| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Kopenhagen - info om samtidskunst > Interviews > Interviews: EXIT 08 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Annoncer: | [15. juni 2008] Interview ![]() Vinyl Terror-Horror (Greta Christensen (Exit 08) & Camilla Sørensen): Loosing Track 2008 Interviews: EXIT 08Netop nu er det muligt at få et indblik i den unge danske kunstscene på Gl. Strand. Værker af årets afgangselever fra Det Kgl. Danske Kunstakademi pryder de gamle vægge, og kopenhagen.dk har været forbi for at snakke med de afgangselever, vi kunne finde under de sidste dages intense forberedelser til den store åbning.
Interview:Gunnvá Nolsøe & Kopenhagen.dk Foto:Torben Zenth & Ida Balslev Honey Biba Beckerlee, Greta Christensen, Katrine Dirckinck-Holmfeld, Martin Falle, Esben Nordahn Frederiksen, Søren Thilo Funder, Emil Lykkegaard Hansen, Emil Westman Hertz, Jeanette Hillig, Marie Kølbæk Iversen, Morten Ernlund Jørgensen, Martha Kramær, Lene Barnkob Kaas, Marie Søndergaard Lolk, Tijana Mišković, Stefan Pedersen, Jonas Pihl, Ersan Sarac, Birgitte Støvring, Camilla Thorup, Lars Tygesen, Agnete Krogh Vinkler, Theis Wendt, Nina Wengel EXIT 08 17. maj - 06. juli 2008 GL STRAND Gammel Strand 48, 1202 København K web site:www.glstrand.dk Tirsdag-søndag, samt helligdage 11-17, Onsdag-torsdag 11-20 Hvad har du lavet?: Mit værk er en to-skærms videoinstallation med lyd under titlen The Space Between You and Me
Hvorfor har du lavet dette værk?: Det er et produkt af et socialt eksperiment mellem mig og min professor, og det tager udgangspunkt i nedbrydningen af identitet og potentialet for opbygningen af en ny subjektivitet, der ikke er individuel.
Hvad har du lavet? Symplochaosmosynthesciencenonfrictionsplasrhizoomboombang er lavet af materialerne acryl på plastic-coating, hvor der er påsat fimoler, plastic, gummi, silikone, elektrisk ledning og diverse perler og pailletter. Der er også et JBL-anlæg.
Hvorfor har du lavet dette værk? Jeg har ingen kommentarer til mit projekt.
Hvad har du lavet? Jeg har lavet en sammensmeltning af et kontormiljø og et legebolde-rum.
Hvorfor har du lavet det værk? Mit arbejde handler på en eller anden måde altid om rum og rums påvirkning af adfærd via arkitektoniske, historiske og hierarkiske forhold. Det er lige meget, om det medie jeg arbejder i, er maleri, tegning, video, skulptur eller som her en stor installation af, hvad jeg vil kalde for ready-space, altså en slags fundne rum. I denne her installation vil jeg gerne give beskueren to muligheder: enten kan du interagere med værket eller også kan du se på det udefra som et slags billede eller en stor tredimensionel collage. Hvis du vælger at interagere med værket, skal du bare gå ind i rummet, og allerede der er du i gang med at rekonstruere boldene, dvs indenfor det billede som du lige pludselig står i - og andre beskuere står udenfor. Der blever kreeret et spil imellem det at være inde og ude. Jeg synes, det er interessant, at jeg som kunstner bare har bygget en kulisse op, hvor man som beskuer kan være med til at udspille værket eller definere scenariet, derfor også titlen “Untitled”. Man kan sige, at det hierarkiske rum, der normalt ligger imellem kunstneren og beskueren på kunstudstillinger indenfor institutionens rammer, er smasket sammen her. Jeg har for eksempel ikke lavet nogle af objekterne selv eller gjort noget ved dem, jeg har bare kastet kugler ind i rummet og installeret kontormøbler ovenpå dem. Alt er readymades, hvilket betyder, at der ingen skøbelighed er overfor nogle af objekterne, hvilket jeg håber virker som en invitation til at tage del i værket.
