Interview: Pernille Kapper Williams

Pernille Kapper Williams: Table of Contents, 2009. Installationsview.

Vil du fortælle om baggrunden for udstillingen?

En dag for godt og vel halvandet år siden blev jeg ringet op af Henriette Bretton-Meyer (kunstnerisk leder på Overgaden, red.), som spurgte, om jeg havde lyst til lave en soloudstilling på Overgaden. Jeg sagde ja til invitationen, fordi jeg så det som en passende kontekst og en fin anledning til at vise mit arbejde i Danmark. Udstillingen præsenterer en række nye værker, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af parfumens univers.

Hvorfor er det lige præcis parfume, der danner afsæt for udstillingens værker?

Parfumeuniverset dækker en lang række kulturhistoriske aspekter, som optager mig: litteratur, mytologi, sociologi, æstetik osv. Dertil kommer brugen af termer, tegn, symboler og design (eller kombinationen af disse), som kendetegner feltet. Parfumen har gennem dens lange historie haft - og har stadig - et væld af forskellige funktioner og betydninger, og det synes jeg er spændende at dykke ned i som billedkunstner.

Pernille Kapper Williams: Untitled (Parfums d'Orsay), 2009. Indrammet magasinreklame. Pernille Kapper Williams: Refractive Style, 2009. Detalje.

Parfume er jo en luksusvare. Hvordan forholder udstillingens værker sig til dagens forbrugskultur?

Udstillingen er hverken en affirmation eller kritik af dagens forbrugskultur. Det, der er på spil i udstillingens værker, er en konceptuel metode, hvor de visuelle potentialer i parfumens univers (enten af fortidens eller samtidens anvendte æstetik) så at sige destilleres. I enkelte tidligere værker refererer jeg ligeledes til skønhedsindustrien, men disse værker omhandler ikke parfume eller kosmetik i konkret forstand. Derimod citeres, imiteres og modificeres en række forførelsesstrategier, der gennem tiderne har været anvendt inden for markedsføring af disse produkter.

Pernille Kapper Williams: Preface, 2009. Variable mål. Indrammede magasinreklamer, 10 dele.

Du udstiller bl.a. et værk, som består af nogle fundne parfumereklamer. Hvad er for dig det centrale i, at disse reklamer ikke gør brug af billeder, men blot består af tekst og typografi?

Det er, at reklamerne på den måde demonstrerer en metode, som jeg på tilsvarende vis anvender i mine øvrige værker. De så at sige usynliggører ét for at synliggøre noget andet. Værket Preface består af ti indrammede reklamer eller helsideannoncer fra livstilsmagasiner, som umiddelbart bevidner om grafisk design anno 1920’erne. I 1920’erne blev parfume og kosmetik anerkendt som en essentiel del af forbrugskulturen, og her spillede reklamen en afgørende rolle. Reklamerne emmer af nostalgi, men når jeg præsenterer disse reklamer, er det ikke for nostalgiens skyld, men fordi reklamerne helt konkret illustrerer, hvordan man inden for markedsføring har sprogliggjort visualiseringen af et produkt som fx parfume.

I forbindelse med at vi taler om brugen af sprog, vil jeg gerne citere Robert Smithson. Hans ideer blev ikke blot formuleret i form af billedkunstneriske værker, men især også gennem hans tekster. Disse er hos Smithson så nært beslægtede, at ord og billede i høj grad kan anses for at være ligeværdige dele af den samme virksomhed. I 1967 skrev Smithson en udstillingspressemeddelelse med titlen:"Language to be Looked at and/or Things to be Read". (Til en udstilling ved Dwan Gallery, New York.) Presseteksten var underskrevet med pseudonymet "Eton Corrasable" og den konstaterede bl.a., at sprog opererer mellem bogstavelig og billedlig betydning. Fraværet og tilstedeværelsen af Smithsons underskrift (underskriften nederst i teksten), spiller så at sige både med bogstaveligheden af det skrevne, eller mere præcist den skrevne overflade, og med den metaforiske forestilling om den forsvindende eller uundgåelige forfatter.

Pernille Kapper Williams: Table of Contents, 2009. Installationsview. Pernille Kapper Williams: Table of Contents, 2009. Installationsview.

Hvilke betydninger lægger du i udstillingens titel: Table of Contents?

Titlen spiller på en flertydighed. Oversat ord for ord betyder titlen 'bord af indhold', og kan på den måde direkte henvise til værket Refractive Style, som består at et bord, hvorpå jeg har placeret et antal glaspropper fra parfumeflakoner. På dansk betyder Table of Contents 'indholdsfortegnelse'. Det indhold, som denne indholdsfortegnelse refererer til, kunne fx være indholdet af de bøger, som værket Encore et encore består af. På forskellig vis står titlen således i relation til udstillingens enkelte værker.

Værket Encore et encore består af en stak bøger. Kan du fortælle om måden, du har valgt at præsentere disse bøger?

