Interview: Andreas Schulenburg

Andreas Schulenburg: Aldi posen, 2009. 60 x 50 x 5 cm Filt		Andreas Schulenburg: Døgn fluge, 2009. 60 x 50 x 5 Filt

Vil du introducere din udstilling?

Som udgangspunkt handler det om vores værdier og vores forbrugssamfund. Jeg har prøvet at sample nogle af de hverdagsting, vi ser uden at lægge mærke til dem. Her på udstillingen fremstår de anderledes men alligevel lette at genkende.

Jeg afbilleder fx plasticposer fra Aldi og Netto, og dem kender man jo til bevidstløshed, fordi de er en del af vores forbrugssamfundsæstetik. Men når man så kigger efter en ekstra gang, så er der på en eller anden måde gået noget galt.

Der har i den seneste tid været meget fokus på debatten omkring vores værdier. Især har man diskuteret vores forbrug og forholdet til produkter som sådan - om det så har været dagligvarer eller kunstprodukter. I udstillingen prøver jeg at lege lidt med forholdet imellem dagligvarer og kunst. Æstetikken fra supermarkedsprodukterne bliver forvandlet til kunstprodukter i filt og dermed værdisat.

En anden serie på udstillingen viser en række fladskærmer, der er en del af hele vores måde at forbruge eller konsumere på. TV'et kører bare i baggrunden og man reflekterer ikke alt for meget over, at det, man ser på TV måske er en konstruktion af virkeligheden. Mit værk er en konstruktion over en konstruktion på en eller anden måde.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at TV-nyhederne er en konstruktion af et stykke virkelighed, som bliver serveret for os. Det er jo i virkeligheden ikke rigtig virkelighed. Man har et billede af et TV i en mobiltelefon, og en TV vært, som oven i købet er anonymiseret. Det er jo netop dem, som ikke skal være anonyme.

Så hvad er det, der er virkeligt: er det billedet af TV-værten, eller er det billedet, han holder? I virkeligheden er der ikke noget, der er virkeligt. Virkeligheden er et andet sted henne.

Det er meget det, værkerne går ud på: at skabe rum til refleksion gennem en forvrængning af nogle billeder vi er så vant til at se, at det er blevet en vane. Jeg har et billede, der hedder Pausefisken, hvor én af fiskene svømmer ud over kanten af TVapparatet. Det handler om den forstyrrelse, der opstår når noget ikke ser ud som det burde - deraf udstillingens titel.

Andreas Schulenburg: Mobil tv vært, 2009. 70 x 50 x 5 cm Filt		Andreas Schulenburg: Pause fisk, 2009. 70 x 50 x 5 cm Filt

Hvorfor har du valgt at behandle de her problematikker i et materiale som filt?

Jeg har lavet en del i det her materiale, og det er meget taknemmeligt, fordi man både kan lave todimensionelle ting og tredimensionelle ting. Det giver en stoflighed, der spiller op imod den kolde æstetik og glatte overflader, der er i plasticposer eller TVskærme.

Jeg er inspireret af de her butiksruder, hvor der kører reklamer i en diagonale bevægelse henover, og det spiller filtmaterialet op imod - det gør overfladen varm, på en eller anden måde. Så det er i kontrast til selve indholdet, at jeg bruger det materiale.

Der er et tema omkring forbrug og reklamer, der går igennem hele udstillingen. Hvorfor er det en tematik, du finder relevant at tage op lige nu?

Der har været meget debat om vores værdier her de sidste par år, især når man diskuterer religion. Men meget af det, vi betragter som værdier i den vestlige verden, er forbrugsgoder. I virkeligheden handler det måske slet ikke om kultur eller religion. Det handler mere om: 'hvor køber man den billigste vare' - eller: 'hvor køber man den dyreste'?

Skulpturen i midten af rummet hedder Værdipind. Det er en slange, der flækker den pind, som den samtidigt holder sammen på. I rummet omkring værdipinden har jeg afbilledet de ting og spil, som nogle af vores værdier er bygget op omkring. Det kan man nok blive enige om, at lige meget hvad for en religion eller noget, man hører til - billige produkter vil alle være glade for.