Hvad har du lavet? Titlen er et slagord fra 60’erne, hvor situationisterne udfoldede sig i Frankrig, Italien, Skandinavien og England. Detournement betyder subversiv appropriation, og det, jeg har gjort, er at forsøge at subversere kunstinsitutionen ved at bruge kunstens remedier på en anden måde og at få dem til at udfolde sig selv. Jeg har sat en videoprojektor og et kamera op, og det er sådan set, hvad der er. Så har jeg organiseret dem i et system, så de danner et feedback, som er meget smukt, så det ligner egentlig ikke et feedback, men det er bare det, det er. Der er en idé om, at man tror, at det er en masse, men det er i virkeligheden ingenting.
Hvorfor har du lavet det værk? Jeg synes, det er en vigtig pointe, at skønheden ikke er noget, hvor man kan sige, at det her det er per definition skønt eller meningsfuldt. Der kan også være skønhed der, hvor man ikke tror, at den findes. Der, hvor man så tror, at den findes, der er den ikke. Det, jeg har forsøgt at gøre her, er at skrabe tingene ned og sige, at mediet som ikke tiltænkes nogen status, fordi man mener, at det er kunstværket, der har statussen, det er her det, der bliver ophøjet, opnår en status i sig selv og får lov til at udfolde sig.
What is your EXIT project called? It has no title. My EXIT project consists of two mini digging machines and a broken brick column. The first digging machine is placed in the exhibition room on the first floor of the building. It's metal arm is pointing towards the broken column and slightly touching it. The column is torn in the middle with a few bricks still attached to the ceiling and the floor. The bricks are coloured to reflect the colour of the digging machine. As the Kubota digging machines standard coating is black and red the bricks used in the installation have the same colours. The second digging machine is five hundred kilos heavier and placed outside the building. It's metal arm is raised above the ground with the bucket containing a few bricks from the broken column. The bricks are fabric-made and so are the two mini digging machines. Therefore all the objects are readymade objects with no modifications.
Why have you made this art work? The project is based on my experience from Bosnia. For the last couple of years I have travelled around Bosnia and seen all the destroyed buildings being replaced by new buildings. My installation contains a column and represents the ruins. So both the effect of destruction and construction is in the room at the same time. The coloured bricks are the same colour as the mini digging machine and gives the impression of the digging machine as a part of the wall, as well as making the wall part of the machine. Tearing the wall down and rebuilding it makes a full cycle of both elements. The second digging machine, the one placed outside the building, creates a form of installation. So the room on the first floor can be seen as closed, while "the room" outside is open. Between them an endless room is created. During the war a lot of cultural monuments and historical buildings were burned and destroyed. Now, twelve years after the war, people are building new modern buildings, raising new monuments and removing old damaged bricks. Families, that fled under the war, are coming back from all over the world to repair their houses. Huge cities and new highways are appearing all over the country. Although many nations are talking about a new war emerging, which could cause yet a new wave of devastation, I see it as a cycle of growth and destruction, in rapid movement. Hvad har du lavet? Jeg har lavet flere forskellige ting. Blandt andet en kiste, som er lavet i Ghana på noget der hedder Hello Coffins. Det er en ghanesisk tradition, hvor man bliver begravet i kister, der forestiller det ,man har lavet i sit liv. Man bliver begravet i et maskingevær eller en bil; som buschaffør bliver man begravet i en bus. Jeg har fået lavet én, der skulle forestille mig selv, hvilket den så ikke rigtig er kommet til. Jeg tror ikke, han rigtig kunne se forskel på hvide mennesker, så det er mere kommet til at ligne en latino popstjerne.
Hvorfor har du lavet det værk? Jeg synes, den fungerer fint som skulptur. Der er mange forskellige sider af den: det er både sådan et mærkeligt Tintin-agtigt objekt, hvor man bliver begravet i sådan en menneskelig form, en slags sarkofag, og så har den samtidig sådan en lidt fin, morbid drejning, når den bliver vist på en EXIT-udstilling. Hele processen i at tage til Ghana og få den lavet, at gå rundt nede hos kistemanden og at få den fragtet hjem med flyveren, det har været en meget interessant proces. Ghana er jo en gammel dansk koloni, og før i tiden tog man slaver derfra og fragtede dem til de Vestindiske Øer, så det er nærmest et slags voodoo-trick, at man tager en hvid mand med tilbage derfra.
