Interview: Afgang 2010 - Det Fynske Kunstakademi

Billedlingvistik. At skrive med blod, 2010.

Hvad har du lavet til udstilingen?

Mit værk hedder Billedlingvistik. At skrive med blod. Idéen med projektet har været at præstere så direkte og banale fortolkninger af ordsprog og talemåder som muligt. Desuden er idéen at skabe nogle værker, hvor meninger og betydninger ikke er umiddelbare på trods af begrænsede fortolkningsmuligheder. Siden vi lever i den såkaldte postmoderne tid, vil jeg gerne sætte fokus på sprogets rolle i en tidsalder præget af sproglig kakofoni. Som Mel Bochner sagde engang …

Hvorfor har du valgt at lave netop dét værk?

Sprog er en af mine store interesser, så jeg har valgt at "skrive" visuelt ved at bruge sproget som udgangpunkt. Som jeg også har beskrevet i mit essay Billedlingvistik til udstillingens katalog accepteres dobbelte moralske standarder i den udstrækning, at de afslører nødvendigheden af at acceptere konformismen som det nødvendige onde i samfundet. Som Peter Sloterdijk har påvist i sin "Critique of Cynical Reason", ligger der i det moderne kapitalistiske samfunds inderste logik en medfødt forestilling om, at humanistiske værdier kun gælder op til det punkt, hvor de til syvende og sidst bliver overtrumfet af magtens instrumentale logik.

Alen Aligrudic: Billedlingvistik. At skrive med blod (installationsview), 2010.		Alen Aligrudic: Billedlingvistik. At skrive med blod (installationsview), 2010.

Greatest Hits - Ongoing Project, 2010.

What have you made for the exhibtion?

When I saw a reportage on Al-Jazeera about Israel's wars on neighboring Arab countries, I noticed that every time they make a war or military operation, they give them strange code names such as: Autumn Clouds, The Gift, Grapes of Wrath, Squeezed Fruit, Rainbow, Spring of Youth... and a lot of other crazy names. This led me to think about how I usually produce an artwork and then I title it later; but this time I found the names first and I have made an artwork out of it. I didn’t illustrate this name latterly, but I have tried to add many layers to every single peace. I didn’t make any art pieces myself, all of them are already existing objects; I played a different roles, just choose the objects, but mostly I allowed to my self to go in all directions.

Why have choosen to make this particular work?

As a person and an artist growing up in the Middle East, I can’t find an escape from producing political art in general, and about the Arab-Israeli conflict in particular; because it has a significant impact on the daily life there. As I find that the media in the West are always monopolized for Israel benefit in this conflict, I decided to utilize the means available to me such as galleries and museums as a platform to create a kind of equalization. The whole issue is not about nationality, religion, or ideology; it is a case concerning what is right and what is wrong from my point of view.

Khaled Barakeh: Greatest Hits - Ongoing Projects (installationsview), 2010.		Khaled Barakeh: Greatest Hits - Ongoing Projects (installationsview), 2010.

If culture was an operating system, 2010.

Hvad har du lavet til udstillingen?

En installation med titlen If culture was an operating system. Det består af et tomt diorama, en projekteret dokumentation af bandet Taitacuna’s optræden ved åbningen af Afgang 2010 foran Kunsthallen Brandts, en transskriberet samtale imellem Maja og jeg. Maja har personlige relationer i Pine Ridge reservatet i South Dakota, U.S. Herudover består værket af en tekst i Afgang 2010-kataloget af formanden for Dansk Indiansk Forening omkring hendes forhold til foreningen og indiansk kultur samt itater af Sitting Bull - også i kataloget.

Hvorfor har du valgt at lave netop dét værk?

Taitacuna optræder af og til på Rådhuspladsen i København. Mange oplever flygtigt det indianske band og deres svævende New Age musik. Det er udgangspunktet for mit værk. If culture was an operating system sidestiller bandets indianske eller oprindelige amerikanske kultur og virkelighed med andre. Dels i den transskriberede samtale og dels i teksten af formanden for Dansk Indiansk Forening. Dioramaet er et redskab til at se på andre kulturer. Det lukkede rum udgør en ramme for et objekt, som ønskes forstået. Billedet, teksten og rummet er forskellige repræsentationer af virkelighed. Hvad er det for en kultur, vi bruger for at forstå kultur, og hvordan bruger vi kultur?