Mit forhold til forbrug er både-og. Forbrug er nødvendigt, men det bliver hurtigt problematisk. Min skulptur flækker den her pind, som er dens ståsted, og på den anden side holder den sammen på det. Og sådan ser jeg egentlig også på de her filtbilleder. De har indbygget en 'både-og'.

En slags både-og der prøver at tage pusten ud af en overskrift eller sætter nogle andre billeder på. Og dog nægter de ikke, at det er både-og - de viser både det negative og det positive i dette her forbrug.

I pinden er der mange referencer til en paradisisk have. Den ene side af slangen er det forførende og onde element, men det er også der, hvor mennesket får sin bevidsthed. Slangen har et dræbende bid, men fra den får man også medicin, der kan redde menneskeliv.

Andreas Schulenburg: Værdipind (snake & lightning), 2009. 255 x 85 cm Filt

Kan du fortælle lidt om, hvilke kilder du sampler fra, og hvordan du finder frem til dem?

Udstillingen hedder konsum og bildstörung. Bildstörung betyder jo 'billedforstyrrelse' direkte oversat. Det er det, der er visionen; at stille nogle felter op og bytte rundt på nogle ting, stille nogle ting på hovedet.

Det er Bildstörung, jeg bruger, for eksempel i værket Freedom forever. Man forbinder overskriften med noget lidt andet end det, billedet så viser. Billederne er samplet fra foreskellige cremer - en sæbeæstetik, hvor man bl.a. kan genkende Svanemærket. Men samtidig også lidt begravelsesæstetik med den der skrifttype, 'forever'. Og det er jo ord, der beskriver det utopiske: frihed og evighed. Der er ikke ultimativ frihed og der er heller ikke noget, der er forever.

Jeg har samplet de to ord sammen. Det er måske lidt svært at finde den konkrete pointe med den, men det er lige så meget et forsøg på at blande noget poesi ind i den æstetik, som er så drastisk tilstedeværende i vores verden.

Jeg har ikke altid en helt logisk forklaring på, hvordan de der ting bliver forankret i billederne. I dette tilfælde var det ordene, som fik billederne frem: Frihed fremkalder billedet af en fri fugl, hvilket blev til svanen.

Jeg har brugt internettet til at undersøge de forskellige ord, og da jeg billed-googlede ordet 'freedom', kom der billeder af sværd, guns og tanks op som billeder. Frihedskampe og oprør. Det synes jeg var meget forvirrende og interessant. Det havde jeg ikke forventet, at det ord havde fået den billedside på sig.

Hvilke nogle billeder havde du set for dig?

Helt stereotypt havde jeg nok forbundet 'freedom' med....tja.

... hvide duer?

Ja, og en fri himmel og solskin og en kornmark, hvor kan se langt...og noget fred, ikke?

Andreas Schulenburg: Freedom forever, 2009. 110 x 130 cm Filt		Andreas Schulenburg: Lilla überaschung, 2009. 110 x 130 cm Filt

Så er ordet udgangspunktet, når du starter på et værk?

Det er det ofte. Det er som regel ordet, der danner billedet, som danner et modbillede.

Mit arbejde finder en retning, ved at jeg finder et ord frem, som er stærkt eller åndssvagt, som danner billeder. Det er sådan forholdsvist styret, og jeg bruger ret lang tid på at finde de her overskrifter eller skabe de her ord. Hvad der sker bagefter, det er så lidt mere frit. Men det bygger ligesom rammen op. Indenfor den ramme opstår der så nogle muligheder, som jeg kan arbejde videre med.

Jeg arbejder efter et tilfældigheds- eller nærmere et procesprincip, så helheden ligesom danner sig under processen. Så ideen er ikke sådan færdigkonstrueret fra start.

Der er et humoristisk element i mange af dine værker. Kan du forklare, hvordan du bruger humoren i forhold til udstillingens tema?