Hvad har du lavet? Jeg har lavet en tidsbegrænset lysinstallation, der står på anden sal og lyser ud af vinduerne. Det skal kun foregå én aften, og det er en farvehealing af byen.
Hvorfor har du lavet det værk? Det har jeg valgt at lave, fordi jeg har en farve-fetich, og fordi jeg har en interesse i alternativ behandling. Og så synes jeg, at byen har brug for en farvehealing eller en healing af en eller anden slags. Hvad har du lavet? Det handler om det sproglige limbo som et sprogligt, kulturelt og ontologisk mellemværende. Det er delt op i to dele: et kursus, der har fundet sted inden udstillingen åbnede, og en audioguide som er det, man får lov at opleve under udstillingen. Her bliver man ført igennem huset til de steder, hvor kurset har fundet sted.
Hvorfor har du lavet det værk? Fordi jeg har skrevet speciale om det samme emne, og så var det en god måde at formidle noget på, som indeholdt mange af de samme emner, som jeg også har arbejdet med teoretisk.
Hvad hedder dit værk? Begge mine malerier er uden titel.
Hvorfor har du lavet disse to malerier? I forhold til disse to billeder har jeg tænkt en del over punkter, linier og flader vs. fysisk udstrækning.
Hvad hedder værket?: Det har ingen færdig titel, men vi præsenterer også en plade på udstillingen, der hedder Loosing Track, og den ligger til grund for denne installation.
Hvorfor har I lavet denne installation? Udgangspunktet er, at vi har lavet 2 nye lydkompositioner, Loosing Track, og så tænkte vi på, hvordan de skulle præsenteres. De er på 16 minutter hver. Vi tænkte det kunne være meget godt at lave en installation, hvor man havde lyst til at sidde ned og lytte til dem. Vi arbejder hele tiden videre med et projekt, som vi har været i gang med i over 2 år, hvor vi i bil kører rundt og stiller telte op. Installationen er både noget, vi kan bruge her på udstillingen, men som vi også kan pakke sammen og køre rundt med. Så vi laver en helhed. Konstruktionen er lavet i målestoksforhold til en varevogn, men vi forsøger at integrere den i rummet, så den fungerer i denne sammenhæng. Så selvom den fungerer som en helhed i et sideløbende projekt, så insisterer den også på at stå som et enkeltstående værk både med hensyn til den måde, den er stillet op på, og den måde den skaber fokus på vores lydværk, da den senere vil fungere som tilskuerrækker i en anden sammenhæng. Hvad har du lavet? Jeg har lavet en kopimaskine. Eller rettere, jeg har lavet en tekst, som man kan kopiere.
Hvorfor har du lavet det værk? Det har jeg ingen kommentarer til.
Hvad har du lavet? Jeg har lavet maleri på træplader og nogle akvareller. Man kan vel kalde det figurativt, sådan noget fortæller-maleri. Hvis der overhovedet er et tema, så er det fortællinger og eventyr. Hvert værk har forskellige temaer, men de passer ind Ii det samme univers, som handler om fortælling.
Hvorfor har du lavet det værk? Jeg startede med at lave maleri på træplade, fordi jeg har sådan en idé om, at jeg gerne vil kunne komme af med mine ting. Når det er på træ, så kan jeg sætte det op på et plankeværk ude i byen, og nu har jeg jo ikke noget atelier, efter jeg er blevet færdig på skolen, så… Det er ikke hele grunden til, at jeg arbejder med de ting, jeg gør, men det er bestemt noget af grunden. Det skal ikke bare stå og rådne op eller blive smidt ud. Hvad har du lavet? Jeg har lavet en videoprojektion, som hedder Djisr, og det betyder bro på libanesisk/arabisk. Den er filmet i Libanon, i et område som blev bygget i 60’erne og var tænkt som et kæmpestort kunst- og kulturområde. Men så brød borgerkrigen ud i 1975, og siden har det ligget øde hen. Så det er en kortfilm, fiktion, om to mænd, der går rundt på det sted.