Mie Lund Hansen: If Culture was an operating system (installationsview), 2010.

Mie Lund Hansen: If Culture was an operating system (detalje), 2010.		Mie Lund Hansen: If Culture was an operating system (detalje), 2010.

Mia Helmer præsenterer: det hun har set. Et værk af M, 2010.

Hvad har du lavet til udstillingen?

Jeg udstiller værket Mia Helmer præsenterer: det hun har set. Et værk af M. Rent fysisk udgøres værket af tre træborde. På to af bordene er der placeret forskellige objekter, herunder tegninger, keramik, fotografier samt en mp3 afspiller med lyd. Alt er samlet, arrangeret og udstillet bag glas af kunstneren M, som jeg i perioden 8. februar til 11. maj 2010 levede tæt sammen med. Mine eneste tilføjelser til M’s værk er titlen samt en plexiglasplade, der dækker hele bordpladen. Under bordene findes alt det fra M’s samling, der ikke var plads til på bordene; en stor gren og en kasse med alt muligt i. Til sidst i værkprocessen bad jeg en tredje person om et bidrag til værket. Dette er placeret på et tredje og mindre bord og udgøres af en kuvert stilet ”til hvem det måtte vedrøre”. Kuverten indeholder to A4 sider: et brev og en historie. Denne kuverts indhold har hverken M eller jeg haft indflydelse på.

Hvorfor har du valgt at lave netop dét værk?

Af flere grunde. Jeg har i længere tid skamløst brugt andre menneskers historier og oplevelser i mine værker. I mit afgangsværk besluttede jeg mig så for at gå linen ud og udstille en anden kunstners værk. Jeg kan godt lide tanken om, at det ikke alene er mig, der skaber værket. Min rolle er på den måde at være en, der finder, kategoriserer og udstiller. Det er derfor et paradoks, at dette værk samtidig er mit mest personlige til dato. M er skabt af mig i en desperat situation, hvor jeg ikke så mig i stand til selv at skulle lave mit værk. Alt det er meget indviklet og kommer måske til udtryk i værkets flerstemmige, komplekse, fragmentariske og gådefulde karakter. Jeg har selv søgt og fundet sammenhænge og motiver i M´s historie. Disse er måske svaret på spørgsmålet: hvorfor? Værket er svaret.

Mia Helmer: Det hun har set. Et værk af M (installationsview), 2010.		Mia Helmer: Det hun har set. Et værk af M (detalje), 2010.

TV Køkkenet, 2010.

Hvad har du lavet til udstilingen?

Jeg har lavet et værk med titlen TV Køkkenet, der består af to videodele. Første del hedder Talen om stemmens magt. På en høj, mørk væg hænger et fladskærms-TV placeret et stykke over beskuerens øjenhøjde.Mens blid stemningsmuzak spiller, zoomer kameraet langsomt ind på lederen af Nihilistisk Folkeparti, Mads Vestergaard. I en uklippet optagelse holder sin tale om den demokratiske stemmes retfærdighed, storhed og magt.

Anden del hedder Dokumenteret workshop.Ved siden af fladskærms-TV'et møder man indgangen til et rektangulært rum. Når man går ind i det sortmalede rum, som kun er oplyst af 2 videoprojektioner, der fylder hver sin endevæg fra gulv til loft, sætter man sig på en minimalistisk bænk i TV Køkkenets centrum. Da lyd og billeder rammer en fra begge sider, må man nu vælge, hvem man vil se i øjnene. Den ene projektion viser leder af Institut for avanceret hypnose, Jacob Strachotta, mens den anden følger leder af Nihilistisk Folkeparti, Mads Vestergaards, ansigtsudtryk. Fra sin plads i midten ser man, hvordan hypnotisøren lærer Mads Vestergaard de hypnotiske teknikker, som både TV-programmer, film, reklamer – og vores politikere – gør brug af for at påvirke folks underbevidsthed.

