Interview: Anders Bülow & Anne Torpe

Anders Bülow, Anne Torpe: Everything is Swimming Before my Eyes, Installationsview		Anders Bülow, Anne Torpe: Everything is Swimming Before my Eyes, Installationsview

Vil I starte med at fortælle lidt overordnet om udstillingen og titlen Everything is Swimming Before My Eyes?

Anne Torpe: Vi sad og prøvede at finde ud af, hvad vi har tilfælles og sætte ord på dette. Vi skrev en masse stikord ned omkring systemer og kontrol, versus mangel på kontrol, og hvis man oversætter titlen, betyder den "alting flimrer for mine øjne". Dette passede til begge vores arbejde; Anders, der bruger mange helt tynde grid-streger, og mine værker, hvori en masse farver bliver blandet fuldstændigt sammen, men stadig på baggrund af en systematik.

Anders Bülow: Samtidig synes vi, at titlen skulle være forholdsvis åben, og referere til mange ting. Vi ville ikke låse os fast på én betydning.

Anders Bülow, Anne Torpe: Everything is Swimming Before my Eyes, installationsview.		Anders Bülow, Anne Torpe: Everything is Swimming Before my Eyes, installationsview.

Nu har I valgt at lave en udstilling sammen, og I har atelierer ved siden af hinanden på Kunstakademiet. Hvis I hver især skulle beskrive hinandens værker og styrker i dem, hvordan ville I gøre dette?

Anne Torpe: Jeg synes, at Anders er utrolig konsekvent i det, han gør, og han fører en idé helt ud gennem forskellige medier, og ser hvor langt, den kan strækkes. Jeg tror, han vil fortsætte med at arbejde med de idéer, han viser på udstillingen her, i lang tid fremover. Han kan blive fuldstændig overgearet over sådan nogle streger, og det er ret fantastisk.

Anders Bülow: Først og fremmest har vi helt forskellige måder at arbejde på. Anne kan male et maleri på en dag, hvor jeg kan bruge flere måneder på et maleri, og det er ret fedt, at hun kan fyre så meget af på en gang. Jeg kan godt lide, at der er en umiddelbar dumhed - det skal selvfølgelig forstås rigtigt - over hendes ting, for eksempel det at male en sløjfe eller en is. Det er på en måde tåbeligt, og alligevel insisterer hun på at gøre det. Det synes jeg er modigt, og det tvinger folk til at stille spørgsmål. Mine forældre kan for eksempel finde på at spørge, om hun rent faktisk prøver at male motiverne 'rigtigt', og om hun bare ikke kan finde ud af det.

Anders Bülow: No Title, 2009, animation, 6 min. loop		Anne Torpe: Control II, 2009, 150 x 150 cm. Olie på lærred.

Hvad betyder det at male, og hvilke muligheder, friheder eller begrænsninger giver det jer?

Anders Bülow: Jeg er egentlig ikke interesseret i maleriet, og der er ikke tale om en gestus i mine malerier. Jeg prøver helst at undgå en gestus, og henviser til en digital geometri for at undgå det figurative.

Men du starter med maleriet som udgangspunkt?

Anders Bülow: Jeg har arbejdet med maleriet længe, og de andre værker udspringer fra dette. Som Anne sagde tidligere, tager jeg en idé og fører den så langt ud, jeg kan. Måske lyder det lidt åndssvagt at holde fast i noget så simpelt som nogle pinde, men jeg opnår en stor frihed i at sætte denne begrænsning op. Der opstår mange muligheder ud fra et enkelt udgangspunkt.

Anne Torpe: I modsætning til Anders, er jeg meget interesseret i maleriet og materialet. Mine interessefelter ligger i maleriets banale funktioner; det enkelte penselstrøg, legen og undersøgelsen, letheden og tyngden i materialets kunnen og virke. I lang troede jeg, at dét at male foregik intuitivt, og jeg ikke rigtig havde en kontrol over det. Men selvom mine malerier godt kan se lidt 'sloppy' ud, er de udført meget bevidst.