Hvorfor har du lavet det værk? Jeg var udvekslingsstuderende i Beirut for to år siden og har været der en del gange siden. Jeg var på denne her location for to år siden, og tænkte at det ville være et fedt sted at lave en film, fordi det er enormt smuk arkitektur. Det er meget futuristisk og minder om et mini-Brasilia, der ligger i Libanon og er fuldstændig ude af proportioner, og så ligger det bare helt øde hen og er aldrig blevet brugt, selvom der er de vildeste faciliteter for kunst og kultur. Og så ville jeg gerne lave en film om fred, eller om håb om fred, og tænkte at det ville være et godt sted at gøre det. Så det er en film, der afsøger muligheden for at lave en film om fred. Og det er ikke så let… Hvad hedder dit værk?: Det hedder ikke noget. Det er en dokumentation af mit værksted på akademiet. På installation står en henvisning til værkstedet, der er åbent hver onsdag mellem 13-17. Det var egentlig ikke meningen, men nu er henvisningen blevet til et værk i sig selv.
Hvorfor har du lavet dette værk? Det var, fordi jeg ikke kunne lave udstillingen på mit værksted, så jeg blev nødt til at have noget til at repræsentere den. Måden, jeg valgte, var at lave en video, hvor man kan se og få en fornemmelse af, hvordan rummet er. Værket består blandt andet af en bog, jeg har brugt i processen til de mange tegninger, og svampen har ligget på mit bord på værkstedet. De var oplagte at bruge som elementer. Gennem de sidste 3 år har jeg nærmest tegnet en form for dagbog, og ved en tilfældighed begyndte jeg at hænge det op på mine vægge. De ting, jeg har tegnet, er meget ubevidste, hvor jeg har siddet og tænkt på alle mulige andre ting, for eksempel hændelser fra nyhederne. Det blev mere og mere omfattende og endte med at blive et helt rum med tegninger. Hvad hedder dit værk? Jeg viser otte mindre malerier med titlerne Dreng på nakken, Bærende på Hund, Pige med slange, På Hovedet, Pige med Kuffert, Med Læs, Fem Mand og Brødre.
Hvorfor har du lavet disse værker? Jeg ville gerne lave nogle åbne billeder, umiddelbart finder jeg dem let aflæselige. Jeg har villet fortælle en åben historie som beskueren selv kunne afslutte. De handler om den personlige bagage, som alle slæber rundt på gennem deres opvækst og liv, og de erfaringer man gør sig. Men de rammer også nogle kollektive normer, så det gælder også den bagage, man slæber gennem samfundet og gennem den kultur, vi lever i. Så de omhandler mennesker, relationer og hierarkier.
Hvad hedder dit værk?: Mit værk har ingen titel, men er en væg bestående af tegninger, collage og malerier.
Hvorfor har du lavet det? Jeg interesserer mig for forskellige former for rumlighed og er i de senere år begyndt at reducere det figurative bort til fordel for et rent konkret, nonfigurativt billede. Jeg læner mig derved op af nogle af minimalismens idealer, men prøver i praksis at få en forskelligartethed ind, at få mine udfoldede systemer til at rumme en kompleksitet. At ting kan pege i mange retninger, at man kan komme med mange forskellige udsagn på en og samme tid, på grænsen til at modsige sig selv, og så alligevel få det hele til at gå op i sidste ende, det er den helt store og virkeligt interessante udfordring. Mit projekt har i mange år handlet om at udforske maleriets muligheder, det fænomenologiske og konceptuelle maleri. Egentlig startede det med, at jeg i en årrække udelukkende beskæftigede mig med tegning. Tusch, akvarel, papir og kun dét! Man kan vel kalde det en form for medie-askese. Min motivation gik ud på, at jeg efter at have arbejdet på en række meget store malerier, 2x 4 meter og sådan, fik lyst til at lave det, jeg så, og stadig ser, som den største udfordring: et lille velfungerende værk. Derfor arbejdede jeg udelukkende med mindre papirarbejder i omkring 2 år. Processen omkring en tegning er meget direkte, hvilket jeg godt kan lide. Med mindre du køber papirruller, så er formatet givet på forhånd, lige til at tage ud af skuffen. Alt hvad man behøver er pigment, vand og én eneste pensel. Total zen! Min lærer sagde engang til mig, at tegning er lidt ligesom at tænke. Det synes jeg faktisk er meget rammende sagt. Det er svært at slette sine spor i en akvarel - og deri ligger måske papirets største potentiale, synes jeg. Det hvide papir, der reagerer på den og den måde, en gouachefarve, der laver nogle store søer af pigment efter det er tørret op. Man er som beskuer vidne til en form for alkymistisk proces, der bliver holdt i ave af geometriens stramme orden. Malerierne har samme form for, hvad kan man sige, konkret ærlighed over sig... – de giver sig til kende ved, at de har en forside og en bagside. Det største værk her på væggen er et lærred, der folder sig rundt om sig selv. Det er nok mest skulpturelle malerier, jeg har lavet hidtil. Og de er først og fremmest lavet af stof, som hørlærred jo er! Min tilgang til maleriet nu afspejler i høj grad mit arbejde med papir. Derfor hænger lærrederne direkte på væggen og ikke, som man traditionelt plejer at se maleri, spændt op på en blindramme. Jeg indfarver lærredet, afbleger og klipper i det, og synes det er interessant at udforske de fasttømrede hierarkier og konventioner, der er mellem maleriet og tegningen, hvorfor jeg for eksempel har lavet en tegning med masser af lærreds-stykker påklæbet ... et maleri og en tegning på samme tid!
