Interview: Ebbe Stub Wittrup - Statens Kunstfonds 3-årige arbejdsstipendie

Ebbe Stub Wittrup: Burning in Water Drowning in Flames (installationsview), 2010.

Hvordan vil du med egen ord beskrive dit kunstneriske projekt?

Jeg er meget interesseret i forholdet mellem det mytiske og landskabet, og i at bruge fotografiet på forskellige måder. Mere overordnet er jeg optaget af at arbejde med forskellige former for historisk materiale, men med et tvist, så jeg kan gå ind og ud af mediet og bruge det åbent i forhold til ideen. I øjeblikket arbejder jeg fx på en fotoserie af landskaber, hvor der skulle have været bygget en række modernistiske bygninger, der af forskellige årsager aldrig er blevet realiseret. Selvom der ikke er nogen fysiske spor af dem, eksisterer der alligevel nogle myter og ideer omkring både bygningerne og stederne. Netop fordi de arkitektoniske projekter ikke findes i fysisk form, bliver de ved med at være nye og åbne, og det vil jeg gerne forsøge at dokumentere og indkapsle. Det var også omdrejningspunktet i min seneste udstilling Burning in Water Drowning in Flames på Martin Asbæk Gallery. Til forskel fra mine tidligere projekter har jeg i forbindelse med serien Devil's Brigdes overhovedet ikke manipuleret fotografierne. Fordi de handlede om at dokumentere en myte, som jo ikke i sig selv lader sig afbilde, følte jeg, at jeg kunne bruge fotografiet i en mere klassisk forstand end hidtil, og jeg har bl.a. arbejdet med at gengive motiverne i det mest korrekte perspektiv i forhold til, hvordan vi ser.

Ebbe Stub Wittrup: Devils Bridge #6, 2009. 43 x 54 cm./160 x 205 cm. Fiber print, ed. af 5 + 2 AP./ed. of 3 + 2 AP.		Ebbe Stub Wittrup: Devils Bridge #2, 2009. 43 x 54 cm./160 x 205 cm. Fiber print, ed. af 5 + 2 AP./ed. of 3 + 2 AP.

Kan du uddybe, hvad det er for en oplevelse, du gerne vil videregive i forhold til at gengive noget, som ikke eksisterer i fysisk form?

Som jeg var inde på før, opstår der nogle andre muligheder for at åbne op og bygge videre på det, som kun eksisterer på idéplan. Jeg vil gerne pege på, at den virkelighed, som vi agerer i, også har andre spor, som kunne have været, og som måske også er, men som vi bare ikke har slået en cirkel omkring og benævnt som virkelighed. Det er et forsøg på at åbne virkelighedsbegrebet lidt op ved at skabe en slags parallelhistorier til historien.

Motivisk har du beskæftiget dig med alt lige fra en gummibåd på en sø til skovsvampe i natbelysning og djævlebroer. Hvordan udvælger du dine motiver og er der en sammenhæng mellem dem?

For mig er der helt klart en forbindelse mellem det, jeg laver nu, og de tidlige ting, fx den gummibåd som I nævner. I de mere intuitive billeder, som jeg lavede for ca. 10 år siden, arbejdede jeg også med en slags forskudt fokus, hvor jeg fotograferede det, som var i periferien af det egentlige motiv. Det perifære var også udgangspunktet i min bog Out from Under, som består af en række fundne dias, hvor jeg har fjernet alle motiverne, alt det som man med det samme kigger på i billedet. Ud af baggrundene har jeg croppet en masse forskellige frames, som jeg har sat ind i et grid, som et slags kor af billeder, for at synliggøre, at billedet også kunne være alt det, som det umiddelbart ikke er. I det grid dannes så en slags farvesystem, som i form nok fremstår mere fysisk end det, jeg laver nu, hvor det mere handler om ideen. Men det er egentligt det samme fokus, der ligger bag. Lysene fra en flyver på nattehimlen, et hus der ikke blev bygget, en film som ikke blev lavet, eller den manglende tredje person i min 16 mm. film The 3rd Person er jo alle en slags ikke-historier, der befinder sig i periferien.

Ebbe Stub Wittrup: Things Happen (installationsview), 2004.

Man fornemmer i dine billeder, at du griber tingene anderledes an i dag end i de tidlige værker. Fx er dine tidlige værker mere snapshot-agtige end den gennemkomponerede serie Devil's Bridges. Kan du fortælle lidt om den udvikling?

Når jeg arbejder, er det grundlæggende en meget intuitiv proces, både dengang og nu. Men da jeg begyndte var det mere ustruktureret, jeg flød lidt rundt og lige pludselig så jeg noget, som jeg følte trang til at fotografere. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde på den måde, men det er samtidig meget tilfældigt og besværligt. På en eller anden måde passer det nok ret godt, når man er tyve år gammel, og jeg tror, at man med tiden automatisk går længere ind i sit materialet og begynder at undersøge sine egne ting endnu mere for at indkredse, hvad det egentlig er, man er optaget af. Herudover er mine undersøgelser nok blevet mere kollektive i deres udgangspunkt i og med, at jeg inddrager mere litterære og historiske referencer, ligesom mine ideer i højere grad opstår i forbindelse med research. Fx stødte jeg på djævlebroerne, da jeg arbejdede med arkitekturprojektet og landskabsbillederne. Jeg tror, at jo flere ting, jeg laver, jo tydeligere bliver det nok, hvad det er, der forbinder mine værker, selvom jeg ikke nødvendigvis synes, at det skal være alt for tydeligt.

