| ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||
| Kopenhagen - info om samtidskunst > Interviews > Interview: Andreas Brøgger | ||||||||||||||||||||||
Annoncer: | [28. april 2010] Interview ![]() Andreas Brøgger i udstillingen Kick Off, 2010. Interview: Andreas BrøggerI november sidste år tiltrådte Andreas Brøgger stillingen som kurator på Kunsthallen Nikolaj. Netop nu kan man opleve hans første udstilling, der har fodbold som tema. Billeder, videoer, skulpturelle indslag og en udendørs fodboldbane udgør en kommentar til spillet. Til tider en hyldest, andre steder en kritisk holdning, men gennemgående en synlig begejstring for de muligheder, der ligger i at illustrere kulturen i og omkring foldboldens verden. Andreas Brøgger (f. 1970) er uddannet som cand. mag. i Moderne Kultur 1997. Kurator ved Kunsthallen Nikolaj. Fra 2006-09 museumsinspektør ved Vestsjællands Kunstmuseum. 1996-2005 billedkunstredaktør på Hvedekorn og i perioden 2000-2001 medredaktør af Afsnit P. Han er forfatter til en række artikler om danske og udenlandske kunstnere. Interview:Peter Omann Foto:Kunsthallen Nikolaj, Peter Omann & Fiona Trolde Amel Ibrahimovic, Fikret Atay (TR), Frank Altschul Jensen, Floor Wesseling (NL), Harun Farocki (DE), Jakob Kolding, Jeannette Ehlers, Kristoffer Akselbo, Pied La Biche (FR), Serge Spitzer (US), a.o. Kick Off 22. april - 08. august 2010 Nikolaj Kunsthal Nikolaj Plads 10, 1067 København K web site:www.kunsthallennikolaj.dk Torsdag - fredag 12-22, lørdag - søndag 12-18 (dog: torsdag 9. februar 17-22 og lørdag 18. februar 12-23) En kunstudstilling om fodbold. Er det dit ansvar? Det er det. Fodbold kan være et ligeså væsentligt tema for en kunstudstilling som den udstilling om klima, vi havde her i efteråret. Eller som temaerne kønsroller og krig. Jeg har samlet værker omkring emnet i nogle år, og da jeg så blev ansat her, opstod muligheden for en udstilling. Det, du viser her, er det samtidskunst? Ja, det er det i høj grad. Mange medier er repræsenterede her: video, grafik, maleri, objekt og skulptur – samtidskunst kan være hvad som helst i dag. Al kunst, der laves i dag, er vel samtidskunst. Og du har udnævnt fodbold til kunst? Jeg synes ikke nødvendigvis, at fodbold er kunst, men jeg synes, at fodbold er et interessant tema at beskæftige sig med udfra samtidskunstens perspektiver. Der er folk der mener, at fodbold er mere end selve livet. Er der så plads til kunst? Vel er der dem, der mener, at kunst er hele livet. Det er kun glædeligt, at noget kan fylde så meget i ens liv. I mit liv er begge ting tilstede. Men det er ikke udstillingens idé at sige, at fodbold er kunst. Det er en temaudstilling, og temaet kunne lige så vel være curling, madlavning…
Har du en kritisk holdning til fænomenet fodbold? Det er ikke en udstilling, der skal hylde foldbold. Vi har flere værker med, der kritiserer fodbold fx ved at tematisere hooligans, som meget aggressivt går ud i byen og bombarderer folk med budskaber. Det er vel også kritisk, at vi kun viser meget få af de ofte meget smukke og vel også interessante fotos, man finder på sportssiderne. Jeg synes, vi skulle vise noget, der afveg fra, hvad man generelt finder i sportsudsendelserne eller aviserne. Det er her, vi har vinklet det så kunstnerisk som muligt. Og æstetisk? I forhold til det smukke tænker jeg i høj grad på de Magnum-fotografer, der har fyldt bøger med deres kunst, hvor fodbold er med som motiv. Men æstetikken fremgår jo også i farverne på f.eks. værket med de kontrastfyldte foldboldtrøjer. Her er hooligans på spil. Er hooliganismen uhyrlig? Det er uhyggeligt, at folk går til fodbold for at slå hinanden til plukfisk. Det kan ikke være meningen med fodboldkampe. Vi viser skam uhyrligheder