Interview: Søren Bjørn

Søren Bjørn: UFO, 2009. Installationsview.		Søren Bjørn: UFO, 2009. Installationsview.

Fortæl om hvordan du kom i gang med at male ufo’er.

Det startede ret tilfældigt faktisk. På nettet faldt jeg over et foto af et landskab med en ufo i baggrunden, som jeg synes var virkelig fascinerende. Jeg havde til at begynde med ikke de store overvejelser omkring det, bare en følelse af at det ville kunne noget som maleri, et eller andet som jeg ikke helt kunne finde ud af hvad var. Så malede jeg det.

Malerierne er meget forskellige. Hvordan kan det være?

Udstillingens præmis er at alle maleriernes motiver er dikteret af eksisterende forlæg, altså fotos som andre har taget og fremlagt som ufo-relaterede. Der er et enormt billedmateriale som visuelt peger i alle mulige retninger, og det gav mig en mulighed for at arbejde med mange forskellige former for genrer indenfor maleriet. Landskabsbilleder, portrætmaleri af vidner, abstrakte former efter lysfænomener, geometriske mønstre efter korncirkler osv.

På den måde blev det formelle en måde at navigere i materialet på, og også i sig selv en grund til at beskæftige mig malerisk med materialet.

Søren Bjørn: UFO, 2009. Installationsview.		Søren Bjørn: UFO, 2009. Installationsview med værkerne UFO (3df07fdae1ab273L), 2009, 25 x 25 cm, olie på lærred og UFO (f9beb1e831faf6aL), 2009, 25 x 25 cm, olie på lærred.

Hvad slags forhold er der mellem maleri og fotografi i dag? Jeg mener, hvorfor male et fotografi?

Jamen det er også håbløst. Kort sagt kan man sige at maleriets funktion som gengivelse af virkeligheden er overflødiggjort af fotografiet, og derfor har maleriet siden været knyttet til det subjektive og til det inderlige. På den måde er maleriet på en gang blevet overflødiggjort og frisat.

Men fotografiet repræsenterer jo også en virkelighed i sig selv, og det bruger jeg ufo-motiver som et eksempel på. Det skal forstås på den måde at de er billeder af noget uidentificeret, som så bliver genstand for forskellige forestillinger. De giver sig ud for at være dokumentation, men vidner i højere grad om de forestillinger der knyttes an til dem. At male det tvivlsomt eksisterende punkterer for mig at se det figurative maleris præmis og er fantastisk paradoksalt. Det handler om at gengive eller reproducere det på én gang dokumenterede og uidentificerede. Rent sprogligt er det en umulighed men malerierne er jo ligeglade. De insisterer på og negerer sig selv på samme tid, og tager på en eller anden måde de ”dokumenterende” fotos med i faldet.

Hvilken rolle ser du medier spille i dag?

Deres rolle er enorm. Vi lever på næsten alle måder i en medieret virkelighed, så man kan postulere at de rent faktisk er virkeligheden, i det omfang at de er uadskillelige fra vores virkelighedsopfattelse.

Søren Bjørn: Forsvinding, øjenvidne (Lena Sarokina, Vasya Surin, Voronezh, Vova Startsev, 27. september 1989), 2009, hver 27 x 22 cm. Olie på lærred.		Søren Bjørn: UFO, 2009. Installationsview.

Hvordan var det at opdage ”ufo-subkulturen” da du researchede til dine værker?

- Er du selv blevet en del af den?

Det var virkelig fedt. Folk er dedikerede og teorierne er fantastiske. De spænder fra de fuldstændig vanvittige konspirationsteorier til de mere systematisk og sobert undersøgende: fra at verdens ledere er antropomorfe rumvæsner, til at der flyver noget rundt som vi ikke ved hvad er, og det må vi undersøge. Men nej, jeg er ikke blevet en del af det som sådan, jeg har mere været en taknemmelig voyeur. Men jeg håber de har ret, ligesom jeg altid håber at den med den bedste historie har ret. I want to believe! (griner). Jeg bliver forført samtidig med at jeg tænker at det er rablende og løgn, og på den måde interesserer ”sandheden” om det hele mig selvfølgelig, men det har været selve de forestillinger der knyttes til fænomenet, som har været udstillingens omdrejningspunkt for mig. Jeg synes det er spændende hvordan mødet med det uidentificerede, uforklarlige, mystiske osv. altid kalder på forestillinger, ja vel nærmest kræver forestillinger af os.

De forestillinger vi kan benytte os af er selvfølgelig kollektivt funderet, men jeg synes samtidig der er noget nærmest poetisk over den enkeltes møde med det uforståelige. Der hvor vores sproglige og rationelle kategorier ikke kan reducere det oplevede, efterlades den enkelte pludselig ensom med sin oplevelse.

Du har tidligere malet kassettebånd i kæmpeformat og portrætlignende iscenesættelser af porcelænsfigurer. På gruppeudstillingen ”Den sidste nadver” havde du malerier af kølekabe og frysere. Er der noget som helst fællesstræk for din kunst?

Maleriet som værktøj vil jeg sige. Enten til at udsige noget om sig selv, hvilket det jo som sådan altid gør, eller noget om noget andet - eller begge dele.

Du arbejder ofte i konceptuelle serier der gør at dine værker nærmest er ugenkendelige. Er det ikke svært at opbygge den genkendelighed hos folk der skal til, hvis man skal være et navn indenfor kunstverdenen?

Jo.

Tak.

Søren Bjørn: UFO (New London, 29. marts 2007), 2009. 140 x 150 cm Olie på lærred		Søren Bjørn: UFO (ingen oplysninger), 2009. 100 x 115 cm Olie på lærred

Søren Bjørn: UFO (ingen oplysninger), 2009. 21 x 35 cm Olie på lærred		Søren Bjørn: Komutilation (Walsenburg, Colorado, 25. marts 2009), 2009. 20 x 31 cm Olie på lærred

Søren Bjørn: Observation (Hintere-Sädelegg, 18. marts 1975), 2009. 25 x 30 cm Olie på lærred		Søren Bjørn: Observation (Ohio, 1989), 2009. 25 x 30 cm Olie på lærred

Søren Bjørn: Observation (Mount Adams, 24. maj 2008), 2009. 25 x 30 cm Olie på lærred		Søren Bjørn: Observation (Lake Hefner, Oklahoma, 7. november 2007), 2009. 70 x 90 cm Olie på lærred

Søren Bjørn: Korncirkel (Australien), 2009. 30 x 27 cm Olie på lærred