Ebbe Stub Wittrup: The 3rd Person, 2010. 3 min. film (looped). Fremvises på 16 mm. projektor, ed. 1/3 + 2. A.P.		Ebbe Stub Wittrup: Burning in Water Drowning in Flames (installationsview), 2010..

I forbindelse med udstillingen Burning in Water Drowning in Flames inddrog du en række andre medier, fx film, tekstværker og et objekt. Føler du, at det er nødvendigt at begynde at inddrage andre udtryksformer for at få dækket de temaer, som du arbejder med?

Jo, jeg tror, det er en naturlig udvikling for mig at begynde at inddrage andre medier for at få mit undersøgelsesfelt bedre kortlagt. Jeg var selvfølgelig også interesseret i, hvordan broerne så ud, men min egentlige vinkel var netop myten omkring dem, og det ville jeg gerne gøre mere tydeligt gennem de andre værker. Fx havde meteorstenen noget at gøre med det mytiske. Det har sit udgangspunkt i en historie, som jeg har fået fortalt af en kammerat for længe siden. Hans far havde set en meteorsten styrte ned og havde hentede den og bragt den hen til Det Geologiske Museum, hvor de savede den over og gav ham den ene halvdel med hjem. Det er som sagt mange år siden, jeg hørte historie, men billedet af episoden har ligesom fulgt mig og repræsenterer i mine øjne noget meget mystisk. I forhold til udstillingen synes jeg den refererede til en slags negeret rum, i og med at den forholdt sig til den halvdel, som manglede. Man forestiller sig jo altid, at det er en hel sten, der falder ned, og når den er halv peger den på, at den også rummer en anden historie. Så det er en lidt anden vinkel på den samme tematik.

Du har flere gange nævnt landskabet. Hvilken rolle spiller det i forhold til dine fotografiske praksis?

Helt grundlæggende er jeg meget draget af landskabet, og jeg kan godt lide at befinde mig i det, men det er meget forskelligt, hvordan det indgår i mit arbejde. I forbindelse med projektet om de urealiserede bygningsværker handler det fx om at prøve at lave et billede, som kan interesserer mig, selvom der ikke er noget egentligt motiv ud over det tomme landskab. Det kan jeg løse på forskellige vis, blandt andet ved at være der på et bestemt tidspunkt af dagen eller ved at bruge et bestemt kamera. I et andet projekt kan det bare være den måde, landskabet ser ud på, så det er det rent visuelle, der træder frem.

Ebbe Stub Wittrup: Out from Under, 2007. Publikation.

Ebbe Stub Wittrup: Presumed Reality#4, 2006. 120 x 175 cm. Digital C-print.		Ebbe Stub Wittrup: Presumed Reality#5, 2006. 120 x 175 cm. Digital C-print.

Hvad arbejder du på lige i øjeblikket?

Ud over landskabsbilleder og de manglende bygninger arbejder jeg på et projekt i Skotland, som tager udgangspunkt i J.M. Barrie's teaterstykke, Mary Rose. Den handler om en kvinde, som flere gange forsvinder ind i landsskabet, ind i en slags parallelverden, hvor tiden går på en anden måde. Da teaterstykkets handling udspiller sig i Skotland, hvor også forfatteren er fra, rejser jeg derover om en måneds tid. Jeg ved ikke helt præcist, hvad jeg skal lave endnu, men jeg vil prøve at finde nogle elementer i landskabet som på en eller anden måde kan åbne op for historien. Fx er der mange, rigtig gamle grotter og klipper i området, som jeg måske kan bruge som billeder på de portaler og tidszoner, der optræder i historien, og som jeg er interesseret i.

Stafetspørgsmål fra Ismar Cirkinagic: Hvilken betydning har arbejdet med fotografi for dig, og hvad er den største personlige tilfredsstillelse i denne proces?

For mig udgør fotografiet først og fremmest en mulighed for at synliggøre rum som foreslår andre indgange til virkeligheden istedet for de mere gængse forestillinger om den, idet de kredser om det mytiske, eller det der ligger helt udenfor historien og arkivet. Når jeg oplever den form for rum komme til syne, er det en af de store tilfredsstillelser ved at arbejde med fotografiet for mig.

Til sidst skal vi bede dig om at stille et stafetspørgsmål til den næste kunstner i interviewserien om modtagerne af de 3-årige arbejdsstipendier. Hvad vil du gerne spørge Nina Beier om?

Hvilket af dine værker har du haft mest glæde ved at lave?

Tak.

Ebbe Stub Wittrup: Meanwhile Now (installetionsview), 2005.

Ebbe Stub Wittrup: Night Sky #3, 2003-04. Ebbe Stub Wittrup: Night Sky #7, 2003-04.