Interview: Anders Bojen & Kristoffer Ørum

Vil I fortælle om projektet Radiant Copenhagen, som billederne, man kan se på galleri Signe Vad, er et udpluk fra?

Anders Bojen: Ja, det man kan se på galleri Signe Vad, er en lille forsmag på projektet Radiant Copenhagen. Radiant Copenhagen tager sit udgangspunkt i et internetprojekt, der breder sig ud i virkeligheden, hvor små stykker iscenesat virkelighed vil forekomme uden varsel. Eksempelvis vil en person gå rundt til grønthandlerne på Nørrebro og diskutere grøntsagers evolution og intelligens, en procession for en ny religion vil gå gennem gaderne, eller en gruppe tilsyneladende tilfældige folk på en bar på Frederiksberg vil lufte deres meninger om Ministeriet for Dansk Design. Den første etape fandt sted i Dybbølsgade i december...

Kristoffer Ørum: ...det var en projektion af den video, man også kan se inde på radiantcopenhagen.net. Det var en site-specific video, ligesom det ene billede, der kan ses på galleri Signe Vad. På den site-specific video i Dybbølsgade sås et udsnit af fortovet med forbipasserende, der gik frem og tilbage. Det lignende lidt optagelse fra et overvågningskamera eller et spejlbillede. Og så kommer der en animeret 3d bølge op af fortovet, og truer med at skylle de forbipasserende væk. Det var et spil mellem det virkelige på gaden, og det forestillede i videoen.

Anders Bojen & Kristoffer Ørum: Radiant Nansensgade, 2008.		Anders Bojen & Kristoffer Ørum: Radiant Nansensgade, 2008.

Hvordan er websitet bygget op?

Kristoffer Ørum: Websitet kombinerer et manipuleret googlemap over København med en wikipedia-lignende struktur, hvor forskellige tekst- og billedeopslag linker til hinanden på kryds og tværs. I løbet af det sidste halve år er vi en gruppe på ca. 15 mennesker, der har arbejdet på at blande fakta og fiktion i en forestilling om fremtidens København. Vi har arbejdet i en lang række medier fra tekst, tegning, video, fotografi til lyd og computeranimationer. Når man kommer ind på hjemmesiden, kan man klikke sig ind og dykke ned i forskellige punkter. Klikker man sig fx ind på Pig Island, kan man læse om øens historie, og hvorfor den er bygget. Andre attraktioner er socialt sæbeboblebyggeri, forstyrret tyngdefelt og oversvømmet bydel. Alle historierne forbinder sig med hinanden og til punkter på kortet. Vi har skrevet og ændret på hinandens historier undervejs i en kollektiv skrive- og tegne proces. Der er ikke nogle links ud af projektet, så på den måde former der sig et afgrænset univers med egen indre logik. Udover tekst er der er en hel del billeder, fx det store kranie, der i fremtiden vil erstatte den lille havfrue. En historie, der binder an til en anden historie om, at man har opdaget et gammelt menneskekranie på stedet. En kæde af små fiktioner, som handler om alt fra Grønlandsk kolonialisme i Danmark til svampe i metroen.

Sideløbende med det mytologiske er der også en mere arkitektonisk præget del. Der er fx et billede og en historie på Radiant Copenhagen om en pyramide ude i vandet ved Amager, hvor der bor en masse immigranter. Arkitekten Maja Zander har lavet et meget gennemarbejdet arkitekturprojekt med en arkitektur, der opstår ud fra bestemte mønstre i byen og landskabet. En gængs måde at arbejde på som arkitekt bortset fra, at hendes projekt involverer zoner uden tyngdekraft eller hvor tyngdekraften er forstyrret. Zander er gået til det som et reelt arkitekturprojekt. Der ligger omkring 100 tegninger på radiantcopenhagen.net som handler om, hvordan infrastrukturen begynder at ændre sig, og om hvordan bærende strukturer bliver nødt til at udvikles i forhold til den ændrede tyngdekraftssituation.

Hvordan har samarbejdet fungeret?

Kristoffer Ørum: Nogle har skrevet meget rundt omkring, ofte med et litterært og poetisk udgangspunkt – også ud fra overvejelser om hvordan projektet fungerer som samlet tekstmasse, andre har holdt sig til et afgrænset mere specialiseret felt. En, der er anmelder i virkeligheden, har fx lavet en anmeldelse af en fiktiv koncert. Ingeniøren Palle R Jensen, har udtænkt RUF, et fantastik kombination af bil og tog. Det er faktisk et rigtigt system, som den indiske stat muligvis vil investere mange milliarder i.

Så hvordan forholder det realistiske sig i forhold til utopien, og den fysiske verden sig i forhold til internetprojektet?

Kristoffer Ørum: Der er dele af projektet, som er realistiske ingeniørmæssige farbare ting. Og med hensyn til teksten, så er der dele af teksten, der er generativ tekst, altså lavet af tekstmaskiner, der ligger og genererer tilfældige tekster. Alle kender godt de spam mails, der har sådan nogle underlige formuleringer. Det er den samme type tekster. Der er fx også en tekst om økonomisk sammenbrud, og så bliver ens skærm fuld af statistik, indtil ens computer kører meget langsomt.

