Interview: Søren Brøgger

Søren Brøgger: The great flood, 2010. Installationsview.

Hvem er dit publikum?

Både ældre og yngre, men ganske ofte meget unge folk. Noget af det første, der springer folk i øjnene ved mine udstillinger, er farverne. Generelt kan folk godt lide mine farver. Jeg tænker ikke meget over farvevalget, det kommer naturligt til mig. Jeg er både glad for og lader mig inspirere af farver. Det udspringer nok delvis af computerspillenes farvestrålende verden, ligesom at jeg, når jeg ofte bruger den lilla, ikke kan udelukke en reference til modeverdenens lilla farve. Men først og fremmest bruger jeg farverne, fordi jeg holder af dem.

Du vælger ikke at gå imod modestrømninger?

Jeg følger ikke bare med moden, men jeg observerer, hvad der foregår omkring mig. Min farveholdning ændrer sig ikke fra dag til dag, skifter ikke med moden. Hvad angår denne udstilling er der tre farver, som dominerer: Lilla, rød og orange. De er blevet en slags grundfarver, der går igen i alle malerierne og tegningerne. Og i den store bølge, The Great Flood, der er malet på væggen i galleriets hele længde. Det er også den, som har lagt navn til udstillingen.

Søren Brøgger: The Great Flood, 2009. 150 cm x 150 cm. Akryl på lærred.

Er bølgen en tsunami?

Det kunne den godt være. Hele ideen med udstillingen tager udgangspunkt i min holdning til, hvad man kunne kalde en medietsunami. Den rammer os, når vi går udenfor døren, når vi ser TV eller sidder ved computeren. Den er konstant og stadigt mere dominerende med udviklingen af avancerede medier som fx mobiltelefoner med integreret kamera, video, TV, internet, osv. Jeg ser ikke på udviklingen på en kritisk måde, men betragter den som både interessant, fascinerende og en lille smule skræmmende.

Bølgen virker lidt hippieagtig?

Ha! Det har egentlig ikke været hensigten med den, men jeg kan godt se, at den kan virke lidt flower-power-agtigt. Det handler nu mere om, at bølgen fungerer som en rød tråd, der binder tingene sammen og får virvaret i de forskellige medier til at hænge sammen.

: The blood is life, 2009. 40 cm x 30 cm. Marker på papir.		: Memory Lane, 2009. 40 cm x 30 cm. Marker på papir.		: Mindscapes, 2009. 40 cm x 30 cm. Marker på papir.

Du har mange ord i dine billeder. Er de veltalende?

Man får så mange halve og diffuse indtryk fra det, man oplever. Man hører en halv sang, ser noget, går forbi noget og risikerer at blande det hele sammen. Det gør jeg opmærksom på, samtidigt med at jeg illustrerer min glæde ved at sætte bogstaver sammen til ord, der kan give et fingerpeg om, hvad billedet handler om. Jeg forsøger ikke at låse tilskueren fast med ord ligesom den stærkt tekstbaserede medieverden, vi er omgivet af. Det er ved at være en dominerende del af vores kultur, at man bliver bombarderet med tekst, så snart man går udenfor døren.

Søren Brøgger: Ice Cream, 2010. 130 cm x 130 cm. Akryl på lærred.

Dit valg af materialer opdeler udstillingen i to grupper?

De store malerier er i olie. Jeg holder meget af, at billederne har det lækre, skinnende udtryk, som olien er perfekt til. Jeg har tegnet, før jeg begyndte at male, men glemte det i akademitiden, hvor det handlede om maleri. Men i tegningerne kan jeg gøre ting, jeg ikke kan i maleriet. Jeg kan gå i detaljen og lave helt fine ting, som jeg aldrig kunne male, selv med den fineste, lille pensel. Maleriet giver jo til gengæld helt andre muligheder, så jeg er splittet i den henseende. For mig er det en temperamentssag.

Du bor nu i København. Er byen en kilde til inspiration?

Meget. Jeg er inspireret af bylivet, af graffiti og streetart uden at det nødvendigvis behøver at ligne de sager. Og som sagt inspiration fra computerspil, TV og i høj grad film. Jeg er meget begejstret for gamle Hollywood horrorfilm, der har en stærk konkurrent i Japans King Kong: Godzilla! Jeg kunne vældigt godt tænke mig at komme til Japan, især til megabyen Tokyo.

Er det du laver moderne kunst?

Jeg har min egen stil. Jeg ser ikke den slags maleri særligt ofte, det er mit ganske eget univers. Men da det er min tid, jeg beskriver, har det jo en plads i nutidig kunst. Jeg er mere ude på at vurdere end at ændre verden, så jeg er ikke en politisk kunstner, der vil lave verden om, fordi jeg er sur over et eller andet. Med glade farver vil jeg fortælle om min generation, min baggrund og mit liv.

Tak.

Søren Brøgger: Neo Time, 2010. 130 cm x 130 cm. Akryl på lærred.