Interview: Iben Toft Nørgård

Iben Toft Nørgård: Darkest Matter (installationsview), 2010.

Hvad refererer udstillingens titel Darkest Matter til?

Dark Matter er betegnelsen for det stof, der udgør universets hovedbestanddel, men som det endnu ikke er lykkedes for nogen videnskabsfolk at forklare/bevise, hvad egentlig er/består af. De fleste er dog enige i, at svaret på hele universets opståen ligger i forståelsen af netop dette stof, og at det på én og samme tid både samler og udvider hele universet. Jeg har fortolket betegnelsen og døbt udstillingen Darkest Matter, fordi titlen både kunne binde udstillingens værker sammen og splitte dem ad i selvstændige universer.

På samme måde er min saks den, der splitter mit billedmateriale ad fra dets oprindelige kontekster, og min lim er, hvad der samler det i nye udtryk. I mine arbejdsprocesser og i mit studie kan jeg ofte få associationer til “den gale videnskabsmand”, der manipulerer og gensplejser alverdens stof og vækker mutanter til live, som i et andet Frankensteins laboratorium. Jeg har leget med påstanden om opdagelsen af et nyt stof, der skulle være endnu mørkere, fordi der heri ligger en mulighed for en mere åben og poetisk fortolkning, som kan trække tråde ude fra det ubegribelige univers og ind i sindet, der til stadighed gemmer på lige så mange mysterier.

Din udstilling består på overfladen af meget smukke billeder, men nærstuderer man dem, vækker de en uhyggelig og mørk stemning. Hvad har din tanke været med denne tvetydighed?

Om værkerne er smukke, ækle eller uhyggelige afhænger i høj grad af øjnene, der ser. Jeg får lige så mange forskellige fortolkninger af mine værker, som der er forskellige personligheder til. Og hvad der i én kultur eller subkultur anses som smukt eller ideelt, opfattes ikke nødvendigvis på samme måde uden for denne.

Mine værker er helt konkret skabt af flere lag, hvor der er de umiddelbare og let bedrageriske, som man først møder, og så er der de dybere, som man opdager efter et stykke tid. Groft sagt er det den samme proces, vi hver især gennemgår, når vi første gang møder et andet menneske og dernæst lærer vedkommende bedre at kende. Ved brugen af tvetydigheden kan jeg netop understrege vores forskellighed, og det at ingen af os kun er perfekte eller uperfekte, smukke eller ækle, om man vil. At vi måske igennem vores forståelser af hinandens forskelligheder får mulighed for “lære” verden bedre at kende.

Iben Toft Nørgård: Minor Incidents, 2010. 100 x 100 cm.

Iben Toft Nørgård: Minor Incidents, 2010. 100 x 100 cm. Iben Toft Nørgård: Minor Incidents, 2010. 100 x 100 cm.

Moonbow-serien forestiller nogle muterede og uhyggelige væsner, men du siger den handler om kærlighed?

Det er rigtigt, at set på afstand er hvert individ i serien i færd med at udfører forskellige mere eller mindre groteske handlinger, der løst er bundet op på symboler på kærlighed. Hvert billede er holdt i én af regnbuens farver, hvor eksempelvis den grønne mutant netop har skåret et menneskehjerte ud af en træstamme. Den ene hånd holder en lommekniv, den anden et hjerte. I stammen ses kun silhuetten af organet. Den handling refererer til forelskede unge, som skærer et hjerte omkring deres initialer i et træ. Men undersøger man figuren nærmere, opdager man at et krigsscenarie udspiller sig!

Er kærlighed afgørende for dig, når du skaber kunst?

Både ja og nej. Ikke direkte, den er nærmere den underliggende struktur, min kunst hviler på.

Der er mange dyr eller dyrelignende fantasiskabninger i dine værker. Har du et særligt forhold til dyr og fantasi?

Jeg bruger ofte dyr som stedfortrædere for mennesker, idet jeg kan skabe subtile historier med både sort humor og alvor. Tunge og kontroversielle emner blødes lettere op af det absurde, og det der foregår i grænselandet.

Iben Toft Nørgård: Nesting Purity, 2010. 59 x80 cm. Collage på papir. Iben Toft Nørgård: Nesting Purity, 2010. 59 x80 cm. Collage på papir.

Hvor får du din inspiration fra?

I begyndelsen af hver ny værkproduktion indsamler jeg et exceptionelt stort arkiv af bøger og blade, der spænder over alt fra historie, videnskabs- og dyreleksika til herre/dame-, bolig- og naturmagasiner. Jeg sørger som regel for at have et bredt udvalg af gamle bøger blandet med nutidige magasiner, og når jeg gennemser mit materiale, falder jeg ofte over kuriøse artikler, der bliver springbrættet for værkernes historier. Derudover bliver jeg selvfølgelig også inspireret af at bo og færdes i Berlin, det er bare sværere for mig at sætte en finger på, præcis hvad det er, der inspirerer mig.

Hvor planlagt er et værk inden du går i gang?

Indledningsvis opstiller jeg som regel forskellige dogmer for mig selv. Det kan være valg af farver og format eller fraværet af mennesker, som det er tilfældet med Minor Incidents-serien. Dernæst researcher jeg på værkernes overordnede tema, der i Darkest Matter's tilfælde er universet. Jeg arbejder gerne serielt for at udforske dogmernes muligheder.

Hvor lang tid bruger du på sådan et værk?

Moonbow-serien tog mig et halvt år at skabe fra de første udklip til det endelige værk. Jeg bruger enormt lang tid på denne udklipnings-fase, idet jeg søger et så foto-realistisk skarpt skåret omrids som muligt. Galleristerne på WAS fortalte mig om en mindre konkurrence, der var startet blandt publikum på ferniseringen. Den gik ud på hvem, der først kunne finde en hvid kant på udklippene. Jeg fandt dog aldrig ud af, om der blev fundet en vinder. Det kan godt være, at det virker overdrevet at bruge så meget energi på hvert enkelt udklip, men i den måde, jeg arbejder med collage på, falder de flydende overgange mellem hvert billede i værket fuldstændig til jorden, hvis de ikke er så usynlige som muligt.

Tak.

Fra åbningen af Darkest Matter.

Fra åbningen af Darkest Matter.