Interview: Bent Petersen

Bent - er du direktøren for det hele?

Om jeg er direktør…? Jeg er lagerchef og postmedarbejder og direktør og redaktør og udgiver og sekretær og så videre. Stedet her er vores tidsskrift North Art’s lokaler, og så var der et rum, som vi ikke brugte til noget særligt. Det er nu galleriet, som i øvrigt er en mindre sag i forhold til tidsskriftet. Galleri North er non-kommercielt forstået på den måde, at vi ikke driver en kunsthandel, vi gør ikke noget for at sælge – det må udstillerne selv klare. De lejer sig ind, betaler for at udstille i rummet, og det, de betaler, er det samme, som det koster os i husleje. Vi passer udstillingen for dem, men har ingen indtægter, og vi tager ingen procenter af salget. Sagen er, at det er et tidsskrift, vi driver, så vi vil ikke ringe rundt for at få folk til at se udstilling eller købe de udstillede værker.

Galleriet er svært at finde. Er det for de få indviede?

Det er karakteristisk for mange gode gallerier, at de er svære at finde. Vi henvender os ikke til et strøgpublikum, vi henvender os til folk, der er kunstinteresserede – de kender os, og de finder os. Vi er glade for at have udstillingerne, og de giver os den bonus, at der kommer en masse mennesker herned, som ellers ikke ville have besøgt stedet. Det kan give kunder til vores tidsskrifter. Kunstnerne er ofte mere opsatte på at udstille deres værker frem for at sælge dem. De maler på væggene og laver installationer, som de ikke kan gøre i kommercielle gallerier, der skal leve af det. Det skal vi altså ikke, så derfor kan udstillerne gøre hvad som helst.

North's lokaler i Nørregade.		North's lokaler i Nørregade.

Du nævnte før, at galleriet er en biting til North Art Magazine og de andre aktiviteter...

Absolut - vi har jo udgivet over 600 publikationer. Da vi i sin tid startede North, var konceptkunsten ny og ung. Jeg var meget begejstret for konceptkunst, og det er såmænd stadigvæk konceptkunsten og fluxux, der er mit hovedområde. Konceptet for tidsskriftet er, at det skal være et internationalt tidsskrift for nordisk nutidskunst. For at nå et internationalt publikum udkommer flere af vores publikationer både på dansk og engelsk i et oplag på omkring 2000 eksemplarer. For bladet North Debat og nogen af vores bøger, der kun udkommer på dansk, er oplaget 1200.

Det er en stor mundfuld?

Arbejdet med North har i over 30 år udgjort langt den største del af mit liv på godt og ondt. Det har betydet den ophævelse af skellet mellem arbejde og fritid, der for mig er ideel – at bruge min arbejdstid på det, der interesserer mig mest, og som jeg ellers ville bruge fritid på. Det indebærer også tusindvis af udstillingsbesøg at arbejde med tidsskriftet, mange kontakter til kunstnere og kunstformidlere rundt om i verden med mange rejser til museer og udstillinger. Så er der naturligvis det nødvendige arbejde med praktiske sager såsom økonomien, der stjæler alt for meget tid på bekostning af det egentlige, det jeg er dygtig til og kan lide: At skrive om og formidle kunst.

Diverse North-udgivelser.		North Art Magazine.

Hvad indeholder bladet North Art Magazine?

Bladet var i sin tid, med et lidt fortærsket ord, avantgarde. Det drejede sig blandt andet om folk omkring ex-skolen såsom Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby, Hein Heinesen, Mogens Møller og Stig Brøgger. De var den tids avantgarde, som ingen andre beskæftigede sig med. For eksempel i forbindelse med den første Arme og Ben-udstilling med Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby i Schweiz, var vi det eneste tidsskrift, der skrev om den. Jeg tog derned og interviewede museumsdirektøren, og derefter udgav vi en publikation om udstillingen. Fordi kunstnerne dengang var ukendte, blev de ikke omtalt andetsteds. Det var den tids avantgarde, der, som jeg opfatter det, i dag har sejret sig ihjel. Nu står alle i kø for at skrive om dem, for at publicere dem, så der er ikke brug for North i den sammenhæng. Det kan virke, som om den mere traditionelle kunst er ved at blive den oversete, og jeg beskæftiger mig gerne – også som udgiver af North – med det oversete.

Hvad med ung dansk kunst?

Det er ikke en kvalifikation i sig selv, at kunsten er ung. Mange af de helt unge holder jo ikke i fem år. Bare det at holde 20 år i kunstlivet er en kvalitet i sig selv, som ikke mange når, uanset hvor talentfulde de er. Mange er skam talentfulde, men det er de færreste, der holder ud. Vi er i en zapperkultur: Holder det ene ikke, så springer vi videre til noget, der er mere spændende. Så der er absolut ikke noget alderskriterium for, hvad vi udstiller eller beskæftiger os med.

For mig er det stadig det, vi i starten kaldte den progressive kunst, der har min største interesse. Det svære, det der udfordrer mit intellekt, det man skal kæmpe med. Men det forhindrer mig næppe i at holde både af gedigent, traditionelt maleri og den nyeste koncept- og installationskunst.

Jeg tror, at mange af de bedste kunstnere, selv efter ungdommens udskejelser, får større behov for at lave mere traditionel kunst. Hverken Per Kirkeby eller Bjørn Nørgaard er så sprælske mere.

Bogcafeerne i North's lokaler.		Bogcafeerne i North's lokaler.

Bogcaféerne, hvad er konceptet bag dem?

En hel del mennesker kommer jævnligt her i lokalerne for at snakke, for at få inspiration og for at bruge os som en art informationscenter. Den anden tirsdag i hver måned holder vi Bogcafé med åbent hus fra kl. 12 til 18. Det er et samvær med mulighed for at se kunsten med andre øjne. Mange har lært hinanden at kende her og skabt nye kontakter, lært nye spændende mennesker at kende og gennem personligt kendskab med kunstnere måske opdaget noget, de ellers ville have overset. Så Bogcaféerne er velbesøgte af kunstnere, kunstformidlere og andre kulturinteresserede.

I er velkomne.

Tak.