Interview: Caroline Sascha Cogez

Caroline Sascha Cogez: Inside the Mind of a Pervert, 2010. Dokumentationsfoto fra performance event med temaet ”fødder på ting”.

Vil du fortælle lidt om det værk eller projekt, som du har med på udstillingen? I udstillingsrummet hænger der fast to fotos og et lille stykke tekst, men de er nærmest kun en teaser for en større sammenhæng?

Gennem de sidste to år har jeg gradvist erhvervet mig en afdød mands livsværk, der består af erotiske fantasier i form af film og billeder. På Second-hand har jeg valgt at udstille et udsnit af det livsværk. I udstillingsrummet hænger en affotografering af materialet sammen med en tekst. På fotografierne er 8 mm filmene pakket ind i deres æsker, og billederne vender med billedsiden nedad. Derudover har jeg har lavet to performance events i forbindelse med udstillingen, hvor dem der dukkede op så får mulighed for at opleve, hvad der er på forsiden af billederne og de udstillede film. Det var delt op efter to temaer: det ene var ”numser på ting”, og det andet var ”fødder på ting”.

Da jeg for to år siden kom i besiddelse af de først billeder fra samlingen, følte jeg kiggede på et mysterium uden helt at have fundet nøglen. Det var ligesom et avanceret memory-spil. Der var flere af de samme kort, og hvis man parrede dem ville man måske løse mysteriet. Der var en masse billeder med ens motiver, nemlig numser der sidder på ting. På toast, på baguettes, vindruer, græskar. Og fødder i høje hæle der knuser ting. En coladåse. En sombrero, en radio. Der var et mønster. Så måtte jeg tilbage og samle mere. Derfor har jeg gennem de sidste 24 måneder taget til Los Angeles og erhvervet mig flere og flere film og billeder fra samlingen.

Noget jeg har syntes var skønt ved materialets karakter, og som jeg synes tilføjer det endnu et lag, er at man fornemmer, at de piger, som er affotograferet, tilsyneladende har en fjollet tilgang til det. Der er et mærkeligt misforhold mellem fotografen og hans over-erotiserede optik og pigernes ret legende tilgang til projektet. Det givet et pudsigt clash mellem det bevidste og det ubevidste i erotikkens tilstedeværelse, som jeg synes er interessant. Det er også noget, jeg bruger i den måde, jeg videreformidler projektet på.

Caroline Sascha Cogez: Inside the Mind of a Pervert (installationsview), 2010. To fotos, en tekst.

Du er ikke bare kommet i besiddelse af nogle film og fotos, men du har også fået kendskab til en masse omstændigheder, som man ikke direkte kan aflæse?

Jeg ved ting om den her mand fra forskellige breve, som jeg har læst. Ellers er jeg ligesom gået baglæns. Når jeg har fundet en ledetråd, har jeg trævlet op, til jeg ikke kunne komme længere. Jeg har fx kontaktet hans fætter, som ryddede hans hjem efter hans død. Jeg kan også se, at han har været med i en del foreninger. Blandt andet en lokal amatør-kunstforening hvor han var meget aktiv og malede nøgne piger på livet løs i croquis-sammenhænge. Og af hans fotografier kan jeg se, at han også har fotograferet for venner og bekendte, der har ringet og sagt: ”Vil du ikke tage et portræt af vores datter?”. I forhold til den familie, der gerne ville have taget portrætter af deres datter, kan man se, at hun får taget portrætter fra hun er elleve år og til hun som teenager pludselig ikke har noget tøj på. Så man kan sige, at nogle af hans bekendtskaber også har banet vejen for, at han kunne udleve sine fantasier. Grænserne har i det hele taget været meget flydende. Alt blev erotiseret i hans optik, eller det er som om, at han konstant har fokuseret på nogle bestemte ting. Blandt billederne med fødder-på-ting er der et fantastisk foto af nogen, der spiller baseball, hvor der er en, der har foden på basen og venter på at kunne løbe. Det har han taget en masse nærbilleder af, for det har været et ekstremt erotisk øjeblik for ham. Det er også noget af det, jeg synes er spændende ved at finde sådan en samling: at kunne se gennem et andet menneskes optik og lige pludselig skærpe sin bevidsthed i anden retning, end man plejer. Vi bliver hele tiden bombarderet med billeder af erotik og seksualitet, og de er ofte kedeligt gentagende og fantasiløse med overdrevet fokus på kønsorganer og stereotype kønsroller. Derfor er jeg interesseret i at åbne op for fantasien og give andre billeder på det erotiske.

