Interview: Peter Funch

Peter Funch: Babel Tales Addendum (installationsview), 2010.

Hvilken virkelighed fremstiller din udstilling Babel Tales Addendum?

Virkeligheden, som den indfinder sig på gaden, er tilstede i værkerne. Hvert værk indeholder flere fotos taget fra samme vinkel på samme tidspunkt over en længere periode. Det giver et bredt spektrum af personer, der eksempelvis har passeret et bestemt gadehjørne i New York. Midt i dette kaos af personer dannes der nogle fællesnævnere. Hver af personerne i værkerne fremstod på gaden i den faktiske position og den placering som det fremgår af gadebilledet. Fiktionen skabes i konstruktionen og sammenfletningen af de mange dokumentariske fotos. Det narrative element i fiktionen er således i udvælgelsen af en fællesnævner blandt personerne i et værk. Fællesnævneren er fundet ved, at spore nogle fælles adfærdskoder eller en bestemt måde at være klædt på. Den færdige serie af fotos viser et udvalg af fællesrelationer, der er blandt tilfældige mennesker, på eksempelvis et gadehjørne. Jeg bruger mine dokumentariske observationer til at male et fiktivt univers, hvilket bryder med den traditionelle anskuelse af fotografiet som virkelighedstro. Traditionelt set betragtes kameraets tekniske virke som objektiv, hvor der er objektet, linsen og printet. Den eneste forvrængning, et fotografi kunne tilføres, var igennem iscenesættelsen af virkeligheden. Den iscenesættelse, jeg laver, er, via billedmanipulation, at sætte folk ind i ét samme foto på trods af tid. Manipulation af fotoet, er et nyt medie, der muliggøre at skabe et konstrueret fotografi. Et medie, der i udtryks form er nærmere beslægtet med den maleriske tradition end fotoets stræben efter at fremstille verden som den fremstår. Jeg er uddannet fra Journalisthøjskolens fotolinje, hvor der lægges høj vægt på det traditionelle objektive fotografi. Det har været en spændende udvikling for mig fra fotoet som et faktuelt instrument til at være et penselstrøgs med plads til legen mellem fiktion og virkelighed.

Peter Funch: Informing Informers, 2006. 129 x 58 cm. Digital C-print.

Opfatter du personerne i dine værker som statister eller mennesker?

Personerne indeholder sin egen historie. De udtrykker alle en individuel fortælling til trods for, at de har et fælleselement med, resten af personerne i det givne værk. Det er et kaos af forskellige mennesker med uendelige historier, der samles under en konstrueret orden eller et system. Denne systematisering af personer, som illustreres i værkerne viser, at der er nogle relationer og adfærdsmønstre, vi har til fælles med folk vi ikke kender. Systemets metode, er gennem registreringer af tilfældighederne at kategorisere fællesnævnerne blandt tilfældige mennesker. Filmen Smoke har inspireret mig i dyrkelsen af det poetiske i at være observant og observere. Jeg blev særligt inspireret af en scene, hvor han sidder og gennemgår sit foto album. Et album, der indeholder fotos taget det samme sted hver dag klokken 11. Det er en æstetisk nydelse af dokumentering af tilfældighederne.

Hvilke referencer har din serie Babels Tales Addendum til den bibelske fortællingen om Babelstårnet?

Titlen refererer direkte til den bibelske fortælling. Babelstårnet er en fortælling om, hvordan mennesket havde noget tilfælles engang og lige pludselig blev det ødelagt. Gud skænkede menneskene forskellige sprog med den følge, at Babelstårnet ikke blev fuldendt. Mit projekt viser en meget yderligere differentiering af, hvordan mennesket ser ud i adfærd og fremtoning. Der er mange andre nuancer iblandt mennesker udover end sprog, race og indkomst. Disse små nuanceringer er i værkerne i og med, at hver af personerne tildeler værket en poetiske fortælling.

Peter Funch: Observing Observers, 2006. 129 x 58 cm. Digital C-print.

Hvilke spørgsmål søger du svar på via dine gentagende dokumentariske snap shots af New Yorks gader? Og hvordan opfatter du citatet fra Paul Austers Genfærd, hvor det siges “Det er sådan det begynder. Stedet er New York, tiden er nutiden og ingen af delene vil nogensinde forandres”?

Måske er det med samme fascination, at jeg laver dette projekt. Jeg kan blive ved med at søge i mysteriet, men det vil stadig være uafklaret. Det er en søgen uden at kunne se målet, hvor man er afskåret fra at kunne konkludere noget. Gennem registreringer søges der efter forskellige net af systemer. Udstillingen bærer navnet Babels Tales Addendum, hvilket betyder, at udstillingen ikke giver noget endegyldigt svar, men derimod tilføjer noget. En af tilføjelserne er et værk bestående af små plasticposer lagt på et podie. Poserne indeholder ting, mennesker har efterladt på gaden, der er blevet destrueret og er placeret et ny system efter farver. Det er en undersøgelse af, hvad vi efterlader på gaden. Dette giver ikke noget svar, men tilføjer en observation og en æstetik.

Peter Funch: Public Leisure Party, 2010. 354 X 160 cm. Duratrans.

Hvilket univers omkranser dine værker i serien Danish Diaries, der udstilles i Den Danske Expo-pavillon i Shanghai?

Det er otte billeder om Danmark som velfærdssamfund. De fortæller historien om, hvordan danskerne lever og opfører sig. Jeg er her gået mere fiktivt til værks, hvor der ikke kun er tale om forskydning af tid, men også geografisk. Min hensigt var at fremvise de danske værdier, eksempelvis hvordan vi anvender det offentlige byrum, og hvordan forbindelsen til landbruget og naturen er helt udvisket. Folks hjem virker visuelt mere inviterende og imødekommende. Det har jeg prøvet at udtrykke ved at fotografere udefra og ind i et hjem, hvis stemning inviterer beskueren indenfor.

Hvad er forskellene og lighederne mellem serien Danish Diaries og dine registreringer i New Yorks gader?

De er begge dokumentarisk beslægtet. Den væsentligste forskel er, at fortællingerne Babel Tales Addendum er skabt ud fra tilfældige observationer, mens plottet var planlagt på forhånd i Danish Diaries. Plottet skulle fortælle om danskernes fællesskab og vise de åbne fællesarealers funktion som parker og gaden. I Babel Tales Addendum er omdrejningspunktet ikke fællesskabet, men fællesnævneren.

Den Danske Expo-pavillon i Shanghai set ude fra, taget af Peter Funch.