Anders Bülow: No Title, 2008-09, 140 x 210 cm. Akryl på lærred.		Anders Bülow: No Title, 2008, 170 x 210 cm. Akryl på lærred.

Hvordan styrer I den maleriske proces og spørgsmålet om kontrol og tilfældigheder i processen?

Anne Torpe: Det er vigtigt for mig at have en plan og en begyndelse forud for selve udførelsen; en plan, der dog er så enkel, nærmest banal, at den er åben for tilfældigheder og uregelmæssigheder. Forstået på den måde, at der er en gennemgående struktur fra begyndelse til slutning og en vis kontrol over det ukontrollerede. Et grundlag som kan gentages og varieres. Et motiv som veksler mellem at være helt eller delvist konkret og opløst.

Anders Bülow: Jeg er interesseret i kontrollerede tilfældigheder eller stiliserede tilfældigheder, og det komplicerede i at ramme det tilfældige. Mine malerier har en kompleks tidsramme, hvori de har taget utrolig lang tid at lave, og det kunne være gjort i et digitalt billedbehandlingsprogram på et minut. Men effekten bliver helt anderledes, når det males. I starten ser det vildt kedeligt ud, men det gælder om at fortsætte og blive ved for, at noget nyt kan opstå. Jeg er interesseret i, at man kan have en tanke om noget som er digitalt, gøre det analogt, og dermed gøre det hele ret besværligt for en selv.

Forskelligheden i hver jeres værker er tydelig, men I det virker som om I begge arbejder med at skabe rum - eller rettere; flader, der kan skabe rumlighed - gennem mønstre. Hvordan behandler I rumlighed i jeres værker?

Anders Bülow: I mine malerier handler det om at starte med at have et sort, svævende rum, der er en gavmild baggrund og overflade, hvorpå alt vil lyse op. Oven på dette, er der enten et net, der udvider sig, som værket med de blå streger, der fortsætter ud i det uendelige, indad og udad. I værkerne med pinde, som falder, er der både en illusion af rumlighed, der igen går ind og ud, og en helt plan, flad overflade. Så der er forskellen mellem en fastfrosset bevægelse og en bevægelse, der fortsætter uendeligt. I forlængelse af mine malerier, har jeg prøvet at bruge mere arkitektoniske greb i min skulptur og video, for at se, hvad der så sker med idéen.

Anne Torpe: Jeg har aldrig tænkt, at jeg arbejdede med rum, men med flader. Jeg har tænkt meget over, hvad der er vigtigst at fortælle gennem dét at male. Det har egentlig ikke været at skulle fortælle en historie, og man fortæller altid en historie, når man maler figurativt og muligvis også, når man maler nonfigurativt. Jeg har forsøgt at koge det ned, lidt i stil med Anders. Ikke for nødvendigvis at begrænse mig selv, men for at få en større frihed i og med, at jeg finder ind til en kerne. Jeg vil hellere kalde min metode for gentagelser end ornamentik, og selve motiverne kommer af en personlig tiltrækning af, om det er brugbart i en malerisk sammenhæng. Der er derfor ikke tale om et fuldstændigt abstrakt rum, da dette efter min mening ikke findes. En abstraktion vil altid være en abstraktion over noget.

Anne Torpe: No Title, 2009, 120 x 80 cm. Olie på lærred.		Anne Torpe: No Title, 2008, 34,5 x 25,5 cm. Olie på træ.
Anne Torpe: No Title, 2008, 24,4 x 29,9 cm. Olie på træ.		Anne Torpe: No Title, 2008, 29,9 x 24,4 cm. Olie på træ.

Hvilke roller spiller leg og humor, men også alvor i jeres arbejde?