Hvorfor har du valgt at lave netop dét værk?

Forskellen på mennesker og dyr er, at mennesker har muligheden for at sige Nej!

Tommy Thore Ipsen: TV Køkkenet - Talen om stemmens magt, 2001. Video still.

Tommy Thore Ipsen: TV Køkkenet - Dokumenteret workshop, 2010. Video still.		Tommy Thore Ipsen: TV Køkkenet - Dokumenteret workshop, 2010. Video still.

Evoking, 2010.

Aldous, 2010. 150 x 200 cm. Blæk på lærred.

Underworld, 2010.

Hvad har du lavet til udstilingen?

Jeg har lavet tyve malerier i serien Evoking, hvoraf jeg har valgt ni ud, som jeg har monteret i et stort kvadrat. Derudover har jeg lavet en serie, der hedder Aldous, som jeg har valgt to ud fra, og til sidst har jeg valgt et maleri fra serien Underworld (Don Delillo).

Hvorfor har du udvalgt netop de værker?

Jeg har valgt de tre serier, fordi de rummer en sammenhængende tematik, og alle befinder sig mellem abstraktion og figuration – de er hverken det ene eller det andet og samtidig begge dele - det formelle og indholdet hænger sammen. Et andet fællestræk ved de tre serier er, at de inddrager det nøgne umalede lærred, som en hovedkomponent i maleriet – fx er det tomme rum det centrale i Aldous- malerierne. Serierne omhandler maleri som undersøgelse og eksperiment. Fx en undersøgelse af de rum, der som regel bliver overset, fordi de er defineret som værende udelukkende en afstand mellem to andre rum. Alle tre serier er undersøgelser uden endegyldige svar – og hvis der er et bud på et svar, er det i bedste fald tvivlende og dobbelttydigt. Fx rummer Underworld-malerierne et ambivalent indhold, de ligner lidt billederne i et barns malebog; tegn mellem prikkerne og der opstår en klovn eller en elefant. Men det figurative motiv (meningen) udebliver, og det tætteste man kommer på et figurativt motiv i serien er et net, et net der opstår i forsøget på at skabe en mening – en genkendelighed. Blækdråberne er alene, men samtidig er hver enkelt af dem forbundet af stregerne. Aldous-malerierne har jeg valgt at tage med på udstillingen, fordi de bl.a. forholder sig til mine overvejelser om at gå på akademiet, og hvordan jeg definerer mig selv i den kontekst - specielt på DFK. Hér arbejder hovedparten af de studerende med social kunst eller kontekstrelateret kunst, hvor man som udgangspunkt har en fast ide om projektet, hvad man vil sige, og hvad det skal ende med. Aldous-malerierne (og de andre) adskiller sig fra det ved, at de er lavet i en form for stream of consciousness, hvor jeg ikke har sigtet efter et kendt slutresultatet eller haft nogen som helst agenda andet end maleriet. Serien hedder Aldous p.g.a. den sindstilstand, som Aldous Huxley beskriver i Erkendelsens døre. Grunden til at to af serierne har titler efter romaner er, at lige de to romaner faldt i tråd med, hvad jeg lavede, men malerierne skal ikke opfattes som illustrationer af romanerne. Mine billeder får som oftest titler efter, at de er færdige, og så vælger jeg den titel, der opsummerer indholdet bedst. Evoking-malerierne er en undersøgelse af maleri på lige fod med de to andre serier – hvor jeg beskæftiger mig med maleri udelukkende for maleriets skyld og på maleriet præmisser, jeg bruger ikke maleri til at udtrykke en bestemt tanke eller budskab – jeg arbejder med maleri.

Marie Irmgard: Installationsview, 2010.

Marie Irmgard: Aldous I, 2010. 150 x 200 cm. Blæk på lærred. Marie Irmgard: Aldous, 2010. 150 x 200 cm. Blæk på lærred.

Empire of the Son, 2010. Mixed media.

Hvad har du lavet til udstillingen?

