Interview: Johan Holten

Fra udstillingen Politische Wahrheiten, Heidelberger Kunstverein, udstillingsview.		Fra udstillingen Politische Wahrheiten, Heidelberger Kunstverein, udstillingsview.

Hvilken kunst har i øjeblikket en  dyb mening og er spændende?

I det sidste år har programmet i kunstforeningen beskæftiget sig med forbindelsen mellem by, arkitektur, samfund, og kunst - en titel som lyder noget mere overbevisende på tysk end på dansk. I modsætningen til markedet, som har skreget på figurativt maleri eller fotografi, synes jeg det vigtigt at holde fast i kunsts funktion som et talerør for anderledes samfundsmodeller. 

Hvor stor betydning har økonomi i kunsten?

Økonomiske processer har desværre betyder enormt meget i de seneste år. På en ret naturligt, men også brutal måde, er det nu ved at ændre sig igen. Pludselig begynder gallerier i Berlin-Mitte at vise udstillinger, som i det sidste halve år kunne ses i diverse tyske kunstforeninger - Johann König viser en udstilling fra Frankfurter Kunstverein, og Carlier Gebauer viser værker, som en af deres kunstnere for blot tre måneder siden viste i Hamburger Kunstverein. Det har ændret sig meget i det sidste år. Før måtte institutionerne slet ikke engang få lov at vise store værker, fordi de med det samme kunne placeres på markedet gennem diverse messer.

Fra udstilling af Andreas Siekmann, Heidelberger Kunstverein, udstillingsview.		Fra udstilling af Andreas Siekmann, Heidelberger Kunstverein, udstillingsview.

Hvad laver du for tiden i Heidelberger Kunstverein?

Jeg har lige åbnet en udstilling med den amerikanske kunstner Sandow Birk, som hermed får sin første europæiske solo udstilling nogensinde. Birk, der bor i L.A., benytter historiske billeder som forebilleder, men placerer dem i nutidig, nogen gange kontroversiel politisk, kontekst. I Heidelberg udstiller han en serie bestående af 15 kæmpestor træsnit med titlen Depravities of War. De har allerede været udstillet flere gange i USA, hvor de overraskende nok ikke er stødt på så stor modstand, som man måske kunne have forventet. De bygger nemlig på den franske kunstners Jacques Callots serie med raderinger fra 1633 med den samme titel. Men i modsætning til Callot behandler Birk ikke tredive års krigen, men derimod den amerikanske invasion i Irak. Det urgamle massemedie træsnit fylder han altså ud med billeder fra nutidig massemedier, teknisk perfekt oversat. Det virkelig frygtelige er, hvordan en krigs dramaturgi er forblevet i de 375 år mellem de to kunstværker.

Udstillingen er kombineret med tre andre mindre udstillinger: Up close, far away, kurateret af Andrea Neidhöfer, viser seks yngre kinesiske kunstnere, som beskæftiger sig med de effekter den urbane udvikling i Kina har haft på privatlivet. En serie, Shanghai Living, viser på en næsten dokumentarisk måde de meget forskellige måder folk bor på bag de glimtende facader, blot ti år efter det overhovedet er blevet lovligt at købe og eje lejligheder og huse.

Tomorrow ain't promised tager udgangspunkt i den graffiti scene, som Heidelberg i 1990'erne havde. To af de dengang aktive writere er nu i gang med et projekt, som forsøger at reflektere baggrunden for, hvorfor unge mennesker bliver ved med at sætte sådanne visuelle tegn i det offentlige rum.

Den sidste udstilling, jeg viser lige er nu, er rent fysisk meget lille. På en lille 3 x 3 meter stor platform i kunstforeningen viser jeg hver uge et nyt Lieblingswerk, som medlemmerne af kunstforeningen har foreslået.

Der åbner stor udstilling d. 13 marts,  Islands + Ghetto i Berlin -

en udstilling som du oprindelig kuraterede til Heidelberger Kunstverein. Kan du fortælle lidt om den?

Det er en udstilling, som jeg har arbejdet på i en del år, faktisk fra før jeg blev ansat i Heidelberger Kunstverein i 2006. De 30 værker af 41 kunstnere, som jeg første gang viste i Heidelberg sidste sommer, beskæftiger sig med byudvikling in det 21. århundrede. To byer fungerer som eksempler på en ekstrem udvikling, som udstillingen påstår også ville komme til at ramme andre byer i det næste årtier. Caracas i Sydamerika og Dubai ved den Persiske Golf har begge ikke så meget at gøre med det gamle europæiske by ideal, hvor byens offentlige rum er tilgængelig for alle. Derimod er de ved at falde fra hinanden i en serie af parallelle øer og ghettoer. Private gated communities på den ene side, og barrios eller arbejdslagre for gæstearbejder på den anden side. I Berlin, hvor udstillingen bliver vist i Neue Gesellschaft für Bildende Kunst, Oranienstr. 25, og Kunstraum Kreuzberg/ Bethanien, Mariannenplatz 2, er der kun plads til 26 værker, men det er så til gengæld de bedste, til dels produceret til udstillingen i Heidelberg af internationale stjernekunstnere så som Armin Linke, Eyal Weizmann, Silke Wagner, Alice Creischer+Andreas Siekmann og Multiplicity med Stefano Boerri. Ligeledes kan man se ældre værker af Javier Tellez, Carey Young, Marjetica Potrc og mange andre. Fra den 8. maj og frem til den 5. Oktober kan man opleve udstillingen i Stadtmuseum Graz.

Tak.

Heidelberger Kunstverein, rumview.		Heidelberger Kunstverein, rumview.		Heidelberger Kunstverein, rumview.