Du skriver i den lille tekst på udstillingen: ”Bliv voyeurens voyeur”. Hvad er det der interesserer dig ved den her dobbelt-voyeurisme?

Voyeurisme udgør en stor del af hovedkarakterens fantasier. Jeg er i besiddelse af en masse film, hvor han fx kører rundt i downtown LA i 60'erne og filmer piger ud ad vinduet på sin bil. Det er interessant at være vidne til, at et andet menneske overtræder nogle sociale grænser. Men i kraft af at man ser med, bliver man på en måde ”medskyldig”. Og samtidig gentager man handlingen ved at kigge på hans private film, uden han ved det. Den dobbelthed er spændende, fordi man både mærker det, han gør, men også selv kan blive bevidst om, at man på en eller anden måde gør det samme. Der er noget stærkt pirrende i at gøre det forbudte. At åbne den skuffe man netop lige har fået at vide ikke må åbnes.

Caroline Sascha Cogez: Inside the Mind of a Pervert (detalje), 2010.

Manden er interesseret i numser og fødder, men også i alle mulige mærkelige genstande. Hvilke overvejelser har du gjort dig omkring det, der er på færde i hans begærsliv?

Noget, jeg synes, er særligt interessant ved de her billeder er, at man fornemmer, at det ikke har været målet, der har optaget ham. Det har været planlægningen og iscenesættelsen. Når det kommer til udførelsen af billederne, så kan man tit mærke, at han har været så opstemt, at han fx ikke har fået stillet fokus ordentligt. Man fornemmer tydeligt, at billederne ikke er lavet for at blive vist til andre. Det handler om hans egen proces og den lyst, der er forbundet med det. Der er mange helt klassiske fetishistiske motiver, og hans univers vil kunne aflæses som klassisk masochisme. Han identificerer sig med det objekt, der bliver trådt eller siddet på. Den lille flade af friktion, det er dén, der er pirrende for ham. For mig handler projektet dog om erotisk fantasi og begær ud over min hovedkarakters specifikke lyster. Det er også et værk, der hovedsageligt lever i fantasien. Når man ser de billeder, som hænger i udstillingen, og læser den lille tekst, skaber det nogle forventninger, som højst sandsynligt er lang stærkere end de faktiske billeder, jeg viser. Derfor handler værker også om at pirre og vække noget i os selv.

Du spiller jo også en rolle i historien. Du er detektiven, der er stødt på materialet, og sprechstalmeister'en, der siger: ”Mine damer og herrer, tjek this out!” Hvad tænker du omkring din egen rolle i det her?

Det er egentlig et spørgsmål, jeg hellere vil høre dit svar på. Som traditionel filmskaber og som kunstner er jeg som udgangspunkt historiefortæller. Når man laver film, møder man jo aldrig sit publikum. Men det her er en proces, hvor jeg som fortæller får lov til at have en dialog med folk. Det er lige nu og her, at historien opstår og bliver uddybet. Afhængig af publikums engagement og spørgsmål. Det har også været en del af projektet, og det hænger sammen med at insistere på det private i materialet. De, som møder op til mine performances, har en oplevelse sammen.

Hvis man nu tænker lidt i kønsbaner, så er du jo ikke den kvinde, som er blevet fotograferet, filmet eller kigget på. Du er den kvinde, der har bragt fotografen frem i lyset. Hvordan er dine overvejelser omkring relationen mellem dig og den mand og dialogen mellem jer?

Jeg er ikke gået ind i en kønspolitisk diskurs, der handler om at afsløre ham. Noget, der tiltaler mig, er, at jeg som filmskaber jo også er voyeur inden for min métier. Jeg har jo skuespillere, som jeg får til at udleve mine historier og fantasier. På den måde identificerer jeg mig med den position, han har givet sig selv i sit liv. En side af mig respekterer også hans høje ambitioner og vedholdenhed i sit projekt. Jeg har altid godt kunnet lide nørder. Det er jo de mest beundringsværdige folk, der specialiserer sig og insisterer på en fordybelse i noget specifikt. Og det må man sige, at han har gjort. Man kan også sige, at min optik er til stede som et lag. De billeder, jeg har kurateret ud fra hans samling, bærer jo nok præg af, at der er nogle ting, jeg er mere fascineret af end andre. Der er en sensibilitet i mange af hans billeder, noget humoristisk, noget erotisk og sanseligt, som jeg naturligt har været draget af. Der er også en del af det, jeg ikke forstår. Det er især her, drivkraften ligger for mig.

Virkeligheden overgår altid fiktionen.

Tak.