Jeg har valgt at udstille en installation ud af blandede medier. Her undersøger jeg de sociale strukturer i shipping industrien. Beskueren introduceres for, hvordan branchen fungerer indadtil og udadtil via malerier, breve og arkitektur. Disse værker er alle forbundet på kryds og tværs i installationens rum, som de samme dimensioner som en 20 fods container. På væggen, der måler 6.1 m i længden, har jeg valgt at definerer containerens dimension med linier, som samtidig forbinder det fysiske værk med et tilhørerende værk, som forefindes i kataloget.

Hvorfor har du netop lavet dét værk?

Shipping er som industri en livsnerve i det kapitalistiske system. Jeg er selv vokset op i dette miljø, og derfor er værket det mest personlige til dato. Uden denne branche ville samfundet ikke kunne fungere på samme måde, som vi kender det i dag. 90 % af verdenshandlen håndteres af shippingbranchen, og det betyder, at der er mange nationale, politiske og i den grad økonomiske interesser indblandet. I Danmark har vi en stolt tradition for søfart og skibsbyggeri. Tiderne har dog ændret sig en smule. I dag har man lukket de fleste værfter, og vi ser nu også Lindøværftet afskedige medarbejdere. De danske sømænd er i dag erstattet af billigere arbejdskraft, og havneområderne har nu fået sikkerhedshegn efter 9/11. I shippingbranchen er magt, penge og netværk alfa omega for at styre uden om skærerne i jagten på succes. Branchen har mange dedikerede folk, som hver dag står overfor store udfordringer på godt og på ondt. Som eksempel kan jeg tage Mr. Tony Hayward, CEO fra British Petroleum, som på nuværende tidspunkt står overfor en af sine største udfordringer med den største oliekatastrofe i amerikansk historie. Jeg vil gerne tage beskueren med ind i shippingbranchens univers, som normalt ikke er særlig tilgængelig og vise, hvordan shipping er med til at sætte dagsordenen i samfundet. Jeg ser dette værk, som en start, som en slags kapitel 1.

Philip Drago Jørgensen: Empire of the Son (installationview), 2010. Mixed media. Philip Drago Jørgensen: Empire of the Son (detalje), 2010. Mixed media.

Guide..., 2010. Kort, mp3-afspiller og headset.

Hvad har du lavet til udstillingen?

Til afgangsudstillingen har jeg valgt at lave en audio-guidet tur, som bevæger sig rundt på hele Brandts. Det er en alternativ tur, der fortæller historier, som man ikke normalt hører på et museum / kunsthal. De handler om beskuerens interaktion med kunstværkerne, eller om hvordan omgivelserne reducerer værkerne til de materialer, de er opstået af. Dette kunne fx være, hvis publikum tværer maling ud over et værk, eller hvis for høje temperaturer i rummet smelter en skulptur af voks. De ti grundhistorier har alle udspillet sig på Brandts gennem de seneste 20 år, så værket bliver stedspecifkt gennem det. Ved billetsalget får man udleveret et oversigtskort og en mp3-afspiller med headset, hvorefter man kan bevæge sig rundt på to etager og finde de steder, hvor historierne har udspillet sig. Jeg har også sat symboler af headset op i udstillingerne alle de pågældende steder.

Hvorfor har du valgt at lave netop dét værk?

Værket er en undersøgelse af institutionen såvel som kunstværket selv. Men samtidig er det også en stimulans i forhold til fantasien, eftersom alle spor af historierne for længst er væk. Der er selvfølgelig rammerne, altså bygningen, tilbage, og ud fra dét opbygger jeg 10 grundhistorier. Samtidig med at kunstværkerne nedbrydes og opbygges igen gennem fortællingerne, dannes nye fortællinger i publikums hoveder.

Line E. Lund: Guide..., 2010. Kort, mp3-afspiller og headset.

The social paranoia of unconscious influences, 2010.

I am conscious, 2010.

