Interview: Evren Tekinoktay - Statens Kunstfonds 3-årige arbejdsstipendie

Evren Tekinoktay: If the Mountains Begin to Sink (Pink Mouse), 2008. 165 x 157 cm. Mixed media collage.

Hvordan vil du med egne ord beskrive dit kunstneriske projekt?

Jeg glemmer, hvad mit kunstneriske projekt egentlig handler om. Jeg arbejder med det intenst hver dag, og jeg drømmer om det om natten. Alt, hvad jeg laver, handler om det. Hver gang jeg bliver stillet et fornuftigt spørgsmål, som det I forsøger jer med, har jeg det som om, at jeg skal finde på en løgnhistorie. Men hvis jeg observerer min kunst udefra, så kan jeg se, at det handler om skønhed i sin bitre form. I sidste uge så jeg på bagsiden af avisen en tegning af et par meget høje funklende plateausko. Over tegningen stod der: Lige meget hvad. En dag stiller du træskoene.

Kan du sige noget mere om skønhed i sin bitre form?

Jeg er fra naturens side en oldschool-pessimist. Så længe jeg kan husket, har der kørt et kedsommeligt spil inde i mit hoved, som ligeligt fordelt består af: Hvad nu hvis det og det sker - eller se hvad jeg sagde, det skete jo! At lave kunst er at trodse det cirkus. Skønhed i sig selv er ikke interessant, men der eksisterer et brydningspunkt, hvor skønhed kan føles som den eneste form for modstand, man kan yde mod livet, mod hjernen. En slags kæp i hjulet. At se fru Hansen på 80 flanerer ned af Århusgade tirsdag formiddag i sit bedste tøj er skønhed i sin bitre form.

Evren Tekinoktay: Candle, Cactus and Cheese, 2008. 39,4 27,2 cm. Mixed media collage. Evren Tekinoktay: The Chair, 2008. 184 x 174 cm. Mixed media collage.

Hvad er det ved collagen, der appellerer til dig?

Ret tidligt i min kunstneriske løbebane sparkede maleriet mig ud. Efter jeg havde studeret 6 år i Holland, kom jeg tilbage til Danmark som en slagen maler. Collage er den arbejdsform, som ligger tættest op ad den måde, jeg tænker på. Verdener ovenpå verdener. Collagen giver en chance for at slippe udenom håndskriften og alle de klicheer, der historisk er forbundet med den. Det handler ret simpelt om, at collagen giver mig mulighed for en umiddelbar distance. Til syvende og sidst kommer håndskriften alligevel snigende.

Kvindelig identitet er ofte udgangspunktet i dine værker. Men du har også arbejdet med mere flydende kønsopfattelse, bl.a. på udstillingen A Slightly Pregnant Man. Hvordan ser du på kønnet, og hvordan kommer det til udtryk i dine værker?

Den første collageudstilling jeg lavede, efter jeg på sin vis var genopstået fra maleriet, kaldte jeg There Once Was A Woman Who Put Her Head Into An Oven. En titel der stammer fra et digt, som Charles Bukowski skrev om Sylvia Plath. Udstillingen handlede om den følelse, der opstår, når dét liv, man har brugt så mange år på at forestille sig, for alvor begynder: at få barn, hjem og mand. Et helt normalt og klaustrofobisk scenarie. Derefter lavede jeg A Slightly Pregnant Man. Det var en introduktion til omvendte mus, gennemhullede oste og geometri. Jeg har ikke nogen overordnet dagsorden. Jeg er optaget af kønnet, og jeg er ligeglad med kønnet. Alt, hvad der er fantastisk, ligger alligevel et sted mellem begge køn. Det er mere relevant at fortælle om, hvad der virkelig optager mig i sin pinlige form. Jeg elsker Prince Rogers Nelson.

Fortæl endelig om, hvad der virkelig optager dig?

Prince, som jeg taler med hver nat i drømme, og som efterhånden er en fast del af familien, er for mig ligesom Alfons Åbergs usynlige, hemmelige ven Spliffer. Hele hans seksualitet og hans tvetydige færden imellem kønnene er fuld af horisont og mulighed. Som barn tegnede jeg alle mænd i min omgangskreds med overskæg, kjoler og høje støvler. Prince er for mig borgmesteren i byen Sex.

Evren Tekinoktay: Tekinoktay Finest Lingerie, 2008. Plakat. Evren Tekinoktay: Tekinoktay Finest Lingerie, 2006. Plakat.

Det er svært at komme uden om din butik. Hvor overlapper kunst og lingeri?

Man kan sige, at undertøj er tøjets underbevidsthed. Min butik startede som en ren konceptuel idé. Jeg havde grundlæggende ingen interesse i undertøj, før jeg besluttede mig for at lave en butik. Hvor mærkeligt det end lyder, så kom undertøjsbutikken som en slags konklusion. Jeg er dybt fascineret af forholdet mellem den måde, som kvinder bliver fremstillet på, og den måde som de fremstiller sig selv på. Fra starten var det min intention, at butikken skulle fungere i en almen kontekst på linje med andre butikker, selvom Tekinoktay Finest Lingerie er vokset ud af mine kunstneriske interesser. Jeg lavede butikken på et tidspunkt, hvor jeg havde et gigantisk behov for at synliggøre mit arbejde. Nu har jeg haft den i 7 år, og det er fantastisk at have opbygget et sted, hvor kvinder i alle aldre og faconer kommer og klæder sig af. Min kunstneriske verden er tvetydig. Det lyder selvfølgelig meget flot at sige, at man arbejder med feminisme, men som jeg tidligere har nævnt, og til trods for at jeg er optaget af det, er jeg i grunden ret ligeglad med køn.

Evren Tekinoktay: Salon du Kebab, 2005. 168,5 x 158,5 cm. Mixed media og collage på papir.

Til efteråret har du på IMO din første soloudstilling i Danmark. Hvad kan vi forvente?

I kan forvente en masse saksearbejde. Men jeg kan på nuværende tidspunkt ikke afsløre særlig meget, da jeg befinder mig i begyndelsen af fasen. Alting ligger i bunker. Men det bliver nok en eller anden form for misbrugt geometri, og udstillingen kommer nok til at placere sig et sted mellem matematik og køn.

Stafetsprøgsmål fra Peter Martensen: Tror du, at Gud kan lide kunst... og hvis ja, hvilke kunstnere ville han elske højest?

Ja selvfølgelig. Han elsker sig selv - for Prince er Gud.

Til sidst skal vi bede dig om at stille et stafetspørgsmål til den næste kunstner i interviewserien om modtagerne af de 3-årige arbejdsstipendier. Hvad vil du gerne spørge Nina Saunders om?

I morgen er kunst slut. Hvad vil du bestille?

Tak.

Evren Tekinoktay: 35 Seconds, 2009. 157 x 165 cm. Mixed media på træ.

Evren Tekinoktay: Black Egg, 2009. 157 x 165 cm. Mixed media på træ.		Evren Tekinoktay: Half an Hour, 2009. 157 x 165 cm. Mixed media på træ.