Interview m. Joachim Koester

Joachim Koester: The Hashish Club, 2008. 16mm film		Joachim Koester: The Hashish Club, 2008. 16mm film

Hvad betyder udtrykket 'Altermodern' for dig?

Jeg er ikke gået direkte ind i en dialog med begrebet. Min respons til lige denne udstilling er mere intuitiv end intellektuelt funderet. Jeg er interesseret i små lommer af ideer, som er halv-hemmelige, halv-spekulative og alligevel væsentlige for den større officielle historie – små begivenheder der kunne have forandret historiens gang. I tråd med dette mente jeg, at The Hashish Club måske kunne være et bud eller et bidrag til udstillingens tema.

Hvad betyder udstillingen Altermodern for dig som beskuer og som kunstner?

Det er en stor ære at udstille på Tate Britain og indgå i en fælles udstilling med så mange interessante kunstnere. Udstillingen var også en velkommen lejlighed til at præsentere et nyt værk, som er første del i en serie af værker om cannabis og de sociale rum, som cannabis har influeret.  

Forløbet op til udstillingen og ferniseringen var præget af deadlines og en smule kaos. Ferniseringen blev holdt torsdag den 8. bebruar, hvor London var dækket af 15 cm sne. Sneen forårsagede, at al transport stoppede, og folk var forhindret i at komme på arbejde. Det var derfor utroligt svært at komme til ferniseringen, men kunstnere, udenlandske gæster og et udsnit af pressen mødte op. Dog manglede Tate Britains personale, og grundet omstændighederne blev det ikke en ’rigtig’ fernisering.  Udstillingen fik derfor ikke den bedste start. Så jeg havde svært ved at forholde mig til udstillingen som beskuer, da jeg havde kort tid, og der var så meget praktisk, der skulle ordnes. Jeg gik igennem udstillingen til ferniseringen og så den alt for hurtigt. Det jeg så virkede meget interessant; gode værker og mange udstillingsmæssigt flotte detaljer.

Hvorfor er filminstallationen, The Hashish Club , en del af udstillingen?

Det er jeg lykkeligt uvidende om hvordan og hvorledes. Jeg ved kun, at jeg sidste år blev indbudt af kuratoren Nicolas Bourrioud til at producere et nyt værk til udstillingen. Jeg tænkte lidt over det, og sendte så en grov skitse til The Hashish Club.  Herefter gik alt slag i slag.

Joachim Koester: The Hashish Club, 2008. Installationsview.		Joachim Koester: The Hashish Club, 2008. Installationsview.

Hvilken fortælling dokumenterer The Hashish Club?

Installationen genfortolker eller mindes det rum, hvor The Hashish Club mødtes i Paris mellem 1844 til 1849. Det var en hemmelig klub, lidt ligesom et okkult selskab, hvor en gruppe kunstnere i Paris mødtes for at indtage store doser af cannabis indbagt i arabiske kager. De var inspireret af en legende fra Iran om nogle snigmordere, som under indflydelse af hashish vandt stor autonomi og politisk indflydelse. Så personerne i The Hashish Club så sig også som en slags snigmordere i metaforisk forstand – det, de forsøgte at angribe, var den æstetik og de normsæt, der knyttede sig til det daværende Bourgeoisi. De dannede en form for modkultur med hashrusen som omdrejningspunkt. En ide der som et ekko dukker op utallige gange, og som har betydet meget for avantgarden – sammenkoblingen af rusen, “the alterted state” og æstetikken – og den politiske udvikling. Modkulturen har gennem historien manifesteret sig med hash som et vigtigt æstetisk våben, og det er helt i tråd med den måde, hash er blevet opfattet helt tilbage fra Sufi kulturen i det 1400 århundrede; der er en historisk præcedens for en kobling mellem hash og autonomi. I Sufi kulturen gav hash rusens ekstase adgang til en individuel kommunikation med det guddommelige. Og den slags individualiserede, spirituelle oplevelser har aldrig været populære i den organiserede religion, hverken i kristendommen eller Islam. Men for at gøre en lang historie kort er det jo påfaldende, at hash også blev et væsentligt omdrejningspunkt i Christianias kamp for autonomi.

Kan du fremhæve tre tematikker i The Hashish Club? 

Der er flere etaper i værket. The Hashish Club er en hyldest til de rum, som ikke er permanente. Rum, som kun eksisterer for en tid. Rum, som i en periode giver mulighed for, at andre identiteter kan opstå. Senere assimileres disse identiteter og ideer i kulturen til et punkt, hvor vi fuldstændig har glemt, hvor de kom fra. Hvem tænker f.eks. i dag på, at internettet blev udtænkt og designet af nogle rigtige stener-typer i Californien. The Hashish Club er en fortælling om et sådant rum, som på trods af sine beskedne dimensioner – et slidt hotelværelse i Paris – har været enormt æstetisk og politisk betydningsfuldt blandt andet for modkultur, men også for selve ideen om hvad kunst er.

Den anden tematik er det gådefulde ved mødet i klubben.  Klubbens medlemmer mødtes i al hemmelighed. Der er et element af indvielse, ligesom der er i kunsten.

Den tredje tematik er historien bag cannabis planten. I The Hashish Club blev Cannabis planten ramme for en sanselig oplevelse og en æstetisk udfoldelse. Cannabis planten blev altså en materialitet i sig selv. 

Joachim Koester: The Hashish Club, 2008. 16mm film

Hvilken oplevelse og reaktion ønsker filmen at adressere?

Jeg tænker ikke på publikum på den måde. Det er en abstrakt film og installation, som forhåbentlig virker som en slags katalysator for en historie. Jeg har ikke tænkt på at opnå en bestemt reaktion eller oplevelse, men derimod på at skabe grobund for associationer. Jeg siger altid, at jeg ikke har et publikum. Jeg håber bare, at det kommer.

