værkerne på dette års skulpturudstilling gør, er at sætte spørgsmålstegn ved virkeligheden og vores måde at opfatte den på.

Olaf Breuning: The Gardeners, 2010.		Ben & Sebastian: The Forgotten Follies of Sølyst, 2010. Hvid cement, Loxovit.

Udstillingen er blevet realiseret i sammenarbejde med S.A.I.R. (Sølyst Artist i Residence) og VAK (Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder). Kan du beskrive dette sammenarbejde?

Vi har i år opstartet det første deciderede ’Production in Residence’ i Danmark på Sølyst. Her forener vi VAKs erfaring og ekspertise indenfor kunstproduktion med SAiRs internationale netværk og knowhow. På den måde har vi været med til at producere værker af udenlandske kunstnere til udstillinger på Malmö Konsthall, Charlottenborg, Museet for Samtidskunst og til Pastiche-udstillingen. Det er et samarbejde, der bliver udviklet og evalueret hvert år, og selvom budgetterne ikke bliver større, så må man sige, at kunstproduktionerne er blevet mere og mere ambitiøse. Det er rigtigt spændende at få lov til at være med til at realisere så visionære værker.

Tak.

Wolfgang Karl May: Ivory Tower, 2010. Jern, krydsfiner, spejlfolie, plexiglas.		Ellen Harvey: Carpet, 2010. Krydsfiner, maling.

Wolfgang Karl May: Ivory Tower, 2010. Jern, krydsfiner, spejlfolie, plexiglas.

Michael Johanson: Mind the Gap, 2010. Plast, træ, mm.		Ultragrøn: A Hole in the Ground: „Aqua fountain“, 2010. Træ, jern, plastik.

Ultragrøn: A Hole in the Ground: „Aqua fountain“, 2010. Træ, jern, plastik.		Ultragrøn: A Hole in the Ground: „Aqua fountain“, 2010. Træ, jern, plastik.

Olaf Breuning: Complaining Forest, 2010. Træ, sisalsnor, kalk.