Interview: Jakob Hunosøe

Jakob Hunosøe: On Things Ordinary (Installations view), 2010.

Har du indledningsvis lyst til at fortælle om dine ideer bag udstillingen On Things Ordinary i Peter Lav Gallery?

Der er ikke nogen enkelt idé med denne udstilling udover at stoppe op og kigge sig over skulderen og se, hvad der er på slæb; dvs. hvad der har hobet sig op af billeder. Siden jeg startede med at fotografere de ting, som er inden for rækkevidde, har jeg ikke arbejdet med afsluttede serier, med andre ord ikke projektbaseret. Et projekt har en start og en slutning, men jeg fotograferer fra det ene billede til det næste. Derfor viser denne udstilling, hvor jeg står nu, og hvordan denne måde at arbejde på har udviklet sig gennem de sidste godt tre år.

Det er oftest helt almindelige brugsgenstande og hverdagsobjekter, som udgør dit motivgrundlag, og som du iscenesætter i overraskende og skæve konstellationer. Hvorfor denne forkærlighed for de almindelige og simple genstande?

Det startede på en måde af ren og skær dovenskab. Jeg synes, det var for tungt at skulle realisere disse store fotografiske projekter, som, hvis man ikke passede på, kom til at ligne en mindre filmproduktion. Derfor begyndte jeg at fotografere i de rum, jeg var i, kom til eller opsøgte. Motiverne blev derfor de objekter, der var i de rum. Og når man så skærper blikket og fokuserer på det ordinære, åbner det sig og bliver alt andet en ordinært at se på. Som en lille øvelse kan man jo prøve at stirre på sin elkedel i en halv times tid. Derefter er det ikke bare en elkedel.

Kan du fortælle lidt om, hvordan du finder frem til dine motiver? Arbejder du ud fra en klar ide, eller forsøger du dig frem til, du finder de rigtige motiver?

I forhold til det, jeg sagde tidligere om at kunne arbejde i de rum, man opholder sig i, er det jo også sådan, at man tømmer rummene for mulige billeder. I hvert fald kan de velkendte rum blive uinspirerende, og man længes efter nye rum og nye objekter. Derfor er mange af mine billeder også taget på rejser. Optimalt set har jeg nogle dage i rummet/lejligheden, hvor jeg kan se, om der er detaljer, objekter, farver, lysindfald eller rum, som fænger, og som har noget i sig. Derefter er det så noget med at få ideen frem, hvilket sjovt nok og heldigvis sker af sig selv på en eller anden sær måde, hvis man koncentrerer sig. Eksempelvis billedet Glasses replacing banister, der er taget i en opgang til en lejlighed i Berlin. Jeg havde forelsket mig i de grove og sært skulpturelle gelænderstolper, farverne i opgangen, der også havde et smukt ovenlys. Det var med andre ord et sted med potentiale. Men for at gøre det til mit sted og mit billede, må der laves et indgreb, hvilket er helt essentielt for min måde at arbejde på. Det blev at fjerne den ene stolpe og erstatte den med glas fra skabet i køkkenet. En ikke helt ufarlig manøvre! Men bagefter kunne man ikke se, at jeg havde været der, hvilket er en anden pointe. Stedet skal kunne rekonstrueres, hvad enten det er indenfor i en lejlighed/hotelværelse eller udenfor i en park. Det er jo ikke hærværk, jeg laver, men, når jeg tænker over det, beslægtet med den form for ”street art”, hvor man på en simpel og uskadelig måde formår at lave noget poetisk og overraskende i byrummet.

Jakob Hunosøe: Ikea lamp close-up, 2010. 75 x 75 cm. Digital C-print, ed. af 5.		Jakob Hunosøe: Mirrored glass of water, coins and used napkin on table, 2010. 40 x 40 cm. Digital C-print, ed. af 5.		Jakob Hunosøe: Glasses replacing banister post, 2010. 40 x 40 cm Digital C-print, ed. af 5.

Jakob Hunosøe: Seven blue objects in shower, 2010. 40 x 40 cm. Digital C-print, ed. af 5.		Jakob Hunosøe: Toilet roll loosened, 2010. 40 x 40 cm. Digital C-print, ed. af 5.		Jakob Hunosøe: Mirrored sinks, 2010. 40 x 40 cm. Digital C-print, ed. af 5.

Jakob Hunosøe: 2 x 2 meters of garage objects, 2010. 75 x 75 cm. Digital C-print, ed. af 5.		Jakob Hunosøe: Red, yellow and blue ink sprayed on snow, 2010. 75 x 75 cm. Digital C-print, ed. af 5.		Jakob Hunosøe: Black cloth hung behind bookshelves, 2010. 75 x 75 cm. Digital C-print, ed. af 5.

Titlerne på dine værker har en nærmest videnskabelig ordlyd som eksempelvis Mirrored glass of water, coins and used napkin on table eller Seven blue objects in shower. Denne nærmest videnskabelige registrering af værkernes motiv i titlerne står umiddelbart i modsætning til værkernes ofte pudsige og humoristiske motiver? Hvad er dine tanker bag det?

Jeg kan godt lide denne lidt ”deadpan”-agtige måde at give billederne titler på. Det har også den fordel, at jeg ikke umiddelbart lægger min intention ind i titlen og derved peger på det, jeg synes er vigtigt. Derudover peger titlerne på den handling, der går forud for billedet f.eks. Black cloth hung behind bookshelves. Det har den fordel, at jeg, efter et billede er lavet, ikke skal sidde og finde på noget ”sjovt”, det kan hedde. Dermed ikke sagt, at det kan foregå helt maskinelt, fordi der er jo også nuancer i denne måde at give titler på, og også her kan betydninger bøjes lidt. I Close – up of Ikea lamp kunne jeg jo godt have udeladt, at det er en Ikea lampe, men jeg synes bare, at det er meget fint at få med, da der så måske er nogle, der kan se lampen for sig. Derudover bliver man ud fra et ret poetisk og æstetisk billede trukket tilbage til vores alles fælles Ikea-verden! Altså peger titlerne på, at jeg, som du også siger, tager rundt i verden og flytter rundt på ting, registrerer, undersøger og indsamler som en videnskabsmand. Det er faktisk et meget godt billede på min metode.

Du arbejder næsten udelukkende med fotografi i din kunst. Kan du forklare, hvad det er ved fotografiet, som fascinerer dig, og som gør det til dit foretrukne medie?

Jeg synes, det kan meget, og det glæder mig at arbejde med det. Det har det faktisk gjort lige siden, jeg blev introduceret for det på Kunstakademiet. Jeg er ikke fotografisk skolet i den forstand, at der er en særlig måde, man skal bruge mediet på. Jeg tænker det meget som et redskab til at registrere nogle objekter og handlinger med sådan helt videnskabeligt, som vi talte om tidligere, og til at formidle mine ideer med. Jeg synes faktisk, at der er noget fint over bruge et kamera til det, det gør bedst – at registrere. Og mit Hasselblad registrerer meget fint!

Kan du afslutningsvis afsløre, hvad dine planer er efter denne udstilling? Har du nye ideer, eller hvad, regner du med, skal ske i 2010?

Her til februar skal jeg vise nogle billeder på en messe i Stockholm (Market) sammen med Peter Lav Gallery, og jeg glæder mig til at se, hvordan mine værker modtages der.

Tak.