Interview: Jon Stahn

Jon Stahn: Love Is Our Law (installationsview), 2010.

Kan du indledningsvis lave en præsentation af udstillingen?

Jeg blev tilbudt at lave en udstilling til Gallery Poulsen, som er galleriets anden efter flytningen til Kødbyen. Oprindeligt ville jeg gerne have haft nogle folk med fra Glasgow i Skotland, men da der var så kort tid, kunne vi simpelthen ikke nå det. Derfor droppede jeg sommerferien i år og gav den gas. Til udstillingen har jeg valgt at lave en serie malerier og skulpturer, en form for væginstallation, der består af et forhæng, samt en søjle. Alle værkerne er bundet sammen af min interesse for magi og spiritualitet. Særligt som det kommer til udtryk hos den afdøde magiker Aleister Crowley. Jeg har taget udgangspunkt i forskellige af hans billeder og teorier, som jeg har omdannet og omkodet. Herudover har jeg prøvet at bevæge mig væk fra det abstrakt ekspressionistiske udtryk, som jeg tidligere har arbejdet med. I stedet har jeg lavet nogle mere stramme billeder fulde af tegn og symboler, som jeg har dækket til igen.

Titlen Love Is Our Law har lidt karakter af et statement. Hvad er intentionen bag valget af titel?

Det er taget fra Aleister Crowley. Det er en ret stærk titel, og der ligger nok noget ønsketækning i den. Hvis kærlighed var loven her på jorden, ville verden nok se meget anderledes ud.

Jon Stahn: The Big Back Drop, 2010. 300 x 300 cm. Mixed media.

Jon Stahn: Black Column, 2010. H: 285 cm. Lysskulptur. Jon Stahn: Pinocchio, 2010. Mixed media, podie og lys.

Hvornår er du begyndt at beskæftige dig med Aleister Crowley og det okkulte?

Det er mange, mange år siden. Dengang kunne jeg godt tænke mig at lave film, og i den forbindelse kom jeg til at læse om den amerikansk filminstruktør, Kenneth Anger, der bl.a. har lavet filmen Lucifer Rising. Da jeg begyndte at tjekke flere af hans ting ud, kom jeg langsomt ind i det. Jeg har altid lært forskellige ting at kende ved at læse, og jeg har købt flere okkulte gysere af Erwin Neutzsky-Wulff, og der støder man også på folk som Crowley. Så det har været sådan en hoppen fra det ene til det andet. Man starter med at høre om noget eller læse noget, og så bliver man ført videre derfra.

Men hvad er det lige ved ham, der har fascineret dig?

Jeg synes, det er meget interessant med folk, der er blevet lagt for had i deres samtid, men hvis tanker x antal år efter er blevet totalt mainstream. Fx ligger ungdomsoprørets forhold til sex i forlængelse af Aleister Crowleys beskrivelser af seksuelle ritualer og orgier. Og så er jeg draget af det lidt uhyggelige eller spændende. Jeg har det nok lidt med det, som dem der ser X Factor hver fredag aften og synes, at det er skide spændende at se hvem, der vinder. Der er mange ting jeg ikke selv tør gøre, men derfor er det fedt at læse om nogen, der rent faktisk har gjort det.

Jon Stahn: Uden titel, 2010. 122 x 122 cm. Akryl på MDF. Jon Stahn: Black And White Bird Plant, 2010. 80 x 36 cm. Lyskasse.

Du er kendt for at arbejde med mange forskellige medier og for at lade indholdet styre, hvilken form et værk får. Kan du fortælle lidt om dine formelle overvejelser i forbindelse med denne udstilling?

Udover Aleister Crowley har jeg ladet mig inspirerer af kunstnere og skribenter fra slutningen af forrige århundrede såsom Aubrey Beardsley. Men der er også referencer til den danske billedhugger Johannes Wiedewelt, afrikansk kunst, gamle spirituelle bøger samt ting fra YouTube. Fordi jeg har ladet mig inspirerer af så mange forskellige ting, er mit udryk blevet mere stramt. Det var simpelthen en nødvendighed. Som jeg kort var inde på før, er værkerne bygget op omkring en masse tegn og symboler, som jeg har renset for at finde ind til en kerne, men som jeg samtidig har dækket til igen. Det gælder også skulpturerne. I starten var de lidt for pæne og mindede med deres finish om souvenirs, men så gav jeg dem et mere groft udtryk.