Hvad hedder dit værk? Det hedder The Chandelier Ballroom
Hvorfor har du lavet det? The Chandelier Ballroom er i virkeligheden en drypstenshule. Hvad hedder dit værk? Det hedder Medium (Mathieu Delarue) og er en 2-channel video-installation.
Hvorfor har du lavet dette værk? I Medium (Mathieu Delarue) undersøger jeg metoder, hvorpå det politiske kan sættes op imod eller ledsages af det litterære, poetiske og magiske og derved generere et rum for nye forståelser. At fravriste tilstande, der accepteres spontant som sandhed og deres umiddelbare logik. Ved at opløse tidsforløb og lade handlinger blive meditative ritualer, genopfindes adfærs-logikken og dermed opløses den gængse læsning af den politiske handling. Handlingens idé bliver igen potentiel.
Hvad hedder dit værk? Værkerne er uden titel og er akryl og olie på lærred af størrelsen 2 bredde x 2.29 højde.
Hvorfor har du lavet disse værker? Ingen kommentarer. Hvad hedder dit værk? Jeg har lavet fire malerier med titlerne Duel, Pulling John the Baptist, At display og Monutaineer. Mine malerier er sammensat af flere fotos, som maleriet "Mountaineer" som er sammensat af mit eget foto af et bjerglandskab, nogle gardiner fra et modeblad og en skuespiller fra et gammelt teatermagasin.
Hvorfor har du lavet disse værker? Værkerne handler som hovedtema om 'scenen' og 'iscenesættelse'. Jeg er optaget af det sceniske rum og af at skabe en billedflade, en scene hvor jeg kan putte mine aktører eller figurer ind. Mennesket er for mig selvskrevet til at indtage sin scene på lærredet, og samspillet mellem scene, situation og aktørerne danner ramme for mine EXIT-malerier. Jeg finder meget af min inspiration i teatret. Scenen er det sted i teatret, hvor stykket opføres, og teater er en afspejling af livet, en slags iscenesættelse af livet. I mine malerier indtager mine skuespillere deres plads på scenen. Her skal det indstuderede drama udspille sig. Skuespilleren er ægte, nærværende og virkelig, men samtidig er teater jo fiktion. Og det sted mellem virkelighed og fiktion har jeg blandt andet være optaget af. Nogle gange kan jeg også tage et billede op på grund af en bestemt stemning, som maleriet "At display", der er fra et gammelt teaterstykke af Henrik Ibsen. Udover teater henter jeg også meget af min inspiration fra film, for eksempel Ingmar Bergman, og fra fotografi. Hvad hedder dit værk? Jeg har valgt at tage et stort maleri med på EXIT. Det har ingen titel. Maleriet ligger i forlængelse af en motivverden, jeg efterhånden har arbejdet med i nogle år, nemlig historiemaleri: det at gå baglæns i stedet for forlæns. Men forlæns i kraft af baglæns.
