Kopenhagen.dk - kunsten kommunikerer!lørdag d. 04. februar 2012. 12:06
Kunststyrelsen 2112Statens Kunstraad 0212
Kopenhagen - info om samtidskunst > Interviews > Interview med Lisbeth Eugenie Christensen

Annoncer:

Kunsthøjskolen Ærø
Gl. Holtegaard - showtime
Det Fysnke Akademi
c_m_l
Kunsthøjskolen Holbæk

[17. november 2008]
Interview
Lisbeth Eugenie Christensen på Bie & Vadstrup Galleri

Interview med Lisbeth Eugenie Christensen

Lisbeth Eugenie Christensens (f. 1969) soloudstilling SVIMMEL HED hos Bie & Vadstrup Galleri består af 10 nye værker med akryl og blyant på lærred samt fire tegninger på papir. Hun arbejder i sin udstilling SVIMMEL HED med det kontrollerede og det uhæmmede og skaber plads til en irrationel og ukontrollabel stemning. Hun har ladet sig inspirere af den portugisiske billedhugger Rui Chafes, der skaber et sensuelt og følsomt udtryk med sine skulpturer i tungt jern. Kontrasterne i Lisbeth Eugenie Christensens værker kommer til udtryk i mødet mellem det sarte, poetiske udtryk og det grafiske, skarpe og til tider ekspressive udtryk.

Lisbeth Eugenie Christensen er uddannet i visuel kommunikation fra Designskolen Kolding og har siden bl.a. udstillet i Kunsthal Charlottenborg, på Traneudstillingen, i Møstings Hus og i Den Frie Udstillingsbygning.

Interview:Anne-Sofie Stampe
Foto:Bie & Vadstrup Galleri
Lisbeth Eugenie Christensen
Svimmel Hed
15. november - 20. december 2008
Bie & Vadstrup
Sølvgade 26 K, 1307 København K
Tirsdag-fredag 13-17, lørdag 11-15


Udstillings view


Udstillings view



Hvad handler din udstilling om?

Udstillingen SVIMMEL HED forfølger to spor: Det praktiske og det psykologiske. Jeg arbejder udpræget processuelt og improviserende, hvilket konstant skaber nye problemer, som må løses. Det er som at sætte en lavine i gang for derefter at udøve “damage control.” I det praktiske spor kommer det meget til at handle om vekselvirkningen mellem kontrol og det uhæmmede både i mine arbejdsprocesser og i mine værker. Det er gået op for mig, at jeg til tider bliver fysisk påvirket af denne proces. Jeg kommer i en særlig tilstand, som jeg kan udnytte til at tage nogle grænseoverskridende beslutninger, der ofte får afgørende betydning for værkets prægnans.

Med det psykologiske spor forsøger jeg at skabe et univers, hvor en stemning af noget illusorisk og ukontrollabelt, en form for irrationalitet, har mulighed for at opstå. Og igennem formelle undersøgelser af eksemplevis gennemsigtighed og farvefladers territorialitet opstår spændingsfelter og nye betydningsbærere. Jeg skaber på en måde en ramme, hvor maleriet bliver en “legekammerat,” som involverer mig i en form for sensualitet imellem dets forskellige delelementer. Jeg er deltager i den leg, delvist givende, delvist modtagende. Inden for denne ramme kan jeg undersøge et hvilket som helst tema, som jeg er optaget af!



Lisbeth Eugenie Christensen: Clash Boom Bang, 2008. 190x230 cm Akryl & blyant på lærred



Hvordan skal udstillingens titel SVIMMEL HED forstås?

Svimmelhed er en forstyrrelse af balancefornemmelsen, en oplevelse af at miste balancen helt eller delvist i kortere eller længere tid. Man kan opleve at være svimmel af lykke, af eufori, af fysisk udfoldelse, af stress, af feber osv., og jeg håber, at det sætter en åben associationsrække i gang, som overordnet set handler om at have en fornemmelse af, at det hele drejer rundt eller at verden gynger. Et af mine værker bærer titlen "Clash Boom Bang," som er et begreb fra sejlsport, som man bruger, når det hele vælter! I en associationsrække vil følgerne af et fald som oftest være negative, men min pointe er, at det måske netop er via ubalancen og det irrationelle, som kan give ny indsigt!


Hvordan er du kommet frem til udstillingens titel?

