Interview: Rasmus Rosengaard

Rasmus Rosengaard: Untitled (dyptich), 2008. 200x286 cm Charcoal on canvas

Du har tidligere udstillet værker, der er anmeldt som rockinspirerede og med associationer til helleristninger og apokalyptiske forestillinger. Og det er sagt, at du er mere optaget af livets mørke side, end den lyse. Passer det?

Jeg ser ikke mig selv som mere mørk end andre mennesker. Nogle får vinterdepressioner her i norden, når vinterens mørke sænker sig. Det gør jeg ikke. Jeg arbejder godt med mørket omkring mig. Billederne er selvfølgelig en slags underbevidste, psykiske landskaber. Men jeg har det rigtig fint, når jeg maler. Jeg ser værkerne som mere meditative, end de er depressive. Og for mig er sort lige så positivt som f.eks. gult.

Din udstilling her er kaldt DVALE. Har du selv fundet på det?

Ja, titlen kom først og billederne er derefter tematiserede over den ro, der ligger i dvalen - selvom der også er vanvittige følelser i. DVALE går på den meditative effekt. En dvaletilstand vi skal kunne sætte os selv i og blive opslugt af. I billederne er der ikke forklaringer af hvad og hvorfor. De pirrer øjet og lægger op til, at vi selv giver os hen til dem.

Rasmus Rosengaard: Untitled, 2008. 272x203 cm Oil & saw dust on canvas		Rasmus Rosengaard: Untitled, 2008. 200x143 cm Charcoal on canvas

Billederne her er abstrakte og næsten monokrome...

Ja, de er både starten og afslutningen på de bjerglandskabsagtige ting, jeg har lavet, siden jeg startede på de sorte malerier i 2003. Jeg har stille og roligt arbejdet mig hen imod det monokrome, selvom de ikke er helt monokrome. Jeg har malet tusind gange henover lærredet med kul for at opnå den kulsorte mættethed og overfladestruktur. Det giver et flimmer for øjnene, som suger én ind. Det har sådan en magnetisk tiltrækningskraft.

Der er ikke nogen afsluttede objekter i billederne, men former i bevægelse, lysere og mørkere egne. Når filosoffen Kant talte om den sublime oplevelse af f.eks. et kunstværk var det netop det, at vi ikke kunne afslutte oplevelsen med bestemte ord, der endegyldigt beskrev værket. I dine billeder er der noget af den tilstand. Jeg kan blive ved at opdage. Billedet opsluger, fascinerer og bevæger.

Ja. der er ikke noget i de her billeder, der er færdigt i den forstand. Her kan man kun bygge videre selv. Og ja, der er noget intuitivt på spil og nogle metafysiske åbninger…

Rasmus Rosengaard: Untitled, 2008. 257x203 cm Charcoal on canvas		Rasmus Rosengaard: Untitled, 2008. 39,5x34 cm Charcoal on canvas

Er der en bevidst linje i dine værker?

Der er den sorte farve. Derfor har jeg også set frem til den her udstilling, hvor mine billeder kan stå alene: Hvor det sorte står for sig selv i stedet for, som i gruppeudstillingerne ofte at blive sat blot i kontrast til alt det farvede. Det er fedt billederne kan være i det sorte alle sammen på hver deres måde.

Kan du sige noget om forholdet mellem din teknik og indholdet i dine billeder?

Jeg har afprøvet en masse forskellige teknikker: forsøg med hvad der kan bindes sammen. På et tidspunkt syntes jeg, at det var meget kedeligt så fladt maleri er… Det er det interessante ved maleriet, men også det kedelige ved maleriet… Så gjorde jeg forsøg med, hvordan malingen kunne blive tykkere, så jeg kunne bygge med den. Jeg mere bygger end jeg maler. Der er ikke penselstrøg i mine billeder, selvom de er lavet af maling med pensel. Jeg kan godt lide at forme, frem for at børste. Det var det, det startede med. Siden har jeg blandet en masse forskellige ting i malingen, som gør at jeg sparrer en masse maling og giver forskellige teksturer. F.eks. giver det fine savsmuld en grynet tekstur, hvor groft savsmuld giver det tykke og krattede. Jeg synes det er sjovt, når det ”buldrer”.

Med min tegning er det noget helt andet. Kultegningerne indkredser noget andet. De ligger det samme sted som malerierne, men på en helt forskellig måde.

Rasmus Rosengaard: Untitled, 2008. 39,5x34 cm Charcoal on canvas		Rasmus Rosengaard: Untitled, 2008. 39,5x34 cm Charcoal on canvas

Rasmus Rosengaard: Untitled, 2008. 78x63 cm Charcoal on canvas		Rasmus Rosengaard: Untitled, 2008. 78x63 cm Charcoal on canvas

I en af kultegningerne er det næsten som om, vi har at gøre med en Monet i gråtoner: der er lysindfald øverst til venstre og en masse lys- og formspil idet nedenunder. Jf. Monets morgenlys over en søbro…Du opnår meget spil med de få toner, du anvender.

Bare fordi det er maleri, behøver man jo ikke at bruge hele paletten. Hvis man bruger en farve, så skal der også være plads til den. Den svenske maler Carl Fredrik Hill (1849 – 1911) kunne få en masse ud af bare en lille klat gul i et mørkt maleri. Han opnåede en høj virkning gennem enkelhed.

Jeg kan godt lide billeder med farver - det er der andre, der er dygtige til.

Jeg har beskæftiget mig meget med det sorte maleri, og ville egentligt gerne dybere ind i det. Nogle har sagt til mig, at det var et ”godt koncept”, men det er egentligt ikke et koncept for mig. Det er mere den eneste måde, jeg kan gøre det, og det er absolut en udfordring, der virker på mig.

Flere af dine billeder er flere metre på hver led. Du er ikke bange for, ikke at kunne fylde store lærreder ud?

Nej tværtimod. Jeg har valgt store lærreder lige fra jeg startede med at male. Jeg kan meget godt lide det store og kunne godt tænke mig en udsmykningsopgave, hvor det virkelig kunne få lov at fylde.

Tak.

Rasmus Rosengaard: Untitled, 2008. 59x45 cm Charcoal on canvas		Rasmus Rosengaard: Untitled, 2008. 59x45 cm Charcoal on canvas

Rasmus Rosengaard: Untitled, 2008. 59x45 cm Charcoal on canvas		Rasmus Rosengaard: Untitled, 2008. 59x45 cm Charcoal on canvas

Rasmus Rosengaard: Untitled, 2008. 59x45 cm Charcoal on canvas		Rasmus Rosengaard: Untitled, 2008. 59x45 cm Charcoal on canvas

Rasmus Rosengaard: Untitled, 2008. 62,5x47 cm Charcoal on canvas		Rasmus Rosengaard: Untitled, 2008. 66x61 cm Charcoal on canvas