Kan du fortælle om valget af medie og selve filminstallationens opbygning?

Valget af film er helt bevidst. I film kan man forankre fortællingen i et scenarie og fastholde universet omkring The Hashish Club. Genskabelsen af rummet er blevet til ud fra Théophile Gautiers detaljerede beskrivelse af rummet. Jeg har forsøgt ned til mindste detalje at genskabe rummet og hvert elements placering.

Jeg har altid været fascineret af film og fotografi som medie. Historisk blev fotografiet ofte set som et medie, der byggede bro mellem den materielle og den usynlige verden. Det gælder også filmen eller “moving images”, som det kaldes, for film er 24 still billeder i sekundet. Min måde at arbejde med filmanimation er en meget abstrakt proces, som ikke kan kontrolleres. Det er tilfældighedernes forum, og jeg aner ikke, hvordan det kommer til at se ud. Jeg anvender mine notesbøger ihærdigt for at dokumentere hvert eneste skridt og bruger dem som en slags vejviser til de strukturer og tilfældigheder, der opstår. Så man kan sige, at brugen af film som medie giver adgang til både det materielle og det usynlige – i mit tilfælde er det usynlige en verden af ideer – der bliver aktualiseret af min arbejdsproces med at lave animation.

Ønsker filmen at udtrykke en politisk problemstilling?

Installationen er mere associerende end direkte kommunikerende, selvom den abstrakte form og strukturel film har politiske implikationer set med et historisk blik. Jeg vil hellere fremhæve emnet, det ikke-permanente, ideen om andre mulige identiteter – hvad man kan kalde· becoming, men især cannabis planten som et politisk hot-spot. Bare tænk på regeringens hovedløse angreb på hashsalget på Christiania. Selv ledende politifolk indrømmer, at det har været en gigantisk fejltagelse. I stedet for et kontrolleret salg på Christiania har vi nu gangsterskoler spredt over hele København, hvor svært bevæbnede unge og midaldrende rockere bekæmper hinanden i kampen om netop det marked, der blev åbnet af regeringens beslutning. Hvorfor valgte man så at slå så hårdt ned på Christiania? Det gjorde man, fordi Christiania og hashsalget derude fungerede som et monument for 60’ernes modkultur. Det var en sten i skoen på regeringens kulturkamp at blive mindet om 60’ernes værdiopgør og den enorme betydning, det har haft med hensyn til velfærdsstaten, økologi, grøn energi etc. Afviklingen af Christianias hashmarked var symbol politik, når den er værst. Et forsøg på at omskrive fortiden ved at handle i nutiden. Det var så vigtigt for regeringen at eliminere dette symbol, at borgernes ve og vel kom i anden række.

Joachim Koester: The Hashish Club, 2008. 16mm film		Joachim Koester: The Hashish Club, 2008. 16mm film

Filmen fungerer som et dragende og hypnotiserende stillbillede, der både ønsker bevægelse og forandring i fortiden, nuet og fremtiden. Hvorledes forholder filmen sig til tidsaspektet?

Filmanimationen forsøger at minde os om rum, som giver mulighed for at udforske identiteter, møder og oplevelser. Disse rum er aldrig permanente, ligesom Cannabis heller ikke er en formular til kreativitet.

Den aktive beskuer er en vigtig del af værket? Vil du uddybe dette møde eller denne relation mellem kunstværk, kunstner, kunstmuseum og beskuer?

Jeg forsøger at skabe en situation for beskuerens oplevelse, der minder om min egen, når jeg laver arbejdet – en slags processuel analogi. Det er nok mest tydeligt i mine fotografi/tekst værker. Jeg siger ofte, at mine fotografier befinder sig i en tærskeltilstand. De er tavse, fastfrosne troper eller figurer. Hver detalje er ladet med en hemmelighedsfuld latent betydning, som sættes i bevægelse, når billedet vækkes gennem fortællingen, eller når fotografiet modstilles og placeres i kontekst med andre billeder. Politisk set er mine fotografiers mission simpel: At de ikke umiddelbart lader sig konsumere, da der altid forbliver en rest, der er skjult. Mine fotografier og installationer er som scenarier, hvor latente fortællinger kan udfoldes. De er uforløste – og for at vende tilbage til dit tidligere spørgsmål er det netop det, der knytter dem til fremtiden som et usagt potentiale. På den måde går de imod den instrumentalisering af historien, som er den gængse. For den historiske detalje er kaotisk og båret af tilfældighed, ligesom alle de blade og buske, der vokser op på forladte steder.

Hvad er dit næste projekt?

The Hashish Club er første del af min Cannabis trilogi. Anden del From Secret Garden of Sleep udforsker den æstetik, der knytter sig til fotograferingen af selve Cannabis planten. Det er en fotografisk subkultur med lang større udbredelse, end man umiddelbart skulle tro. High Times er et af de mest berømte Cannabis-magasiner grundlagt i 70’erne med inspiration fra Playboy. I stedet for center-folds med nøgne modeller var der i High Times store opslag med cannabinol-dryppende topskud, og jeg tror, at en del af interessen for at fotografere cannabis stammer herfra. Men det er også en fascinerende plante rent visuelt. Den er ikke rigtig flot, men har en slags reptil, alien-agtig tilstedeværelse. Den sidste og tredie del er en serie fotografier fra Alamut, en borg i Iran som sammen med fortællingen om de førnævnte “Assassins” vil binde det hele sammen. Arbejdstitlen for dette værk er: A Quick Trip to Alamut.

Tak.

Joachim Koester: The Hashish Club, 2008. 16mm film