Det bliver jo altid lidt komisk, når man laver en overskrift, der danner et billede i hovedet, og så man ser et billede af noget andet, som man kan bringe det i forbindelse med. Så humoren er ligesom indbygget i den mekanisme.

Der opstår et clash, når der bliver flyttet rundt på logo'erne og tilsat ting, som ikke burde være der. Mekanismen i værkerne er, at man kan genkende noget, som man faktisk aldrig har set før, og det gør jo, at man komme ud af sit vanesyn. Mine ting er ikke fra starten konstrueret som humoristiske jokes, men når man sætter nogle ting sammen eller tager nogle ting fra hinanden, så bliver tingene ofte meget komiske sådan helt af sig selv.

Andreas Schulenburg: Bildstörung, 2009. 70 x 50 x 5 cm Filt		Andreas Schulenburg: Dead indirekte, 2009. 70 x 50 x 5 cm Filt

Som du selv nævnte, så har på det seneste været meget diskussion om vores måde at forbruge på i medierne. Hvad kan en udstilling som denne her tilføje til den debat?

Der har været en debat om vores værdier, som virkelig har været oppe at ringe i forhold til diskussionen om et eventuelt modsætningsforhold imellem Vesten og Østen, kristendommen og islam. Det har gjort, at man er begyndt at reflektere selv: Hvad er egentlig mine egne værdier, mit eget værdigrundlag? Hvad er man stolt af? Er det, at man får hus og carport, et fint ægteskab og et fast arbejde, god rødvin og græsslåmaskine og alt, hvad der hører til? Sit land? - eller er det egentlig Mærsk og Vestas, de mærker ens land repræsenterer?

Det er spørgsmål, som også smitter af på kunsten, og på kunsten som en konsumvare. Det, som jeg så kan tilføje på den front : Jeg kan lave ged i de her billeder, sample dem og gøre opmærksom på TV konsum og dagligdags konsum, som er sådan en forbrugsting, som hele tiden kører. Jeg kan lave ged i det visuelle plan, og derved forvirre folk i deres automatik.

Du lavede tidligere en parallel til kunstverdenen, og den udvikling, der har været, de seneste par år, hvor især ung dansk kunst er blevet en konsumvare, måske i højere grad en det har været tidligere. Kan du uddybe det?

Jeg tror ikke, jeg kan komme det nærmere, end at der har været et fokus på produktet, også på kunsten som produkt. Som værdi. Man kan købe sig et produkt, så man kan udvide sin horisont.

Jeg har spurgt mig selv meget, de sidste par år, hvad kunst og forbrug egentlig var for nogle størrelser. Af de spørgsmål er kommet de her forsøg på at lave noget kunst ud af dagligvarer og -produkter. Derfor har jeg koblet forskellige billeder sammen i et materiale som filt, som måske ikke er det mest klassiske materiale til billedkunst.

Kunsten er vel både en konsumvare og noget andet, afhængigt af hvor man ligger fokuset. De seneste par år har man fokuseret på kunst som et produkt, på niveau med et dagligdags forbrugsprodukt. Det tror jeg også er både-og, både skidt og godt. Det har sikkert været godt for meget kunst, fordi der har været en masse turbolens, men hvis det er det eneste, man fokuserer på er det skidt. Så det har begge sider i sig. Det kunne da være skønt, hvis man kom ind i en fase, hvor man flytter fokuset lidt derhen, hvor kunsten egentlig er det, det handler om.

Det synes jeg er, at billedekunst handler om noget, der bevæger sig og flytter sig, rykker sig i hovedet, visuelt. Det har der måske ikke været så meget fokus på de seneste par år...

Tak.

Andreas Schulenburg: Super a4 posen, 2009. 60 x 50 x 5 cm Filt		Andreas Schulenburg: Åkanne posen, 2009. 60 x 50 x 5 cm Filt

Andreas Schulenburg: Body & soul, 2009. 110 x 130 cm Filt