| ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||
| Kopenhagen - info om samtidskunst > Interviews > Interview med Peter Lav | ||||||||||||||||||||||
Annoncer: | [05. februar 2008] Interview ![]() REAL.LY? på Peter Lav Photo Gallery Interview med Peter LavUdstillingen REAL.LY? i Peter Lav Photo Gallery præsenterer i øjeblikket nye fotografier af Jesper Rasmussen, Adam Jeppesen, Astrid Kruse Jensen og Birgitta Lund. De fire danske samtidskunstnere bruger hver især virkeligheden som omdrejningspunkt i deres værker. Udstillingen, der er kurateret af mag.art. Anna Krogh, byder på digitale manipulationer af Jesper Rasmussen, to mandshøje landskabsfotografier af Adam Jeppesen, Birgitta Lunds flertydige fotografier af virkeligheden som sindsstemning og værker fra Astrid Kruse Jensens nye serie The Construction of Memories. Interview:Gitte Smed Foto:Peter Lav Photo Gallery Astrid Kruse Jensen, Birgitte Lund, Adam Jeppesen, Jesper Rasmussen REAL.LY? 17. januar - 01. marts 2008 Peter Lav Gallery Esplanaden 8D, 1263 Copenhagen K København K web site:www.plgallery.dk Onsdag-fredag 12-17, lørdag 12-15
Peter Lav, virkelighedstemaet er jo en gammel traver i fotografiet. Hvordan bidrager denne udstilling til emnet? De fire billedkunstnere arbejder specifikt med forskellige tilgange til realiteten i fotografiet og skærper med deres forskellige udtryk, teknik og håndværksmæssige tilgang vores blik på det, vi tror, vi kender som virkelighed.
Kan du uddybe, hvordan kunstnerne arbejder med virkeligheden som tema? Jesper Rasmussens værker af kendte steder og bygningsværker er konstruktioner over traditionelt arkitekturfotografi, som han har skabt med digital manipulation og retouchering. Resultatet er en række kulisser, hvor det velkendte ligner en fremmed planet uden spor af menneskelig uorden og nærmest bliver uhyggelig fremmedgjort og unheimlich.
I Adam Jeppesens fotografier er virkeligheden alt det udenom individet, alt det man ikke kan se eksisterer. Under fotografiet er placeret en række telegrammer med nyheder fra den dag, fotografiet blev taget. Teksterne er valgt ud fra Adam Jeppesens egne associationer til billedet, for eksempel bjerglandskab og ensomhed.
Astrid Kruse Jensens nye serie The Construction of Memories er skabt over et imaginært erindringsrum. I billederne skabes et rumligt samspil mellem fortid og nutid, en forskydning af tid og erindring. Der indgår søvngængeragtige figurer og rekvisitter i de iscenesatte drømmesyn, der domineres af stemninger og antydninger. Hvor lyset var en dominerede faktor i hendes tidligere fotografier, er denne serie mere iscenesat og konstrueret. Birgitta Lund er repræsenteret med to samhørende værker i højformat, som fra hver sit perspektiv dokumenterer virkeligheden. Effekten er malerisk og stemningsfuld, og verden kun momentvis genkendelig som egentlige miljøskildringer. I gadebilledet fra New York indkredses virkeligheden ud fra et voyeuristisk perspektiv, der samtidig er ladet med rejsestemning og fremmedhed. Det er en følelse, man kender selv fra sine rejser. Birgitta Lund tager også emner fra In Transit med videre i dette værk, for eksempel sådan noget som flygtighed og distance.
Tak. | Related:fra kopenhagen.dk: [08. november 2010] [18. maj 2010] [22. februar 2010] [04. maj 2009] [17. november 2008] [09. september 2008] [02. juni 2008] [28. januar 2008] [31. oktober 2007] [30. januar 2007] [05. december 2006] [01. august 2006] [02. april 2006] [11. marts 2006] [23. maj 2005] [24. februar 2005] fra www: [14. januar 2008] | ||||||||||||||||||||
© 2000 - 2006 kopenhagen publishing kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA | ||||||||||||||||||||||