Interview: John Kørner - Jacob, Sebastian, Benjamin, Jacob and Dan

John Kørner:Jacob, Sebastian, Benjamin, Jacob and Dan på Andersen_s Contemporary, Berlin

Er det helt nye værker?

Ja

De har ikke været på Victoria Miro?

Nej.

Så det er fortsættelsen af serien med værker navngivet efter faldne danske soldater i Afghanistan?

Det er en fortsættelse fra der hvor jeg slap i august, forstået på den måde at jeg har lavet den aftale med mig selv, at jeg vil male et værk for hver af de faldne soldater i Afghanistan, og denne udstilling repræsenterer de sidste 5 faldne.

Hvorfor har du lavet den aftale med dig selv?

Det opstod som reaktion på nogle avisartikler fra april 2008, hvor der var 4-5 danske soldater der blev dræbt samtidig af en vejsidebombe. Det var meget overvældende at læse om. Jeg blev ret provokeret. Det var meget uvirkeligt. 4-5 unge danske soldater havde på en gang mistet livet. Jeg følte det naturligt at forsøge at skildre nogen af de situationer hvor danske soldater dør i Afghanistan.

Det er vigtigt for mig at pointere at det ren fiktion og ikke er de realistiske hændelsesforløb jeg maler.

John Kørner: Jacob under the Horse, 2009. 260 x 260 cm. Acrylic on canvas

Hvordan hænger værkerne sammen med de døde soldater?

De hænger sammen i kraft af titlerne. Det er fornavnene på de faldne soldater. Projektet har ikke ændret karakter siden de 16 malerier på U-TURN. Det er nærmere blevet mere aktuelt efterhånden som antallet af faldne er steget.

Ok - men der er skrevet virkelig meget om det her. Hvad bidrager dine værker med?

De sætter billede på, fordi der eksisterer ikke nogen billeder. Hærens Operative Kommando lægger ikke billeder frem af situationerne. Det har været vigtigt for mig det danske flag på uniformerne, for ellers er det ikke virkeligt. Det er jo forholdsvis nyt at vi er i krig. Faldne danske soldater er markant, og for mig meget uvirkeligt. Indenfor den seneste tid er Danmark kommet på kortet som en aktiv deltager. Det er - på godt og ondt - nyt.

Har du et bestemt udsagn i forhold til denne nye situation?

Jeg går ikke ind og laver et statement...

Det er ikke anti-krigs propaganda?

Nej, det vil være forkert at sige.

John Kørner: Jacob, 2009. 180 x 240 cm. Acrylic on canvas, silkscreen		John Kørner: Dan, 2009. 180 x 240 cm. Acrylic on canvas, silkscreen

Da de første i serien kom frem på U-TURN var der en kolossal medieopmærksomhed omkring dem. Sikkert fordi de kunne knyttes til en aktuel og meget politisk situation. Hvordan var det?

Jeg synes det har været fantastisk. For det første fordi det jo er malerier. Jeg synes maleriet har malet sig ind i et hjørne gennem de sidste 5 år. I hvert fald i Danmark. Jeg har altid interesseret mig for hvad et maleri - eller et kunstværk - kan. I hvor høj grad kan værket aktivere eller kommunikere et budskab der fordrer en dialog mellem kunstner og beskuer? Det har oftest været min indgang til at lave kunst, og er det stadigvæk.

På den baggrund kan jeg sige, at det er interessant for mig at udforske hvorledes et moderne maleri er i stand til at have et statement eller en profil, og ikke bare være bærer af et abstrakt sprog. Kan et politisk maleri have maleriske kvaliteter og samtidig kommentere på den helt aktuelle samtid? Ikke kun mht. maleriets principper, men favnende hele det samfundsmæssige lige præcis nu. Er det muligt at værket kan være relevant, ikke kun for et elitært miljø, men noget vi kan være flere om.

Der er jo ikke tradition for i Danmark at diskutere kunst på et fagligt niveau i det offentlige rum.- det eksisterer ikke. Så i sin tid omkring U-TURN blev det krigsdeltagelsen det kom til at handle om. Den generelle opfattelse er at kunsten er meget venstreorienteret - er imod. Det bunder nok i noget historisk. Jeg har faktisk forsøgt at lave malerier der skildrer de menneskelige tragedier. Der er ingen våben eller tanks eller generaler. Det er de menneskelige omkostninger

Men der er danske flag

Ja, det er unge danske mænd der er døde - det er det jeg vil vise. Men jeg føler ikke jeg har benyttet laveste fællesnævner.

Dit projekt har været at aktualisere maleriet og drage det ind i den almindelige kultur?

Ja, og udfolde krigens rædsler. Det kunne have være hvilken som helst krig i verden. Det undrer mig egentlig lidt at man overhovedet gør det...

John Kørner: Human Parts 1, 2009. 120 x 150 cm. Acrylic on canvas, silkscreen		John Kørner: Human Parts 2, 2009. 120 x 150 cm. Acrylic on canvas, silkscreen

Så man kan se disse værker som en fortsættelse af din strategi med at få maleriet ud i verden?

Ja. Tidligere har det været omvendt, der var det iscenesættelsen af maleriet. Ny bytter jeg om på rollerne. Jeg neutraliserer iscenesættelsen med et mørkt rum, ophæver egentlig rummet omkring maleriet, tager arkitekturen ud og bevarer maleriet som fokus, og undersøger om det kan lade sig gøre at have en agenda i maleriet der er meget konkret. Er det noget vi kan tale om. Kan maleriet bidrage til en debat, tage favntag med den samfundsmæssige udvikling og samtidig benytte maleriets fantastiske sprog og udfolde nogen ting der er på kanten til det realistiske. Det er egentlig noget jeg har beskæftiget mig med i flere år. Med soldatermalerierne rammer jeg ned i noget alle har en mening om, og det er interessant.

Tak

John Kørner: Benjamin, 2009. 180 x 240 cm. Acrylic on canvas		John Kørner: Sebastian, 2009. 180 x 240 cm. Acrylic on canvas
John Kørner: Human parts, 2009. 91,5 x 79,5 x 40 cm. Ceramics, glass, steel and refrigerator