Interview: Ivan Andersen - Statens Kunstfonds 3-årige arbejdsstipendie

Ivan Andersens atelier i Berlin, 2010.

Hvordan vil du med egne ord præsentere dit kunstneriske projekt?

Helt overordnet handler det om, hvilke virkemidler der fungerer i et figurativt maleri. Hvordan aflæser folk et billede? Hvor meget eller hvor lidt figuration skal der til, for at et billede bliver kategoriseret som figurativt? Og så er jeg med tiden blevet endnu mere interesseret i materialer og sammenstød mellem forskellige materialer. Jeg prøver at påføre maling på måder, der ikke i så høj grad ligner, det man normalt gør i et maleri, og jeg er begyndt at bruge mere håndværksmæssige materiale som fx polyfilla og mørtel. Desuden er jeg begyndt at arbejde med en kombination af maleri og træplader, som måske er begyndelsen på et skulpturelt maleri.

Kan du fortælle lidt om din arbejdsproces?

Jeg laver som regel en løs skitse på computeren, men det er sjældent at det færdige værk kommer til at ligne den, fordi der opstår en masse nye ting i processen. Jeg tror, at meget af det kaos, der er i mit atelier, smitter af på mine billeder. Der opstår en masse sammenhænge og sammenstød, når man sidder og kigger ud over alle de ting, som er i rummet, og det kan jeg genbruge i mine malerier. Men jeg tager også en del fotos selv. Når jeg er ude, leder jeg efter rum, som på forskellig vis er interessante i forhold til en gengivelse af dybde og flade. Rum som er der, men samtidig ikke er der. Jeg tror, at jeg er ved at udvikle et særligt syn på omgivelserne. Når jeg som eksempel betragter en bygning, ser jeg hvordan en facade spidser til i formen, fordi jeg ser den i perspektiv, på trods af min viden om at denne bygning faktisk har den samme højde i begge ender. Jeg er blevet meget opmærksom på de perspektivlinjer, som er omkring os. Hvis jeg bliver ved på den måde, ser jeg nok verden som en ren perspektivtegning om tyve år.

Ivan Andersen: Ecosystem, 2010. 150 x 180 cm. Olie og akryl på lærred.

Hvor meget bruger du din computer i dit arbejde?

Jeg bruger den ikke så meget, som jeg har gjort. Meget giver sig selv og opstår i selve processen, og derfor har jeg fundet ud af, at det er bedre at have et forholdvist enkelt udgangspunkt. Derfor bruger jeg den mest til at finde nogle få fikspunkter, som jeg tegner op. Et langt stykke hen af vejen kan jeg ikke selv altid finde hoved og hale i det, jeg har gang i, men efterhånden begynder det at dæmre, og så begynder den ene farve eller flade at give sig selv i forhold til de andre. Det kan så godt være, at jeg undervejs bruger computeren til at undersøge, hvordan de forskellige elementer vil virke, inden jeg maler dem.

Som du selv er inde på, er der ofte mange elementer og motiver i spil i dine malerier. Hvorfor?

Jeg har så meget kærlighed til maleriet, at jeg gerne vil inddrage mange forskellige greb og elementer, der illustrerer, at det handler om maleri. Jeg er ikke interesseret i at skabe en perfekt illusion, ligesom jeg heller ikke er interesseret i direkte at fortælle historier. Derfor prøver jeg også at undgå for mange personlige elementer og åbenlyse symboler ved bl.a. at arbejde med offentlige rum som fx metrostationer og lufthavne, der ikke siger noget om en enkelt person. Men der vil selvfølgelig altid være nogle stemninger og fortællende afsæt, fordi der er figurative elementer.

Du startede med at sige, at du prøver at undersøge, hvor grænsen går i forhold til, hvornår noget er figurativt. Kan du uddybe det?

Jeg vil gerne lege med folks forventninger til det, de ser. Vi har jo nogle forestillinger om, hvordan eksempelvis et hus ser ud, og fordi vi ved, hvordan det ser ud rent fysisk, har vi også en fornemmelse af, hvad der skal ligge foran og bagved, når vi ser et billede af det. Det forsøger jeg at udfordre ved hjælp af klassiske, dybdeskabende virkemidler, og ved at udføre dele af maleriet, så de bliver mere abstrakt gestikulerende. Det skal være svært at afgøre, om mine malerier er løst abstrakte tilføjet et figurativt element, eller om de er figurative malerier, som er ved at blive overtaget af et abstrakt maleri.

Ivan Andersen: Butterfly Effect, 2009. 170 x 230 cm. Olie og akryl på lærred.

Ivan Andersen: Your purple Body, 2009. 85 x 100 cm. Olie og akryl på lærred. Ivan Andersen: Down the Drain, 2009. 100 x 85 cm. Olie og akryl på lærred.

Betrager du dig selv som en rigtig maler?

