Interview: Zven Balslev

Installations view

Din udstilling hedder Loppetjans. Hvorfor?

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg som kunstner arbejder intuitivt og har sjældent en plan med det jeg laver.

Titlen Loppetjans rungede i mit hoved i forbindelse med, at jeg begyndte at interessere mig for visuel kultur, som ikke regnes for stor kunst eksempelvis loppemarkeds-malerier, reklamer, illustrationer osv. Mange af billederne på udstillingen tager udgangspunkt i det.

Så synes jeg, at ordet loppetjans lugter meget af dansk lune.

Jeg tænker på Claus Deleurans tegneserie Thorfinn. Hovedpersonen finder en morgen en stor tønde rum på stranden. Han inviterer hele landsbyen til fest, for derefter at indrette tønden, så han kan bo i den. Og det hele foregår på én tegnet side. Det er ubekymret og afslappet dansk humor.

Et andet af billederne signalerer loppetjans på en anden måde. Det er malet af kinesere, ikke af mig. Det er et fotograferet selvportræt, hvor jeg ligger og slapper af i badekaret. Loppetjans er på den måde også en joke, for dét billede er jo en loppetjans. Jeg har ikke brugt tid på at male det – det har nogle hårdtarbejdende kinesere.

Det første billede, man møder på udstillingen er en billedcollage, der hedder I ate human flesh. Det er en titel fra et teenagemagasin fra 50'erne, som jeg fandt på et loppemarked og fungerer som en slags forside til udstillingen.

Zven Balslev: Contemporary Rat, 2008. olie på lærred

Dine titler kunne godt lyde samfundskritiske og antiborgerlige. Fx hedder billedet af dig selv i badekar Contemporary rat og et billede af en lille pæn og ordentlig dreng med en tøjhest i haven hedder Learning to hate.

Det kan godt være, at du opfatter det som samfundskritiske og antiborgerlige, men det er slet ikke mit projekt. Contemporary rat er et humoristisk ordspil, der tager lidt af højtideligheden ved samtidskunsten. Jeg laver kunst med kærlighed for menneskeheden, inklusiv småborgerligheden, hvad det så end betyder.

Med hensyn til billedet Learning to hate så synes jeg, at det er interessant, at en illustration fra en malebog for børn ændrede karakter, ved at jeg tilføjede et tilfældig black metal logo. Pludselig ser det ud, som om drengen tager kvælertag på tøjhesten.

Zven Balslev: Learning to hate, 2008. silketryk på krydsfinér		Zven Balslev: Plant, 2008. silketryk på krydsfinér

Udover det lidt kitschede og problematiske ved loppemarkeds-kunst optager begrebet ”fake”, altså snyd, dig også. Hvordan det?

Jeg har i lang tid troet, at alt skulle være autentisk og komme fra hjertet. Men nu synes jeg, at det modsatte af autenticitet også har en kvalitet. Alting behøver ikke være hjerteblod. Hele min installation, som udstillingen jo også er, spiller lidt på at være fake. Udstillingen er sat op på platte krydsfinérplader, jeg selv har banket op. Det hele ser lidt billigt ud. Desuden regnes grafik typisk ikke for den helt store kunst. Det regnes mere som en biting, alle malere kan.

Når jeg tegner, har jeg ikke opgør med gud. Det er fake, hvis kunst skal være højtragende. Jeg tænker på, hvornår jeg skal have frokost, på min krop og på sex, mens jeg tegner. Samtidig forsøger jeg på god gammeldags vis, at få billedet til at fungere, lidt som at lave en buket blomster .Det er fake, hvis man forventer, at der udelukkende skulle være store følelser på spil i kunsten.

Jeg har selvfølgelig aldrig spist menneskekød, og det vil være tåbeligt og spild af tid at gøre det som et kunstværk. At skrive det på et maleri med en hilsen til populærkulturens billedflow er på den måde fake, men helt ok som kunst.

Zven Balslev: I ate human flesh, 2008. olie & silketryk på lærred		Zven Balslev: Uden titel, 2008. silketryk på krydsfinér

Der er meget kropsligt, krakelerende og revnende i dine billeder...

Som sagt er jeg mest optaget af kødelige drifter i min kunst. Ting som alle individer kender til; at være sulten eller liderlig. Mange af mine billeder ender med at være en slags kaotiske masse af organiske, slimet elementer og som sagtens kan tolkes som en metafor for en sindstilstand.

Du er ikke maler, men grafiker og tegner?

At tegne er primalt! Alle kan tegne. I de fleste billeder på udstillingen er jeg gået ud fra nogle kobbertryk. Jeg har taget nogle testtryk og overført dem seriegrafisk til krydsfinérplader , for at komme væk fra det støvede udtryk grafik ofte har. Dermed har jeg valgt at krydfinérpladen bliver det oprindelige værk - i al sin primitivitet.

Zven Balslev, Loppetjans		Zven Balslev, Loppetjans

Hvordan mener du at tegning er primalt?

At alle kan tegne. Ligesom alle kan lave lyde - og skrige! Angsten for det tomme rum er primal. Et menneske begynder meget tidligt at tegne og lave lyde. Jeg opfatter det at tegne og støje som nøjagtig den samme bevægelse; det er blevet en livsstil for mig at de to ting er forbundet. Præcis ligesom Hiphop kulturen har sine fire elementer: Graffiti, break dance, rap og dj´ing.

Dine billeder kan give associationer til hulemalerier, urkunst, folkekunst, surrealisme, men også dadaisme og tegneserie. Du er inde på, at det primale i din teknik og det visuelle i dine billeder også er meget nede på jorden: sex, fordøjelse, forfald...

Noget er også at drømme. Et af billederne er f.eks. en pakke tobak, der bliver pisset i. Det havde jeg drømt. Surrealisme, ekspressionisme og tegneserier er noget af det, jeg er optaget af. Og mystikken ved folkekunst. Hvem har lavet det ? hvorfor? Jeg ser mange af disse anonyme loppemarkeds-kunstværker som mindst lige så relevant kunst som alt det, der står i kunsthistoriebøgerne.

Tak.

Zven Balslev: Uden titel, 2008. silketryk på lærred		Zven Balslev: Uden titel, 2008. silketryk på krydsfinér

Installations view

Installations view

Installations view		Zven Balslev, Loppetjans