Interview: Kristina Valberg, Yvette Brackman & Anja Franke

Den Permanente, 2009, Irma Mørch Gallery.		Den Permanente, 2009, Irma Mørch Gallery.

Hvad er Irma Mørch Gallery?

Kristina Valberg: Vi begyndte at arbejde sammen i 2008.

Vi lavede at et anagram af vores navne sat sammen, hvilket blev til Anita Christensen. Anja forslog så, at vi skulle hedde noget så dramatisk som Irma Mørch. Det navn forelskede vi os i.

Vi ville gerne have et sted, der var et alternativ til galleriscenen i København.

Det var det, der var intentionen fra starten: Vi vil gerne lave noget der er anderledes. Vi lavede en screening på Charlottenborg i september i forbindelse med Kopenhagen Contemporary weekenden. Derefter ville vi også gerne lave en udstilling - den er kommet her. Den permanente er vores første udstilling i vores første sted, denne vindueskarm på Christianshavn.

Anja Franke: Vi mener, at det anderledes består i, at vi har et galleri, hvor vi både har kunstnere og kunsthistorikere, som kan styre det i et fællesskab. I en dansk kontekst er det anderledes i udstillingen dette crossover mellem arkitektur, design og kunst. Vi, som kunstnere, arbejder med objekter, men i denne sammenhæng har kunstobjekterne også en funktion, hvilket designobjekter som regel har. I denne sammenhæng har vi også fået de kjoler med, som hænger i vinduet - de er designet af Pia og Anne Hedegaard.

Videoen er et designprojekt fra 1967, som blev vist i et vindue i en butik, der hedder Elverhøj. I den forbindelse blev der lavet en performance, hvor modeller fik kjolerne på og gik igennem købehavns gader og stræder med badebolde og legede. De viste kjolerne i det offentlige rum og kaldte derfor deres kjoler offentlig kunst. Det er en tradition, vi gerne vil pege på. Vi laver et crossover mellem design, arkitektur og kunst.

Har i samarbejdet med mange?

Anja Franke: Ja, på udstillingen har vi også objekter af Søren Jensen, som er billedekunstner. Det er de knager, der hænger der i vinduet. Det er objekter, som kan bruges som knager, men også i kunsten.

De små sorte filttæpper er lavet af Henriette Heise. Hun har lavet nogle filtapplikationer, som ligner et lysindfald - som om du kigger ind i en film eller et kamera. Nogle gange kan du se en blænde, der kan have nogle bobler. Det har hun klippet ud i filt som en form for dekoration.

På den anden side er der nogen tapeter, som jeg har produceret. De kan hænges op på væggen, men de har også en anderledes historie. Alle de objekter, du ser her, tager udgangspunkt i det dér crossover imellem kunst og design, som også kjolerne gjorde det i 60´erne.

Det er et crossover mellem disciplinerne. Det er der ud fra, vi har haft vores diskussioner - det er der ud fra Irma Mørch er blev dannet som galleri. Det er en niche, som er interessant og har en lang tradition.

Den Permanente, 2009, Irma Mørch Gallery.		Den Permanente, 2009, Irma Mørch Gallery.

I har tidligere nævnt en lignende butik i New York?

Kristina Valberg: Ja, der er både Claus Oldenburgs butik fra 1961, hvor han arbejder med at masseproducere objekter i hvid plast og musselin, som han solgte, så lægmand også kunne få tilgang til kunsten. Det er en poptradition.

Så er der også Storefront Gallery i New York, som stadigvæk eksisterer og har gjort det i over 20 år. Det også er et crossover mellem kunst, arkitektur og design. De har lidt mere end vores beskedne lokaler, selvom vi synes, at der er en enorm tilgængelighed i at have et vindue. Alle kan se det.

Er vinduet blevet jeres faste location?

Anja Franke: Vi er i princippet et nomadisk galleri. Lige nu er vi på besøg hos Den levende virksomhed, som holder til her. Her kommer vi til at være i et stykke tid. Vi har ikke besluttet os for, hvordan bygningen skal ligge og hvordan den skal se ud.

Yvette Brackman: Vi vil gerne beholde fleksibiliteten, og vi vil gerne kunne agere i det offentlige rum. Det handler meget om det offentlige rum og den måde, hvorpå vi reflekterer over det offentlige rum som kunstnere, designere og arkitekter.

Hvordan arbejder I sammen?

Kristina Valberg: Vi mødes et par gange om måneden. Det forgår meget fladt og demokratisk. Vi snakker meget om, hvordan tingen skal være.

Det er meget flydende. Det er spændende, fordi vi alle har forskellig områder

for erfaringer, og vi mødes, fordi vi har fælles interesser. Det giver en slags dynamik.

Hvordan mødte i hinanden?

Anja Franke: Det var igennem vores faglighed, igennem branchen. Vi haft en dialog kørende, siden vi mødte hinanden for knap 10 år siden.

Den Permanente, 2009, Irma Mørch Gallery.		Den Permanente, 2009, Irma Mørch Gallery.

Hvordan ser I kunsten i dag i Danmark?

Anja Franke: Jeg synes generelt, at det et enorm spændende tidspunkt lige nu. Der er panik, og det skaber noget fornyelse. Folk bliver enormt kreative, fordi de ikke har så mange midler at spille med. Det er en udmærket ting. Der er flere gallerier, der er lukket ned, men vi komme ikke til at miste det fokus på kunst, der har været. Det bliver måske bare mere spredt til flere små steder. En masse små ikke-kommercielle steder popper op rundt omkring, fordi der også er brug for kunst i krisetider. Det kan være, at den kunst, som er ikke så kommercielt minded, kan få plads nu på en anden måde end før.

Det er interessant - og måske kan kunsten også bruges lidt mere i små nicher.

Skal jeg forstå det sådan, at vi befinder os i en sund tid?

Anja Franke: Ja, det tror vi gør. Det er et godt tidspunkt at slå sig sammen i fællesskaber. Vi nedbryder hierakierne.

Kunstnere og kunsthistorikere går ind i galleri-regi og gør noget sammen. Jeg tror ikke, at det skyldes finanskrisen, men snarere et behov for den kunst,

som ikke er så gangbar på det større kommercielle marked. Der er kommet en niche og en åbning til det nu. Det er nu, man slår sig sammen og gør noget!

Et nyt stærk fællesskab for den ikke-kommercielle kunst?

Anja Franke: Ja, sådan kan du godt formulere det.

Tak.