Det ved jeg ikke. Jeg har indtil videre ikke arbejdet med andet end maleriet, men jeg er som sagt begyndt at tænke mere skulpturelt. Jeg ønsker ikke at stoppe med at male, men jeg har også lyst til nogle andre ting, men det er en svær proces. Jeg har efterhånden oparbejdet et værdisæt for det , jeg laver, så jeg kan vurdere om det fungerer eller ikke fungerer. Jeg er så vant til at lave maleri, og derfor er jeg lidt tvivlrådig, når jeg laver noget andet, fordi jeg i andre medier har sværere ved at vurdere om det jeg har lavet holder.

Men når det gælder maleri, så er du ikke i tvivl om, hvad der holder eller ikke holder?

Nej, ikke inden for mine egne rammer. Jeg har efterhånden opbygget min egen referenceramme, når det gælder mine værker. Jeg tror det er meget naturligt, at man er nødt til at opstille nogle værdier for, hvad man mener er godt og ikke godt, og hvad man må og ikke må.

Ivan Andersen: Sound System, 2010. 150 x 180 cm. Mixed media på lærred.

Har du nogle regler for, hvad du må og ikke må?

Ikke så direkte. Men der er alligevel nogle ting, som jeg har svært ved eller ikke kan få mig selv til som fx at klæbe ting på lærredet. Jeg tror, det har noget at gøre med, at det er en flade, der ikke er stabil, men det er sikkert også en regel, som bliver brudt på et eller andet tidspunkt.

Når du maler, har du så gang i flere malerier af gangen?

Når jeg ikke er alt for presset, arbejder jeg som regel kun på ét stort billede af gangen plus nogle mindre ting, som jeg laver sideløbende. Men i pressede perioder kan det sagtens være tre store og tre små på én gang. Jeg er faktisk begyndt at lave flere billeder, end jeg gjorde bare for nogle år siden. Jeg har fundet ud af, at det kan være et problem at lave for få billeder, fordi jeg bliver tilbøjelig til at proppe alle de ideer, jeg får i løbet af arbejdsprocessen ind i det samme billede, og så mister man lidt sit fokus på, hvad man egentlig vil med det. Det har også betydet at mine billeder er blevet lidt mere enkle. Især fordi jeg er begyndt at lave flere små billeder, end jeg gjorde tidligere.

Hvad er den største udfordring i at arbejde på den på måde, som du gør?

To kill my darlings. Netop fordi mine billeder består af så mange lag, og der opstår så mange ideer undervejs, kan det være svært at sortere i materialer, men jeg kan jo ikke bevare det hele. Det er nok et klassisk malerproblem.

Ivan Andersen: First Bag, 2009. 140 x 170 cm. Olie og akryl på lærred.

Ivan Andersen: Out on a Limb, 2010. 85 x 100 cm. Olie og akryl på lærred		Ivan Andersen: Acne, 2009. 75 x 90 cm. Olie og akryl på lærred.

Hvad arbejder du med lige nu?

Jeg er bl.a. ved at lave en udsmykning til Tryg Vestas hovedsæde i Ballerup, som skal være færdig til efteråret. Den kommer til at bestå af 8 store, halvellipseplader på godt 3 m i højden og 1,70 m i bredden. Det er dog ikke helt halvellipser, men udsnit som skal hænges op ved siden af fire døre og indgangspartier. Som i mine malerier skal udsmykningen handle om oplevelsen af rum, og ellipseformerne skal hænges op, så der skabes en illusion om, at de ligger bag de vinduer og døre, som de er placeret op af. Samtidig vil jeg arbejde med at fade farvetonerne, så det virker som om, at rummet udvides, men jeg vil også lege med mere maleriske effekter som mønstre og tegnesystemer.

Hvordan er du kommet på ideen til udsmykningen?

Oprindeligt havde jeg en anden ide, som jeg lavede et udkast til, men den kunne rent praktisk ikke lade sig gøre. Derfor var jeg nødt til at lave et nyt forslag, som tog hensyn til de begrænsninger, der er i forhold til, hvor udsmykningen kunne hænges op. Så det gav egentlig sig selv, ideen med ellipseformerne var det eneste jeg kunne lave, hvis jeg, som jeg havde sat mig for, skulle lave noget, der er stort i dimensionerne, uden at det kommer til at dominere og overtage rummet.

Stafetspørgsmål fra Nina Beier: Hvilken reform beundrer du mest?

Det må være landbrugsreformen.

Til sidst skal vi bede dig om at stille et stafetspørgsmål til den næste kunstner i interviewserien om modtagerne af de 3-årige arbejdsstipendier. Hvad vil du gerne spørge Marie Lund om?

Hvad betyder humor i/for dit arbejde?

Tak.

Ivan Andersen: Mikado, 2009. 50 x 64 cm. Mixed media collage.

Ivan Andersen: Where's my jumper?, 2010. 120 x 100 cm. Mixed media på lærred. Ivan Andersen: Remote Control, 2010. 50 x 62 cm. Mixed media på fíner.