Hvordan har du brugt de inspirationskilder i dine værker?

Jeg har brugt dem som en form for sparringspartnere – er det ikke det man kalder det nu om dage? Mere konkret jeg udvalgt forskellige elementer fra deres ting og arbejdet videre med dem, så de passer ind i en 2010 kontekst. Maleri er jo virkelig gammeldags, men for at være lidt mere moderne har jeg lavet akrylmaleri. Det må da være moderne maleri! Jeg har i lang tid syntes, at der har manglet jordfarver, så det syntes jeg, vi skulle have noget af. Jordfarver er det nye sort – og så lidt sort. Det er lidt ligesom med bøllehatte, det er også det nye sort.

Jon Stahn: Uden titel, 2010. 122 x 122 cm. Akryl på MDF.

Jon Stahn: Uden titel, 2010. 61 x 73 cm. Akryl på MDF.		Jon Stahn: Uden titel, 2010. 61 x 73 cm. Akryl på MDF.		Jon Stahn: Uden titel, 2010. 61 x 73 cm. Akryl på MDF.

Kan du fortælle lidt om de tegn, du bruger? Hvordan relaterer de sig til magien i denne optik?

Der er jo tegn overalt i vores dagligdag, ligesom vi alle bevidst eller ubevidst gør brug af dem. Det gav mig lyst til at arbejde med skjulte tegn. Når billederne så hænger hjemme i folks stuer over Børge Mogensen sofaen eller på et museum, kan det være, at de sender nogle gode vibrationer ud, der rammer folk i nakken, kommer ind gennem hjernen og ud gennem munden, så de ting, folk begynder at gøre, gør dem til bedre mennesker. Det er lidt ligesom med den trojanske hest. Værkerne ser umiddelbart meget tilforladelige ud, men når først de hænger der, så ændrer de sig. Til det gode. Det strømmer ud med positive energier og masser af kærlighed. Det kan måske ændrer verden. Det er i hvert fald min idé.

Men der er jo også nogle lidt mere foruroligende undertoner. Fx bruger du pentagrammet, der ligesom din skulptur af en ged skaber associationer til satanismen, som Crowley jo også er blevet forbundet med?

Det var bare noget, der kom til mig. Der er vel ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg kan godt se, at der er et pentagram i det billede, nu du siger det, men det er ikke et satanistisk billede, tværtimod. Jeg er ikke særlig vild med religiøs kunst, og mine billeder skal på ingen måde opfattes som religiøse.

Jon Stahn: Evil Drunken Carrot Fox, 2010. H: 73 cm. Jesmonit. Jon Stahn: Yellow Mask, 2010. H: 73 cm. Jesmonit.

Kan du fortælle lidt om skulpturerne?

De er lavet, så der både sker noget på forsiden og på bagsiden. Fx består en af dem af en ond gulerod på den ene side og en afrikansk inspireret ræv på den anden. Jeg har lavet rigtig mange skulpturer før, som har været sorte, og det er der mange, der forbinder mig med. Men da jeg stod og lavede dem her tænkte jeg: Fandeme nej, det hele ikke skal være så forudsigeligt. Derfor har jeg lavet dem i flotte pastelfarver. Farver med knald på. Jeg prøvede forsøgsvis at male én af dem sort, men det fungerede ikke. Der er rigtig mange nuancer, der forsvinder, når de er sorte. Med de her farver bliver de også lidt mere sanselige.

Nu er du jo inspireret af Crowley og hans forfatterskab, som var et oprør mod datidens samfund og moral. Skal din udstilling også opfattes som et lille oprør?

Bare det at lave et maleri eller en skulptur, ja overhovedet at lave kunst, er vel en form for oprør. Det er jo noget, som man ikke kan bruge til noget, så selvfølgelig er det et oprør. Bare ikke i revolutionær forstand.

Har du en sidste kommentar her til slut?

Jeg vil gerne opfordrer folk til at give hinanden en kæmpe krammer, når de mødes til fernisering næste gang. Uanset hvilken fernisering de er til.

Tak.

Jon Stahn: The Goat, 2010. H: 80 cm. Jesmonit Jon Stahn: My Square Lady, 2010. H: 60 cm. Jesmonit.