Anne Torpe: Jeg har altid haft humoren med i mine ting, men det er ikke altid den bliver forstået. Maleriet udspiller sig som en begivenhed, hvor humoren, alvoren, energien og nærværet ses direkte og åbenlyst på fladen gennem det, jeg vælger at male. Motiver som en is eller en sløjfe er lidt plat, og jeg er ikke interesseret i 'is' eller 'sløjfer', men legen og lysten i brugbarheden af disse motiver, og processen med at male dem. Dryppende tyk maling, er næsten som en malerteknisk joke, ligesom brugen af såkaldte useriøse farver, det vil sige meget farverige farver. Sort er en meget alvorlig farve, okker og brun, det er seriøse farver! Men jeg arbejder med alle farver ubegrænset.

Anders Bülow: Altså, jeg arbejder overhovedet ikke med humor. Men kan sagtens relatere mine værker til en leg, hvor jeg har meget få elementer, og bliver ved med at flytte rundt på dem. Så det er en leg, men en hård leg, hvor udgangspunktet er ret tørt. Jeg kan lide tanken om at have meget lidt at arbejde med, og opnå en frihed derigennem.

Anne Torpe: Everyday is like Sunday, 2009, 3 x 100 x 145 cm. Blæk på papir og akryl på MDF.		Anne Torpe: Everyday is like Sunday, 2009, 3 x 100 x 145 cm. Blæk på papir og akryl på MDF.
Anders Bülow: Phenomenon, 2009, varierende dimensioner. MDF.		Anders Bülow: Phenomenon, 2009, varierende dimensioner. MDF.

Vil I beskrive et af jeres værker nærmere?

Anne Torpe: I værket Everyday is like Sunday har jeg hængt tre store tegninger monteret op hver sin MDF plade op midt i rummet. Set fra den ene side, bagsiden, er den ene tegning rød og lyserød, den anden gul og lysegul, og den tredje grøn og lysegrøn. Det har fået nogle til at tro, at det faktisk var Anders, der havde lavet denne side af værket, ud fra en opfattelse af, at mit udtryk ikke kunne være så stramt eller enkelt. Men der er ingen som helst grund til at skulle holde sig til et bestemt udtryk eller, at man som kunstner skal finde frem til sin 'egen' signatur, sin egen streg, og så blive ved den fremover. Jeg vil gerne bevæge mig rundt gennem flere processer. Hvis vi går om til forsiden af værket, kan vi se selve tegningerne, som har taget langt mere tid end jeg plejer at bruge, og er af en hel anden proces. Titlen Everyday is like Sunday, beskriver tilblivelsen med et stort pillearbejde, hvor hele dage gik med at være hjemme i min stue i nattøj, og tegne, drikke kaffe, og ikke så meget andet.

I tegningerne har det været meget nødvendigt med en fast struktur fra starten, da jeg ikke har kunnet male blækket over. Det er en måde at arbejde på, som har udfyldt et behov for at komme væk fra det ofte fysisk hårde arbejde med at male, og en reaktion der har krævet nye, gentagne bevægelser, og givet mulighed for at sidde stille og tænke imens.

Anders Bülow: Værket her hedder Phenomenon og kommer direkte fra mit maleri, her lavet i 3-d. Det er samme stivnede bevægelse som i mit maleri, men gjort fysisk, som kunne det være en illustration af et mystisk fænomen. Jeg har lige læst om et sted i San Francisco, der kan være fup, men jeg håber det er sandt, der hedder The Mystery Spot. Det er et hus, der ligger på en mærkelig spot, og er helt skævt, da man faktisk ikke kan bygge på så stejlt et sted. Hvis man går ind, sker der mærkelige ting med tyngdekraften; bolde der triller opad på et nedadgående bræt, folk kan stå og læne sig fuldstændigt absurd ud i luften eller man kan krympe i højden! Jeg er både interesseret i fjollede fænomener, der ikke kan eksistere, og det helt formelle i projektet som kommer fra maleriet. Det er en situation, som hvis hele verdenen stivnede, og man kunne gå rundt og kigge på den. Hvis man ligger sig ned under værket, 'falder' det ned i hovedet på en.

Tak.