Hvad har du lavet til udstillingen

Mit værk er en installation - en slags model over det ubevidste. Installationens titel er The social paranoia of unconscious influences. Inde i installationen er der placeret et værk, hvis titel er I am conscious. Det er et selvstændigt værk, men også et element i installationen. Hele værket er en tredelt installation bestående af tre rum. Det første er en 10 meter lang gang, der er indgangen til installationen. Gangen snævrer mere og mere ind og leder ind til et mindre tomt rum med rødt lys. I dette rum er det eneste, der er i rummet, ud over lyset, en lem, som fører videre ind i det sidste rum. Det sidste rum er bagsiden af de andre rum eller en form for ikke-rum, hvor en skrivemaskine er placeret på et bord. I skrivemaskinen er et stykke A4 papir i loop, hvorpå er skrevet “I am conscious” så mange gange, at teksten på det nærmeste sletter sig selv og bliver ulæselig. Rummet er kun oplyst af en enkelt glødepære, som skaber et lille rum omkring lyset og bordet med skrivemaskinen i det store rum, som ellers henligger i mørke.

Hvorfor har du valgt at lave netop det værk

Værket diskuterer, hvordan vi opfatter virkeligheden og virkeligheden som en konstruktion. Installationen er et billede af den bevægelse, der er ind mod erkendelsen af, at ens virkelighedserkendelse ubevidst og bevidst bliver påvirket af udefrakommende indtryk. Af at vi som personer er formet af de samfundsstrukturer, som vi er født ind i, og hvordan der derigennem i erkendelsen kan opstå en desperation og reaktion på dette. De forskellige rum påvirker beskueren fysik og mentalt. Og dermed er de enkelte rum metaforer for forskellige overgange og en bevægelse mod det ubevidste. De enkelte rum i installationen er også en metafor for “verden” som et konkret rum, der afspejler det enkelte individs sindstilstand gennem dennes optik.

Michael Würtz Overbeck: The social paranoia of unconscious influences, 2010.

Michael Würtz Overbeck: The social paranoia of unconscious influences, 2010.		Michael Würtz Overbeck: I am conscious, 2010.

uden titel, 2010. Træsnit, h: 350 x b: 80 cm. og maleri, h: 350 x b: 155 cm.

Hvad har du lavet til udstillingen

I mit afgangsværk er det samme motiv udtrykt i to versioner; et trætryk og et maleri, som tilsammen danner et større samlet værk. Motivets narrative indhold giver mig på den måde flere muligheder. I den kontekst har jeg tilstræbt en form for skulpturel ophæng, hvor jeg arbejder med hele væggen og rummet i èn sammenhæng, der muliggøre en yderligere visuel dimension.

Hvorfor har du valgt at lave netop det værk

Figurerne på billederne stammer fra forskellige sagn, hvor jeg har ændret deres udtryk og symbolværdi og arbejdet med dem så længe, at de er blevet ændret til mit helt eget udtryk - for ikke bare at gentage de oprindelige karakterer. Jeg vil gerne tænke mig om, før jeg viser et motiv.

Med det sort/hvide træsnit viser jeg den alvorlige side af min motivverden. Jeg udfordrer her beskueren til at bruge tid på at afkode mit billede og håber derved at gøre min fortælling mere autentisk.

I maleriet som er den farverige version, viser jeg en mere legende udgave af mit arbejde. Det er let at se figurerne på billedet. Hele motivet er som et stilbillede fra en mere animeret fortælling og det lægger derfor op til at tilskueren selv kan prøve at digte en sammenhæng til maleriets mytologi.

Pelle Schiødt: uden titel, 2010. Træsnit, h: 350 x b: 80 cm. og maleri, h: 350 x b: 155 cm.		Pelle Schiødt: uden titel (detalje), 2010. Træsnit, h: 350 x b: 80 cm. og maleri, h: 350 x b: 155 cm.

Uden titel, 2010. Mixed media.

Hvad har du lavet til udstillingen

Jeg har lavet en rød sovepose, et bassin med en dreng, som tisser på sig selv, en stor hvid ballon, hvor der med brunt står But, If You're Thinkin' About My Baby It Don't Matter If You're Black Or White og et fjernsyn med en amatør musical, digtet over skatteøen med mig i hovedrollen.

Hvorfor har du valgt at lave netop de værker?

Fordi vi har haft afgangsudstilling.

Mikkel Teis: Uden titel, 2010. Mixed media. Mikkel Teis: Uden titel, 2010. Mixed media.