Interview: Camilla Thorup & Jeannette Ehlers

Swingtime: Freestyle på Charlotte Fogh Contemporary, installations view.

Er i gode til at danse og hvad er jeres all time yndlingsdans?

Jeannette: Jeg elsker at danse og har danset forskellige stilarter som moderne og klassisk ballet i løbet af især min spæde ungdom. Derudover har jeg rødder i Caribien, som bygger på en kultur, hvor dans er virkelig betydningsfuldt og dominerende i hverdagen. Det synes jeg er fascinerende og det fylder også meget i min bevidsthed.

Camilla: Jeg er ikke vokset op med dans og nok derfor falder det mig ikke altid naturligt, samtidigt synes jeg, det burde være en naturlig ting.

Tracy Emin: Why I never become a dancer, 1995. Video.		Assume Vivid Astro Focus: Compilation Reel. Video.

Udstillingens titel låner fra en Fred Astarie film fra 1936 og udstillingen går i arkivet og viser en film om Adrian Pipers funk-video. Og så viser i Assume Vivid Astro Focus og Tracy Emin samt helt sprøde lokale kunstnere. Hvordan har i freestylet i kurateringen?

Camilla: Vi gik sammen på Grafisk Skole på Akademiet i 2006 og blev dér opmærksomme på, at vi begge to beskæftigede os med dans. Jeannette var i gang med at lave videoen "Ventilate (part two)" og jeg malede en serie af dansende par. Vi fandt ud af at vores indgangsvinkel til dans var vidt forskellige. Jeannettes video og mine tegninger var to ret uens billeder på dansen. Ikke kun i valg af medie, men også i udtryk og handlingsmæssigt.

Så vores meget forskellige måder at forholde os til dans, gav os lyst til at lave en udstilling, der var en slags hyldest til dansen og dens mangeartede udtryk i samtidskunsten. Det har været udgangspunktet for kurateringen. Vores tanke var samtidig at skabe en dynamisk udstilling, med et bombardement af forskellige stilarter, så udover at vise video, vises der også fotografi, maleri, tegning, objekt og performance.

Jeannette: Ja vi syntes det var vigtigt at vise så nuanceret et billede af dans i samtidskunst som overhovedet mulig og gik derefter på jagt efter værker der kunne supplere hinanden og på den måde skabe en udstilling der med dansen som udgangspunkt i virkeligheden viser et mangesidigt billede af tilværelsen.

Hvorfor er i med som både kunstnere og kuratorer?

Camilla: Da hele idéen til udstillingen udsprang af vores egne værker, fandt vi det meget nærliggende at tage dem med på udstillingen også.

Morten Nilsson: Dancers,		Morten Nilsson: Dancers,		Morten Nilsson: Dancers,

I har i kurateringen ikke fokuseret på dans som kunstart, men udelukkende på billedkunst med en form for danse-tema. Hvad er grunden til det?

Camilla: Selvom vi gerne ville lave en udstilling, der kom vidt omkring, ville vi samtidig gerne lave en rimelig stram kuratering, derfor rettede vi vores opmærksomhed udelukkende mod billedkunstnere, der har forholdt sig til det at danse. Det var ligesom en metode til at sætte nogen rammer op omkring udstillingen.

Jeannette: Ja, med vores billedkunstneriske indgangsvinkel ville vi gerne hele spektret rundt i forhold til at anskueliggøre motivationen for at danse. Vi har værker med på udstillingen, som forholder sig meget abstrakt til dans, men vi har naturligvis også værker med, der viser dansen mere direkte. Den kombination udgør et mangefacetteret billede af en så naturlig ting som at bevæge sin krop, hvilket jeg tror man kan belyse på en helt anden måde  i et billedkunstnerisk felt end hvis det havde været indenfor dansen som kunstart.

Sonja Lillebæk Christensen: Vild med drengen, 2007. Video.		Peter Bonde: Out of sync. Mixed media.

Det er altså ikke dansen som kunstart, men dans i en bredere forståelse – som bevægelse og socialitet f.eks. der informerer udstillingen. Mener i der er et særligt forhold mellem dans og billedkunst?

Jeannette: Jeg mener ikke at billedkunst har et specielt forhold til dans som sådan, men det befriende ved billedkunst er, at du kan parre det med nærmest alt og vinkle det du parrer det med i alle mulige forskellige retninger. Billedkunst kan noget som meget andet ikke kan; på en eller anden facon kan man tillade sig at bearbejde alle temaer som man vil.

Camilla: Det er jeg helt enig i.

Det er fedt at danse alene, men hvem vil i helst danse sammen med?

Jeannette: Pyh, den er svær - det afhænger meget af tid og sted. Nogle gange er det fedest at danse i flok- der kan opstå en helt særlig energi  når man er mange der påvirker hinanden og andre gange er det selvfølgelig allerbedst at danse intimt med sin kæreste. (hvis kæresten altså kan danse…)Men man kan blive høj af begge dele...

Camilla: Kunne godt have tænkt mig nogen valgmuligheder… tror jeg vil sige som Jeannette, det kommer an på tid og sted. I forbindelse med Swingtime:Freestyle har Marie fra Beaver Projects og Charlotte Fogh været fine dansepartnere for Jeannette og mig.

Tak.

Anders Brinch: Brinchs Boogie Woogie, 2008. 200x200 cm