Hvorfor har du lavet dette værk? Jeg er fascineret af rokoko, barok, mode, indbo, identitet, det pompøse, det smukke, det dekadente, storhed, ja erindring fra tidligere tiders storhed. Motivet er hentet fra en dukkeudstilling, der blev vist på Metropolitan Museum of Art i 2004, kaldet “Fashion and Furniture“. Det er malet med fokus på de pompøse kjoler, der fremhæves gennem koloritten samt måden det er malet på. De store grove strøg mod de fine detaljerede, det tørre mod det våde, det tykke mod det tynde og det transparente mod det dækkende.
Hvad hedder dit værk? Jeg har tre værker med på EXIT, de hedder 4 1/2 l Springfield, Flytte sammen og Gylfis gode råd. De er alle blandede medier.
Hvofor har du lavet disse 3 værker? Jeg bygger mine skulpturer op af forskellige materialer og ready mades, men bruger maling som det bindemiddel, der holder genstandene sammen. Malingen lader jeg løbe fra objekt til objekt. Det princip har jeg benyttet mig af i de tre arbejder, jeg præsenterer på EXIT. I de to vægskulpturer har jeg vendt op og ned på skulpturerne under arbejdsprocessen, så malingen henholdsvis løber `lodret opad/nedad` og`vandret`. I den største af skulpturerne har jeg derimod udnyttet genstandenes egne kvaliteter. Trillebøren med dens hule form er blevet tippet, så malingen kunne løbe direkte ud over køleskabets flade. Trillebøren er efterladt i den opretstående position, der tillod malingen at løbe ud.
Hvad hedder dit værk? Den overordnede titel på mit projekt er Army of Lovers og det består af 12 skulpturer, der hver har sin egen titel. Materialerne er blandt andet keramik, træ, beton, gips og foto. De er stillet op i et perspektivisk grid. Hver skulptur har en sokkel, der er lavet lige præcis til den, altså sokkel og skulptur går nærmest i ét med hinanden. Nogle skulpturer står direkte på gulvet. Der er således forskellige højder på mine skulpturer.
Hvorfor har du lavet dette værk? Jeg lægger op til, at beskueren forsigtigt bevæger sig rundt mellem skulpturerne og kigger op, kigger ned, kigger ind - og måske selv lægger nogle historier i dem. | Related:fra kopenhagen.dk: [27. december 2011] [15. november 2011] [08. juni 2011] [09. marts 2011] [15. februar 2011] [04. februar 2011] [11. januar 2011] [22. november 2010] [15. november 2010] [11. november 2010] [26. oktober 2010] [24. oktober 2010] [10. oktober 2010] [05. oktober 2010] [27. september 2010] [06. september 2010] [28. august 2010] [25. august 2010] [17. august 2010] [06. juli 2010] [26. maj 2010] [19. maj 2010] [15. april 2010] [13. april 2010] [24. marts 2010] [10. marts 2010] [03. marts 2010] [22. februar 2010] [30. november 2009] [09. oktober 2009] [07. oktober 2009] [14. september 2009] [26. august 2009] [24. juni 2009] [12. maj 2009] [04. maj 2009] [04. maj 2009] [11. marts 2009] [02. marts 2009] [16. februar 2009] [11. februar 2009] [23. januar 2009] [14. januar 2009] [07. januar 2009] [22. december 2008] [02. december 2008] [30. oktober 2008] [21. oktober 2008] [29. september 2008] [16. september 2008] [09. september 2008] [21. august 2008] [18. juni 2008] [11. juni 2008] [25. marts 2008] [11. marts 2008] [10. marts 2008] [05. marts 2008] [28. januar 2008] [30. december 2007] [11. december 2007] [31. oktober 2007] [03. september 2007] [18. juli 2007] [18. juli 2007] [18. juli 2007] [20. juni 2007] [23. maj 2007] [24. april 2007] [27. februar 2007] [27. februar 2007] [11. oktober 2006] [11. oktober 2006] [20. september 2006] [13. august 2006] [13. august 2006] [06. august 2006] [28. juli 2006] [19. juni 2006] [18. juni 2006] [23. maj 2006] [08. maj 2006] [17. april 2006] [29. marts 2006] [19. marts 2006] [07. marts 2006] [22. februar 2006] [22. februar 2006] [23. januar 2006] [11. januar 2006] [10. december 2005] [23. november 2005] [26. september 2005] [12. september 2005] [19. maj 2005] [15. maj 2005] [30. marts 2005] | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
© 2000 - 2006 kopenhagen publishing kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||