Værket består af et udvalg nyere og antikvariske publikationer, som alle på en eller anden vis omhandler emnet parfume. I alt 25 bøger, magasiner og manualer er stablet i én stak og præsenteret på en sokkel. Hensigten er, at publikum ikke skal have adgang til bøgernes indhold. Bøgernes ydre form, som normalt er sekundær, er gjort primær. Omslaget, herunder ryggen, typografien og papirets oprindelige funktion er tildelt ny mening. At der er anvendt en sokkel og eksempelvis ikke en reol skyldes, at bogen i denne sammenhæng samtidig præsenteres som artefakt.

Pernille Kapper Williams: Piece by Piece, 2009. Variable mål. Grå stålreolsystem, glas, spejl, vægmonteret.

Hvordan forholder udstillingens øvrige værker sig til relationen mellem indhold og overflade?

For mig er det interessant at se, hvorvidt overfladen har et liv i sig selv, hvis man fjerner det, der er indeni. Værket Piece by Piece består af et reolsystem udført i materialerne stål, glas og spejl, som i helt bogstavelig forstand spejler sig i hinanden. I lige præcis denne udstillingskontekst bliver man automatisk bevidst om de parfumeflasker, der mangler på hylden. Værket omhandler til dels det konkret, fysisk tilstedeværende, men samtidig også alt det, som ikke umiddelbart synes at være fysisk synligt. Baggrunden er sat i forgrunden. Fælles for de udstillede værker er, at det fraværende på denne måde alligevel er nærværende.

Kan du fortælle om udstillingens farvesætning?

Hvad angår værket Preface, blev reklamer navnlig på denne tid trykt i sort og hvid, tilsvarende livsstilsannoncer, som blev populære i 1920’erne. Værket Couverture [No 1] består af forskellige tekstiler (alcantara, imiteret ruskind, silke og velour) i monokrom sort, grå, marineblå og rosa, monteret på mdf. Ved første øjekast kunne man måske tro, at værket demonstrerer pure formelle overvejelser, men der er snarere tale om en re-iscenesættelse af materialer, der mimer de tekstiler, som er blevet anvendt eksplicit i emballeringen af parfume. Gældende for både de enkelte tekstiler og farvetoner er, at de gennem tiderne og frem til den dag i dag er blevet brugt til at signalere eksklusivitet. I Refractive Style er glaspropperne af klar glas, på nær et par sorte, rosa og bruntonede. Det, der her har været bestemmende for farvevalget, er, at parfumeflakoner typisk er udført i klar glas med sjældne undtagelser i form af tonet glas.

Pernille Kapper Williams: Couverture (No 1), 2009. Variable mål. MDF, stof, 4 dele. Pernille Kapper Williams: Table of Contents, 2009. Installationsview.

Hvilke referencer er for dig centrale i værket Refractive Style?

I Refractive Style har jeg taget udgangspunkt parfumeflakonen (dog uden en snert af parfume), som i værket ses i fragmenter – som en samling glaspropper arrangeret på et display. Propperne iscenesætter en række konnotationer. Parfumeflakonerne, som de stammer fra, kan siges at være konstruerede til at indeholde en form for magi, som kun udløses, når flasken åbnes, og en dråbe eller to diskret anvendes. Tidligere var parfumeflakoner håndlavede og ofte mere kostbare end selve indholdet. På denne vis har den fysiske præsentation af parfume altid været lige så vigtig, hvis ikke vigtigere, end den faktiske duft.

Det fragmenterede objekt, som værket iscenesætter, repræsenterer således foruden proppens dekorative funktion også proppen eller flakonen som samlerobjekt - og dermed dens kulturhistoriske værdi såvel som dens økonomiske værdi.

Pernille Kapper Williams: Table of Contents, 2009. Installationsview. Pernille Kapper Williams: Table of Contents, 2009. Installationsview.

Du brugte tidligere ordet "display" som noget, du blandt andet arbejder med i udstillingens værker. Hvad er det, som interesserer dig ved soklen og ved æstetikken omkring det at vise noget frem?

Det er, når fritstående isolerede fragmenter – hvad enten det omhandler hverdagsobjekter som en reol, eller en sokkel – bliver til en form for selvreferentielle betydningsbærere. Som i et af mine tidligere værker, Nothing Matters (2006), der består af en sort højglanslakeret sokkel, hvor netop fraværet (af det almindeligvis udstillede objekt) i ordets bogstavelige forstand bliver det nærværende og dermed tilføjes en særlig betydning. En del af mit arbejde kan betegnes som en udvidet form for sprogleg, og karakterisk for disse værker er, at de opererer mellem bogstavelig og billedlig betydning. Til tider vendes tingene helt konkret på hovedet, betydninger omskrives og nye sproglige og/eller visuelle betydninger konstrueres. For mig handler det på denne vis om at analysere, hvilke nye betydninger der opstår, når objektet fraskrives dets oprindelige funktion og/eller kontekst, og tingene står stumt tilbage i deres reale og imaginære form.

Tak.