Interview: Teaching An Old Dog New Tricks

Maleriet har været meget diskuteret i løbet af de senere år. Hvad er jeres indgangsvinkel? Hvad er det nye, denne maleriudstilling kommer med?

Tine Colstrup: Når man taler med folk om nyt dansk maleri, så siger folk ofte Tal R, John Kørner, Kathrine Ærtebjerg… Og det er jo helt fint. De har haft rigtig travlt de senere år og har udviklet maleriet på en ny måde. Men abstrakt kunst har altid været mindre populær end figurativ og fortællende kunst. Så er det jo interessant at prøve at vise, at der er en international, meget markant strømning, som tager fat i det mere formelle maleri igen.

Jonas Hvid Søndergaard: Hvis der er en udstilling i Danmark er det tit danske kunstnere. Det med at hente nogle udlændinge ind bliver ikke gjort så tit. For det er både enormt tidskrævende og dyrt. Så det var et ønske om at vise en type udstilling, som vi falder over, når vi er i New York, London eller Berlin. Vise det i Danmark, simpelthen.

Nils Erik Gjerdevik og Michael Jäger

Fortæl om udstillingens tilblivelse. Hvordan opstod idéen til udstillingen?

Troels Aagaard: Jonas, Lars Christensen, Ivan Andersen og jeg, danner kunstnergruppen Paint Over, som har lavet animation, hvor vores udgangspunkt er maleriet. Vi har længe talt om at lave en maleriudstilling sammen. Så for halvandet år siden satte vi os sammen med Nils Erik Gjerdevik og smed en masse navne på bordet. Det var som at være i en slikbutik.

Jonas Hvid Søndergaard: I starten ville vi kigge i de kataloger og kunstbøger, som vi beskæftiger os med, spørge alle de kunstnere, som vi ser op til og beundrer. Vi ville ikke lægge bånd på os selv. Vi tænkte, at der sikkert var mange, der ville sige nej og blev meget overraskede da de fleste sagde ja til udstillingen. De kunne se, at vi havde arbejdet meget med konceptet.

Torben Giehler Brian Alfred

Har der været særlige kriterier, I har udvalgt de deltagende kunstnere efter?

Tine Colstrup: Der er mange mindre grupperinger. Det var udgangspunktet ikke kun at vise fx en type meget formelt maleri, men prøve at vise den spændvidde, som der er. Man kunne sagtens have udvidet eller indsnævret. Men vi ønskede at udstillingen skulle vise forskelligheden.

Hvorfor har I valgt udelukkende at vise et meget traditionelt maleri og ikke installatorisk maleri som mange af udstillingens kunstnerne også arbejder med?

Jonas Hvid Søndergaard: Det var konceptet fra starten, at vi i Paint Over har arbejdet meget med det udvidede maleri, arbejdet med animationen og arbejdet med fællesmaleriet i animationen. Vi har lavet mange rene konceptudstillinger med animation og tænkte, at det kunne være meget hyggeligt og rart at vise maleri sammen igen. Det var også det med at vende tilbage. Vi føler lidt, at vi har været så langt ude, som man kan komme, i forhold til at eksperimentere med maleriets grænser. Nu vil vi gerne tilbage igen til fundamentet, hvor det bare handler om maleri på lærred.

Troels Aagaard: Mange af de kunstnere, der er med på udstillingen, arbejder også rumligt, men vi har bedt dem specifikt om at aflevere værker, som holder sig indenfor rammen og som er to-dimensionelle. Alle de malere, der kun arbejder installatorisk, har vi valgt fra. Og til dem, som arbejder både rumligt og fladt, har vi sagt “det er en flad udstilling”.

Tine Colstrup: Det har også været et ønske om at se, hvad der sker inden for den traditionelle ramme. Det mere formelle maleri, kan man sige, har et lidt mere naturligt potentiale for at bevæge sig ud i rummet og blive rumligt. Ønsket var til gengæld at se, hvor ligger udvidelsen indenfor rammen? Det er sjovt nok politisk ukorrekt i forhold til at lave andre udstillinger med ét medie. Når der er video-, fotoudstillinger eller udstillinger med ren skulptur, er der ikke så mange, der opdager, at der også er sat nogle meget hårde mediegrænser. Men når det er maleri, er man straks på vagt, fordi det kan virke som en regression.