Udstillingens titel havde jeg meget tidligt. Jeg er optaget af den portugisiske billedhugger Rui Chafes, fordi han skaber fysiske væsener, der hænger eller står i deres egen dekadente verden, på en måde lidt anonyme, men samtidig også meget suggestive. Jeg er tiltrukket af den verden, som Chafes tegner via sine skulpturer. I hans værker finder jeg en følsomhed koblet med sensualitet, på trods af, eller måske lige netop fordi, de fleste af værkerne er udført i tungt jern. Der antydes kun lige netop fænomener som eksempelvis nydelse og smerte. Et af værkerne bærer titlen Vertigen, som betyder svimmelhed, og jeg har lånt ordet og leget videre!



Lisbeth Eugenie Christensen: The Gift, 2008. 130x120 cm Acryl på lærred


Lisbeth Eugenie Christensen: Summer, 2008. 90x40 cm Acryl på lærred



Hvilke følelser vil du gerne kalde frem med udstillingen?

Først og fremmest ønsker jeg at hylde det irrationelle, legen og sensualiteten. For mig har kunsten så at sige ingen nytteværdig, så for mit vedkommende handler det helt centralt om, hvordan arbejdsprocessen i atelieret er mere end om det endelige resultat. Det er her, legen kan begynde. Men legen hænger uløseligt sammen med en masse problemer, som hele tiden kræver svar. Det er ping-pong med en hvid flade og hvis jeg, ved at udfordre de problemstillinger der opstår i legen, oveni købet udvikler det kunstneriske sprog, og måske også i den sidste ende mig selv, så synes jeg at projektet er godt kørende.


Hvad skal publikum have ud af at møde dine værker?

Jeg håber, at publikum vil fornemme sanseligheden, dvs. legen og sensualiteten. Jeg er selv en stor tilhænger af fordybelse og har erfaret, at værkerne skal have tid i atelieret. Jeg kan ikke bare mase på med dem for at gøre dem færdige. De skal modnes, inden jeg kan arbejde videre med dem. Det vil jeg også gerne have, de fortæller noget om, at der er arbejdet en del tid ind i hver enkelt værk.



Lisbeth Eugenie Christensen: Well, well, well, 2008. 100x120 cm Acryl & blyant på lærred


Lisbeth Eugenie Christensen: Jump, 2008. 120x110 cm Acryl & blyant på lærred



Hvad har du gjort for at iscenesætte udstillingen, hvilke virkemidler og hvorfor?

På den indvendige side af galleriets vinduer har jeg monteret “frostet” vinduesfilm, og på vinduesfilmen er udstillingens titel udstanset. Indenfor i vindueskarmene har jeg installeret lysstofarmaturer, som kaster lys op på vinduerne. Set udefra i november mørket forestiller jeg mig, at dette greb illuderer kondens og drivhus og indvendigt giver en helhedsstemning af lys og intimitet.


Hvilke projekter har du ellers i gang eller har lavet for nyligt?

Udover min udstilling på Bie & Vadstrup Galleri er jeg netop blevet færdig med det sidste værk til en permanent udsmykning på det nye hovedbibliotek i Hjørring. Selve biblioteket er indrettet af Bosch og Fjord, og min udsmykning er ophængt i en tilstødende offentlig tilgængelig foredragssal. Udsmykningen består af tre værker i formatet 200 x 400 cm, samt et mindre aflangt værk til foyeren. Derudover har jeg fået en separatudstilling på Vendsyssel Kunstmuseum i juni 2009, som bliver spændende og udfordrende at arbejde med. Sidst men ikke mindst har Museet for Religiøs Kunst i Lemvig her i efteråret deponeret og ophængt mit afgangsprojekt fra Designskolen Kolding, som en del af den faste samling på museet.


Hvad har du af drømme og ønsker for fremtiden?

Udsmykningsprojektet i Hjørring har været en virkelig god oplevelse. Det var interessant at arbejde med værker tiltænkt et bestemt sted og at skulle tænke det ind i mit arbejde, så jeg er meget interesseret i lignende fremtidige projekter. Derfor er det også på tide at indlede et ambitiøst samarbejde med et galleri, som kan løfte den opgave. Jeg synes mine værker afspejler en god udvikling, som jeg selvfølgelig håber på fortsætter. Måske jeg en dag også kunne blive aktuel uden for landets grænser!

 

Tak.



Lisbeth Eugenie Christensen: Home I, 2008. 40x90 cm Acryl på lærred


Lisbeth Eugenie Christensen: Home II, 2008. 40x90 cm Acryl på lærred




Lisbeth Eugenie Christensen: Just Browsing, 2008. 45x32 cm Blyant & farveblyant på papir



Related:

fra kopenhagen.dk:

[15. november 2011]
[11. november 2010]
[11. maj 2010]
[26. januar 2010]
[09. oktober 2009]
[21. juni 2009]
[19. maj 2008]
[26. februar 2008]

fra www:


 

Send side

 

© 2000 - 2006 kopenhagen publishing
kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA