Interview: Torgny Wilcke

Kirstine Vaaben: Ophæng i porcelæn, 2005, 240x10x15 cm.		Jørgen Carlo Larsen: 2 lysekroner, genbrugsglas, kobberrør.		Marianne Grønnow: Detalje, Deep forest. Ecstatic ponderings. 2004. Papirklip.

Først og fremmest, hvorfor udstille i Illums Bolighus?

Jeg ville infiltrere møbelafdelingen med ”utilpassede hjemlige elementer”. Blandt Fabrikkens faste brugere valgte jeg kunstnere og bestemte kunstværker ud fra deres dimension af dagligdagsting, som gør, at de måske passer ind, næsten passer ind og alligevel indeholder noget fremmed, så de akkurat opdages at være utilpassede i hjemmet og også i boligbutikken Illums Bolighus. Jeg ville ikke lave en meget kunstig udstilling, men ville have en udstilling eller måske snarere et projekt med hjemmet som et sted med brugsting, belysning, fjernsyn, reoler, bøger og dekoration. Maleriet som traditionel ting skulle være stort set fraværende. Og det enkelte maleri, der er med, kommer da også til at virke meget dekorativt. Men maleriet i en anden forstand, nogle kunne sige det udvidede maleri, er i høj grad prioriteret, for det er nu engang min hovedinteresse. Skulpturen er der også, men stort set ikke som traditionel skulptur, men som ubrugelig og håbløs ting.

Torgny Wilcke: Malerække, 2009, træ, aluminium, oliemaling.		Ellen Hyllemose: Uden titel, 2008. Lycra, ledning, fyld.
Henrik Menné: Måne uden navn. 200x150x150 cm.		Tina Maria Nielsen: Bronzeafstøbning af bog på sofabord

Fortæl om dit værk "Lille stue", som du har med på udstillingen?

Titlen er afledt af ungdomshuspunkbandet ”Sort stue”, som gav anledning til titlen ”Stor stue”, som jeg for tiden viser i GUBIs showroom i Frihavnen og deraf kom så titlen ”Lille stue” til Illums Bolighus. Værket er lavet specielt til møbelafdelingen i Illums Bolighus, hvor de forsænkede tremmelofte - jeg elsker sådanne 60’er - 70’er trækonstruktioner - har været betydeligt medvirkende til, at jeg overhovedet ville sætte projektet op. Jeg har hængt et forsænket loft op på det forsænkede loft og malet det gult, det er på en måde et håndmalet lille maleri. På væggen har jeg sat en tilsvarende orangemalet tremmehylde konstruktion op og dermed leget med den tids og fortsat nogle hjems måde at lave hyggelige rum med træbeklædninger og forsænkede lofte på. Stuen bliver hyggelig og meget kompakt. Loft og væg er sådan set bare bygget op om det interiuer, som var på den plads i forvejen. Det er det forhåndenværende materiale, som møbelafdelingen i Illums Bolighus er så rig på, der er hovedingrediensen i projektet, Fabrikken besøger Illums Bolighus.

Torgny Wilcke: Lille Stue, 2007-9. Loft og væg, brædder, jern, wire, oliemaling.		Torgny Wilcke: Lille Stue, 2007-9. Loft og væg, brædder, jern, wire, oliemaling.

Prisskiltene udgør en del af værket, hvorfor er det interessant?

Priskiltene til ”vores varer” er som til resten af varerne i Illums Bolighus’ store og synlige. Skiltene er med til at gøre en dyd ud af sammenhængen og på ingen måde give nogen anledning til at tro, at vi udstiller kunst i Illums Bolighus’ møbelafdeling af mangel på andre muligheder. Jeg bruger møbelafdelingen, fordi jeg vil lave det her projekt. Jeg vil lege med stedet og situationen og udnytte sammenhængen. Jeg kan lide det ukrukkede og ønsker, at kunsten i denne sammenhæng ikke skal op på piedestaler eller idealiseres i det hvide rum. Den er ude i en almindelig virkelighed, hvor varer flyttes rundt, beføles og sælges, kommenteres og hånes for prisen og mindre for ”skulle det være kunst?”. Da vi satte op, blev borde m.m., som vi lige havde sat værket op på, solgt, og det var så bare et rigtigt vilkår. Andre borde blev flyttet rundt, kort efter at vores værker var installeret, og det blev sjældent ringere af uforudsigelige omrokeringer.

Christian Yde Frostholm: Ofte stillede spørgsmål (Møbelafdelingen), 2009. Ringbind med tekster og fotos, 32x26x4 cm.		Christian Yde Frostholm: Ofte stillede spørgsmål (Møbelafdelingen), 2009. Ringbind med tekster og fotos, 32x26x4 cm.		Christian Yde Frostholm: Ofte stillede spørgsmål (Møbelafdelingen), 2009. Ringbind med tekster og fotos, 32x26x4 cm.

Personligt morede jeg mig over Christian Yde Frostholms boligmappe, som er så anonym udenpå, men indvendig er en revolte imod kommercialiseringen af den æstetiske oplevelse. Vil udstillingen tilbage til noget elementært grundlæggende om forholdet mellem kunst og design, som ikke er formaliserende og indskrænkende for oplevelsen, snarere ekspansivt og undersøgende?

Jeg er også helt vild med Christians mappe. Oprindeligt var min idé, at Christian skulle sætte en pc op på et kontormøbel med Afsnit P's værker, men Illums Bolighus sælger kun genstande til stuen, sofaen og spisebordet – ”det rare”, ikke til arbejdsrummet, havde du opdaget det? Det var deres tapet-, tæppe- og stofprøvebøger, der gav anledning til Christians tekstprøvebog ”Ofte stillede spørgsmål i en møbelbutik”. Besøget i Illums Bolighus er ikke et absolut kontrolleret projekt. Det er i hvert fald for mig undersøgende med et set-up, hvor noget kan ske, hvis man forsøger at lege med grænser. Kunst, som på de hvide vægge får en til at tænke på arkitektur og design, bliver i disse sammenhænge ret utilpasset og meget til kunst, mens andre værker bliver fuldstændig assimileret med møblerne og bliver brugbare eller mere dekorative og så godt som uskelnelige fra miljøet.

Hans E. Madsen: Håndvask, 2008.		Camilla Berner: Plant Pedestal

Lise Nørholm: aka Gule Dage. 2009. 145x200 cm. Gouache, tusch, labels på farvet papir.		Lars Rank: Økonomi Krukken, 1.5x20 cm.		Mette Høyen Andersen: Scoubidous 230x140 cm, plastiksnore, elastikker, wire.

Mange af udstillingens elementer falder uden for kategori, de er alligevel ikke en lampe eller en bogreol, de har mistet den sidste rest af brugsværdi og alligevel gør de sig perfekt i en bolig-setting, hvad er det de emmer af?

For ca 10 år siden fik jeg færden af et interessant værkkoncept – det skjulte maleri. Det var en engelsk kunstner, som viste mig billeder af en ret almindelig gruppeudstilling i nogle forladte fabriksbygninger, hvor han havde gemt sit mere eller mindre uinteressante maleri væk i et højt hjørne, så man overså det, men fornemmelsen lyste i mit hoved, og jeg har forfulgt den her og der i mine udstillinger af skabslåge-, møbel-, stakit-lignende værker. Også her i Illums Bolighus kan man sige, der er forsvundne kunstværker, der overses, fordi de falder ind i miljøet, og man tror, de er brugbare, eller bare er der, uden at man lige når at tænke, ”hvad fanden skal den lige der?” osv. Et eksempel er Eva Steen Kristensens stumtjenerkugle, som i dens aktuelle lidt ramponerede udgave stikker mere ud som kunst, mens et andet eksempel kunne være mit eget forsænkede tremmeloft, som reflekterer bygningens egen 60-70’er indretning og fuldstændig udligner enhver forskel.

Torgny Wilcke: Udbredning, 2008. Olie på lærred, 1.9x2 m		Nicolai Howalt & Trine Søndergaard: Fyret II, 2008. Digital C-print.

Du har tidligere arbejdet med konstruktioner, der fungerer som adskillelse i et rum, og på den måde også indkredser et rum eller en tilstedeværelse af mennesker eller samvær, er det det man skal forstå ved "stue"?

Jeg kan næsten svare med oplægget til min næste kuratering, som bliver i Rundetårn og skal hedde "Facon & Kulør" og måske mere har skær af noget til sovsen eller af det lette fra boligtillægget - jeg tænker, det må være ok med kunstprojekter, der henleder tankerne på kulturers materielle produkter fra lerpotter til guldsmykker, fra køkken til skænke, fra soveværelse til kontor, fra stue til ventesal, fra bolig til arbejdsplads. Meget af det som skrives i dag af skribenter på ”Alt for Damerne”, ”Bo Bedre” etc. kan i morgen endevendes af antropologer, sociologer og helt sikkert også af kunstnere og kunsthistorikere. Jeg iscenesætter den grundsubstans eller det grundvilkår, at vi omgiver os med ting og sager, som vi tillægger ord og værdiladede betydninger.

Tak.