Brian Alfred Anja Schwörer

Hvilke tanker ligger der bag den noget humoristisk klingende titel Teaching An Old Dog New Tricks?

Troels Aagaard: At vise traditionelt maleri i den her gamle bygning kan godt være lidt kedeligt, lidt højpandet eller modernistisk. Vi skulle have en titel, der kunne lokke folk til huset. Samtidig ligger der en dobbelthed i titlen, der ligger en ironisk distance til maleriet som det ophøjede. Vi ved godt at maleriet er en gammel hund, alligevel kan man godt forsøge sig med det.

Tine Colstrup: Og så de tricks. Dem kunne vi også godt lide. Man kan sige, at den “rigtige” modernisme, fx Linien II, som har lavet mange udstillinger herinde, har været meget idealistisk i den forstand, at man mente, at det abstrakte billede var revolutionerende og kunne skabe en ny verden. Den samme alvor ligger ikke her. Vi ved godt, at maleriet ikke bare overnight kan opfinde den dybe tallerken igen. Men der er masser af nye tricks og et humoristisk forhold til traditionen.

Hvordan forholder malerierne sig til traditionen?

Troels Aagaard: Man kan jo gå til hver kunstner og genfinde en del af kunsthistorien, samtidig er det traditionen med et nyt tvist.

Tine Colstrup: Ligesom i alle andre medier og værker overhovedet. Det er jo ikke kun maleriet, der har en tradition. Installationskunsten har også en historie, det er også et “gammelt” medie efterhånden. Men fx er der nogle af værkerne på udstillingen, som tager fat i en minimalistisk tradition inden for maleriet, men uden helt at kunne holde sig til det minimale spor. Dér stritter det noget mere. Marie Søndergaard Lolk fx tager fat i det minimale maleri, men i værkerne er der nogle meget poetiske ord. Hun sprænger den minimalistiske tradition i stykker med en poesi, som ikke lå i det minimalistiske maleri. Eller de værker, hvor det figurative og det abstrakte kombineres, fx hos Jonas eller hos Ivan Andersen. Det er forskellige traditioner, der mødes.

Marie Søndergaard Lolk

Hvordan forholder malerierne sig til abstraktion og figuration?

Tine Colstrup: Når man kigger på billedmaterialet, er det meget tydeligt, at det skel ikke kan trækkes klart, og det har det måske i virkeligheden aldrig kunnet. De to står som to meget stærke modsætninger i kunsthistorien, og det er måske tit en retorisk modsætning mere end en reel modsætning. Det er tydeligt, at man sagtens kan arbejde meget formelt og konstruktivt med komposition, uden at slippe forbindelsen til figurationen. Man har fornemmelsen af, at det er et stykke arkitektur, der er eksploderet, eller at det er computerens bilspil-bane, der møder et konstruktivistisk maleri. Blandingen mellem det figurative og abstrakte ligger på mange niveauer.

Jonas Hvid Søndergaard: Selvom der er figuration i et billede, kan det stadig være ligeså abstrakt, som det, man kalder et abstrakt maleri. I virkeligheden findes der jo ikke abstrakte malerier, al abstraktion kommer jo ud fra en eller anden form for figuration. Men man kan sige, at det, der interesserer kunstnerne mest, det er nogle formelle områder i maleriet, hvor de så bruger figuration. Hvis man tænker på fx Ivan Andersen så er det jo form og flade. Nogle af formerne og fladerne er figurationer, men de kunne ligeså godt have været en trekant eller en firkant. Men i det hele taget, alt maleri forholder sig jo til en formel ting, også det figurative og narrative maleri. Det er ikke fordi grænserne er skåret så hårdt op.

Ivan Andersen

Der er en meget tydelig digital reference i mange af malerierne. Kan I fortælle lidt om denne tendens?