Vi holder en introduktion til internetprojektet på Overgaden – Institut for Samtidskunst d. 27 marts, hvor der også er et foredrag af Kasper Hesselbjerg og en dommedagsprædikant-performance af Konvoj. Dagen efter laver vi to busture rundt i København med afgang lige foran Christiansborg, og så bliver man kørt rundt til alle de her fiktive steder i København. Det er muligt at booke plads på booking@radiantcopenhagen.net. Vi prøver at lade hver enkelt fiktion relatere til et specifikt sted i byen. Utopiske tanker har altid en tendens til at være meget lette og ikke rigtig have noget med nogen fysikalitet at gøre, så vi prøver at forankre dem til konkrete steder. Så man kan fx stå ved søerne, og kigge ud over dem og se, at her kommer den nye motorvej til at køre. Der kommer også andre små ting rundt omkring i byen. Én arbejder med grønthandlerne på Nørrebro i København og med at fiktionalisere grøntsagerne. Så der vil være begivenheder og overlap mellem internetdelen og virkeligheden. Vi har fået et pressebureau til at hjælpe os med at sende en masse pressemeddelelser ud om begivenheder der finder sted i projektet, som vi regner med bliver trykt i forskellige medier.

Anders Bojen: Med projektet har vi opbygget et selvstændigt univers med en række interne referencer, men der er også elementer, der peger ud i verden som de fiktive historier, der bliver plantet medierne: Vi forsøger på at blande fiktion og virkelighed, således at nogle af de fiktive personer i Radiant Copenhagen har deres egen profil på Facebook, en forelæsning på arkitektskolen om hvordan arkitekturen forholder sig til det forstyrrede tyngdefelt, personer der spreder rygter om en Pig Island på en bar og samarbejdet med et fiktivt kunstcenter, skabt af en kunstnergruppe i Dubai. Så der til lanceringen vil stå nogen og sige: ”Det er rigtigt, det har jeg hørt om!” À la viral marketing.

Anders Bojen & Kristoffer Ørum: Radiant Nansensgade, 2008.

Hvor meget materiale er der?

Kristoffer Ørum: Der er ca. 400 sider på internetprojektet og lige så mange links, ind og udgange. Ideen er, at man klikker sin egen vej gennem projektet og forfølger de spor, der interesserer én.

Hvorfor hedder projektet Radiant Copenhagen?

Kristoffer Ørum: Det viser sig at Le Corbusier har lavet Radiant City, men det var ikke det, vi tænkte på, da vi startede.

Anders Bojen: Det er et kinesisk slogan for en bydel i Shanghai.

Kristoffer Ørum: Ja, Radiant Shanghai, som bare er totalt optimistisk – alting bliver bedre - kunne man se på billboards rundt omkring i byen. Vores projekt var egentlig tænkt som meget up beat, resultatet af samarbejdsprocessen er blevet overraskende dystopisk.

Men det er jer, der har ledet projektet?

Anders Bojen: Ja, sammen med vores med-redaktør Rune Graulund. Men der har ikke været nogen streng redigeringsproces endnu. Det har været vigtigt, at projektet blev levende og at få produceret en hel masse, så der kunne opstå en organisk produktionsmåde. Vi arbejder med et tab af kontrol mere end med et fast projekt, som vi styrer et bestemt sted hen. Det er herligt at blive overrasket af det, man selv laver. Vi skal lige have projektet lidt på afstand, før vi helt kan regne ud, hvorfor det endte sådan.

Kristoffer Ørum: Man kunne overveje, om det destruktive i det hele taget er mere interessant end det opbyggelige. Ligesom filmskurkene altid er sjovere end de renskurede helte. Når man bor i en så konservativ by som København, kan man i hver tilfælde godt blive lidt futuristisk til mode og ønske sig en rask lille katastrofe, så der kunne ske noget. Der er jo også en slags håb i dystopier, et håb om noget nyt efter katastrofe: Lige nu er der jo fuld af ideer om, at finanskrisen vil føre til en ny og bedre verden, eller at når verdens oliereserver slipper op vil vi bo i små, hyggelige landsbysamfund og dyrke vores egen mad uden at forurene.

Hvis vi kan smugle en lille virtuel katastrofe ind i København, så kan det være det bliver muligt at tænke København på en anden måde. Ved åbne op for andre måder at tænke over byen på, der kan fungere som modvægt til det fremherskende fokus på nytteværdi og pseudorationalitet.

Anders Bojen: Vi tænker projektet som en slags sabotage, hvor RadiantCopenhagen.net forhåbentlig har nok autoritet, til at man et øjeblik tror på projektet, før det bliver klart at det er en fiktion. Det er del af den måde, vi altid arbejder på, hvor vi opbygger fiktioner for at se dem falde fra hinanden. Det er muligvis lidt banalt, men vi mener der ikke er en samlende objektiv virkelighed, men virkeligheden er konstant til forhandling.

Tak