i visse sammenhænge, men jeg skal ikke bestemme, hvordan folk opfører sig. Nok er det ubehageligt at se på, når folk slås, hvad anledningen så end er, men det interessante ved hooliganismen kan være, at den er så organiseret, og at fodbolden er anledningen til at slå på tæven. Hooligans praler med deres bedrifter, de filmer dem – og tre af de videoer, vi viser, er optaget af hooligans selv. Det i sig selv er nok en tanke værd. Udstillingens hjerte, kuben i midten af lokalet, viser slagsmål, der næppe er for børn. I et andet værk går en hel nation, i dette tilfælde Iran, nærmest agurk over en fodboldsejr. Synes du, de bliver hængt ud? Det synes jeg bestemt ikke. Fotografen, der har optaget den video, som du refererer til, har jo fundet det interessant at give et andet indtryk af det iranske samfund. Det er jo et land, som vi opfatter som meget lukket og tilknappet. Her er kvinder, børn og mænd i vild jubel på gaderne, hvor de fester og spiller musik. Det viser et anderledes glædeligt billede af befolkningen, end man ellers støder på i medierne. Så det er kunstnerens fingeraftryk, hans udvælgelse, der gør værket til kunst? Det er interessant, at han har fundet de her optagelser. Han har rekonstrueret optagelserne, han har synkroniseret de tre fotografers film. Et bearbejdet, nærmest arkæologisk kunstnerisk arbejde. Den gamle kunstkæmpe, Knud Pedersen, udstiller bl.a. fodbold i mørke? Her har vi netop den kritiske holdning, et forsøg på at ændre på de regler, der er en hellig sag i fodbold. Det er der flere af de repræsenterede kunstnere der har illustreret. Men i det virkelige liv går der lang tid før der bliver ændret på spillets regler, ændret bare en lille smule på fodboldreglerne.
Fodboldfanatikere er begejstrede. Spiller begejstringen en rolle her på udstillingen? Kunstnere og fodboldtilhængere har det tilfælles, at de er så fascinerede af det, de beskæftiger sig med, at de lader sig begejstre, og at de er tilhængere af det ene hold, hvor de andre ikke er gode nok. For eksempel udstiller vi her fodboldtrøjer, der er sammensat af forskellige klubbers trøjer. Det er der tilskuere, der finder nærmest blasfemisk – hvor andre finder det som et fint billede på globalisering. I international fodbold skifter spillerne klubber hele tiden, de skifter sågar nationalitet for at kunne spille for et andet land. Er fodbolden en slags esperanto, kan spillet bidrage til global forståelse? Egypten og Algeriet havde diplomatisk krise da de skulle kvalificere sig til VM. Arvefjendekampe som Danmark /Tyskland, Danmark /Sverige, er noget specielt med kamp på banen, men venskab over hele sidelinien. Det er show og slet ikke med den sprængfarlighed, man ser i en kamp mellem Serbien og Kroatien, hvor der er langt flere og langt stærkere følelser involveret.
De udstillede manipulerede klubtrøjer står flot. Er det en altertavle? Både tro og overtro spiller en rolle i fodbold. For nogen er fodbold Gud og stadion er nutidens katedral. Og vi er jo netop nu i en gammel kirke.
Tak.
| Related:fra kopenhagen.dk: [03. maj 2011] [01. september 2010] [04. august 2010] [04. juli 2010] [14. april 2010] [26. januar 2010] [06. oktober 2009] [10. august 2009] [01. juli 2009] [10. marts 2009] [17. februar 2009] [23. januar 2009] [02. december 2008] [29. juli 2008] [10. juni 2008] [30. oktober 2007] [10. oktober 2007] [20. juni 2007] [08. maj 2007] [07. maj 2007] [24. april 2007] [25. september 2006] [23. maj 2006] [18. april 2006] [07. marts 2006] [10. december 2005] [11. oktober 2005] [30. marts 2005] [27. november 2002] [15. oktober 2000] fra www: | ||||||||||||||||||||
© 2000 - 2006 kopenhagen publishing kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA | ||||||||||||||||||||||