Tine Colstrup: Det digitale aftryk ligger på mange forskellige niveauer i udstillingen. Der er både pixels, digitale lydkurver og en visualitet, der er meget inspireret af Photoshop eller billedbehandlingsprogrammer. Fx Dan Hays tager meget tydeligt fat i det digitale billedes stoflighed. Hos Christina Malbek er visualiteten lidt som en plasmaskærm, der har fået en skade. Samtidig ligger der et fotografi af to mennesker, som er klippet i stykker på en ret abrupt måde, som igen afspejler Photoshop og den måde at lave collage på. Hos Ian Monroe og Ferdinand Ahm Krag synes der at ligge visuelle spor fra et spil eller et teknisk tegneprogram. Og Lars Christensen har taget en masse forskellige symboler og lagt dem ovenpå hinanden, så de ligesom ophæver hinanden. Det, at man på computeren kan smide enormt mange ting oveni hinanden, er brugt som afsæt.

Jonas Hvid Søndergaard: Der er også nogen, som vi ikke vidste, hvordan de arbejdede da vi inviterede dem. Jeg var ret overrasket over, at Ian Monroe ikke arbejdede med computer. Han starter bare på en blank flade og arbejder sig op til et billede. Det synes jeg var ret fascinerende. At man kan få et digitalt udtryk uden at benytte sig af en computer, ved at have levet i en tidsalder, hvor computeren er på sit højeste. At det digitale nærmest kan smitte af, hvor man bare står med penselen på lærred.

Tine Colstrup: Det er jo virtual reality, både computerens rum og maleriets rum. To virtuelle rum, der lægges ovenpå hinanden.

Troels Aagaard: Man kunne også vende spørgsmålet om og spørge: ville det ikke være mærkeligt, hvis en moderne kunstudstilling ikke afspejlede den tid, vi levede i? Det synes jeg jo i høj grad den gør, vores udstilling.

Dan Hays Christina Malbek Ian Monroe og Ferdinand Ahm Krag Lars Christensen

Hvad kan maleriet?

Troels Aagaard: Jeg ligger jo et lidt utraditionelt sted fordi jeg ikke holder mig til fladen. Mine malerier ændrer sig, alt efter hvad vinkel man ser dem fra. Det, maleriet for mig kan, er, at det kan gå hen og blive fysisk. Det kan fortælle en historie om sig selv og om beskuerens krop. Det kan fortælle historier som ikke er åbenlyse, men som skal erfares gennem verden. Jeg har meget ofte tekstreferencer i mine titler, som giver et hint til beskueren om at træde ind i min verden og undersøge den, hvis man har lyst.

Troels Aagaard Jonas Hvid Søndergaard

Jonas Hvid Søndergaard: For mig er det jo lidt anderledes. Jeg har altid været meget flad. Da jeg startede at beskæftige mig med kunst, da var udgangspunktet maleriet. Fra jeg var helt lille tror jeg, at jeg har tænkt meget to-dimensionelt. Da jeg så begyndte at komme på kunstskole, sagde folk tit “det der maleri, det er passé”. Men jeg blev ved, fordi det er det medie, som jeg kan udtrykke mig bedst i. Jeg har prøvet at beskæftige mig med mere rumlig kunst, men det er ikke dér, mit kors ligger. Jeg tror, maleriet, dels mest overfor mig selv, skaber nogle nye forståelser for den verden, jeg befinder mig i. Mine nye værker er mere emotionelle. Det er det jeg tror maleriet kan: videregive en form for stemning og ny forståelse for verden.

Tine Colstrup: Netop i den tidsstrøm og den elektroniske strøm, som vi er spundet ind i allesammen, kan maleriet qua sin langsomhed fastholde og kondensere forskellige billeder på en anden måde end andre medier. Og i fastholdelsen ligger der en undersøgelse af forskellige billeder og et nyt bud eller en fortolkning. Så jeg vil bl.a. sige langsomhed.

Jonas Hvid Søndergaard: Maleriet er virkelig pause. Især når du snakker om det moderne samfunds tempo og den konstante udskiftning. Også set i forhold til formater kan man jo arbejde med meget små digitale billeder og blæse det op på et meget stort lærred, hvor det bliver mejslet ind i historien på en anden måde.

Adam Ross Amy Yoes

Terry Haggerty