Interview: Peter Callesen

Peter Callesen: Paperman hos Helene Nyborg Contemporary

Hvordan vil du overordnet karakterisere de værker, der indgår i denne udstilling i forhold til dine tidligere arbejder?

Udstillingen er lidt mere rå end det, som jeg plejer at lave, både i motiv og tematik. Måske knap så poetisk, men til gengæld mere ind til benet.

Peter Callesen: White Diary, 2008. 244 x 212 x 17 cm. 115 g acid free paper, pencil and sketch book

Udstillingen bærer tydeligt præg af, at du som kunstner på forskellig vis er en del af værkerne. Kan du fortælle lidt om dine overvejelser omkring værk og skaber?

Jeg har valgt at kalde udstillingen for Paperman, og det spiller på flere ting. Jeg tager udgangspunkt i menneskekroppen og mandekroppen som en silhuet, og så bruger jeg også mig selv i nogle af værkerne. Nogle af værkerne er selvportrætter. Titlen er også en personlig kommentar til mig selv. Jeg bliver opfattet, både af mig selv og andre, som ham papirmanden, der kun arbejder med papir og papirklip. Det er også rigtigt, det gør jeg jo, men jeg har også arbejdet med andet, såsom performance. Der er en sandhed i det, men til tider er jeg også lidt træt af det der prædikat. Så det er ment som en selv-kommentar. Jeg kan også opleve, at jeg kan blive så optaget af det, jeg laver, at jeg bliver ét med det, og så bliver jeg en slags papirmand. Jeg tror også, at jeg nogle gange har tænkt nogle filosofiske tanker, såsom: Tænk, hvis vores verden reelt set kun er en papirverden. Hvis man siger paperman, så kan man også sige paperworld. Tænk, hvis alt det vi overgiver os med, som tilsyneladende er tredimensionelt, i virkeligheden er ting, som er klippet ud af todimensionelt papir og på den måde lavet tredimensionelt. Jeg er meget inde i det der univers. Det vil sige, at titlen er en spydig kommentar til mig selv, men der er også en sandhed i det. Papir er jo todimensionelt, og mine ting handler meget om forholdet mellem det todimensionelle og det tredimensionelle eller forholdet mellem billede og virkelighed. Det er en gammel diskussion indenfor kunsthistorien: hvorvidt billedet repræsenterer virkeligheden, eller hvorvidt billedet er en virkelighed. Jeg plejer at sige, at mine ting er en omvendt Magritte. Magritte siger, at dette er ikke en pibe, men et maleri af en pibe. Jeg insisterer på, at der i mine billeder er en iboende virkelighed, fordi tingene kommer ud og bliver om ikke levende så en animering, en slags skabelse, tingene bliver tredimensionelle. Dette er nok et gennemgående træk for mine ting, der sker en transformation; der falder noget ud af billedet, og i det der fald sker en form for skabelse. I denne skabelse bliver tingene måske nok smukke, men de bliver også skrøbelige og dødelige. Det er en parallel til syndefaldet, hvor Adam og Eva opdager deres seksualitet, og de bliver levende, men samtidig også dødelige. I mine ting er der også et spil og ofte en spænding mellem det positive og det negative billede, som det fraklippede efterlader. Man kan også kalde det en animation, dels fordi tingene bliver levende, men også fordi der har foregået en bevægelse, som aftegner et narrativt forløb skåret og formet ud af papiret.

Peter Callesen: Crying My Eyes Out, 2008. 47,5 x 37 x 7 cm. 115 g acid free paper, pencil and goache paint in oak wood frame		Peter Callesen: Bound To Be Free, 2008. 47,5 x 37 x 7 cm. 115 g acid free paper, pencil and goache paint in oak wood frame

Er du bange for, at man vil låse dig fast som værende papirkunstner?

Nej, jeg vil ikke sige, at jeg er bange for det. Det vil være for voldsomt at sige. Udstillingen er udtryk for, at jeg gerne ville lave noget, der var mere personligt – noget der var lidt tættere på mig selv og måske lidt mere ekspressivt. Det er der nogle af værkerne, som er, f.eks. det store hoved, White Diary. Der er lidt stream of consciousness over det, jeg ville lave noget, der var mere komplekst og ikke så præcist som det, jeg plejer at lave. Ideen var at få så mange elementer med, at det blev komplekst, men også at det blev så stort, forfinet og forgrenet, at det blev uoverskueligt. Man skal ikke nødvendigvis lægge mærke til med det samme, at det er et ansigt. Ideen er, at man ikke kan overskue alt; det er kun i detaljen, at man er i stand til at overskue.

Peter Callesen: Broken Image, 2008. 47,5 x 37 x 7 cm. 115 g acid free paper, pencil and goache paint in oak wood frame		Peter Callesen: Hanging Image, 2008. 138,5 x 106 x 13 cm. 115 g acid free paper, pencil and goache paint in oak wood frame

Værket Hanging Image er meget råt i udtrykket og ikke så ”fint” som mange af de tidligere værker. Hvilke tanker ligger bag dette værk?

Dette værk er lavet med udgangspunkt i Valverdes anatomiske tegning fra 1560, hvor en person poserer med et skind i den ene hånd efter Michelangelos komposition. På denne måde stiller jeg spørgsmålstegn ved værkets oprindelse og det kunstneriske subjekts placering i værket og kunsthistorien, men først og fremmest handler dette værk om identitet, altså helt banalt, hvem og hvor er jeg, hvad er et menneske?

Peter Callesen: Cut To The Bone II, 2008. 138,5 x 106 x 13 cm. 115 g acid free paper, goache and pencil in oak wood frame		Peter Callesen: Ghost, 2008. 47,5 x 37 x 7 cm. 115 g acid free A4 paper and goache paint in oak wood frame

Laver du skitser som forstadie til dine værker?

Ja, det gør jeg, men skitserne består egentlig i, at jeg prøver at lave dem i en mere eller mindre rå form, dvs. skitserne bliver lige så tredimensionelle som de færdige værker

Peter Callesen: Do Not Enter, 2008. 115 g acid free A4 paper		Peter Callesen: Half Way Through, 2008. 115 g acid free A4 paper and pencil

Hvor svært er det egentlig at lave de her papirting?

Det er lidt svært at sige. Tingene udvikler sig jo. Som børn har mange af os flettet julestjerner; man kunne blive ved med at lave en, der var mindre end den foregående, og sådan blev vi ved. For mig er det interessant at se, hvor langt jeg kan strække materialet. Dette kan selvfølgelig også blive en fare; man kan som kunstner blive for forført af sit materiale, så man i bogstavelig forstand ikke er i stand til at træde ud af værket igen, fordi man bliver for fokuseret på det tekniske.

Peter Callesen: Inside My Head, 2008. 55cm x 67cm x 7cm 115 g acid free paper, pencil and goache paint in oak wood frame

Peter Callesen: Liquidated Man, 2008. 47,5 x 37 x 7 cm. 115 g acid free paper, pencil and goache paint in oak wood frame		Peter Callesen: Not As Fast As His Shadow, 2008. 53 x 40,5 x 7 cm. 115 g acid free paper, pencil and goache paint in oak wood frame

Du var med på biennalen i Shanghai i 2006. Kan du fortælle lidt om et af de værker, du havde med?

Ja, et af værkerne hed The Short Distance Between Time and Shadow, og det er nok det tætteste, jeg har været på et politisk værk i lang tid. Det er et lille A4-værk, hvor silhuetten forestiller Shanghais skyline, og ud af det har jeg så bygget et gammelt kinesisk pagodetårn. Det handler bl.a.om fascinationen af den gamle bygning, men det handler også om den rivende udvikling, der har været i Kina, og at man har revet fine gamle huse ned for at give plads til nye og ret grimme, moderne bygninger.

Tak

Peter Callesen: Struggle, 2008. 47,5 x 37 x 7 cm. 115 g acid free paper, pencil and goache paint in oak wood frame		Peter Callesen: Walking Man, 2008. 47,5 x 37 x 7 cm. 115 g acid free paper, pencil and goache paint in oak wood frame

Peter Callesen: The Short Distance Between Time and Shadow, 2006. Acid free A4 115 gsm paper and glue