Interview med Fie Norsker

Fie Norsker: Totem Bat, 2008. 210x180 cm Olie på lærred		Fie Norsker: Mexi, 2008. 140x120 cm Olie på lærred

Kan du introducere udstillingen for mig?

Udstillingen hedder Mosaik, og består af 10 nye oliemalerier. Jeg har valgt at kalde udstillingen Mosaik, på grund af den teknik jeg bruger i malerierne - en teknik, hvor jeg i små firkantede felter ridser op i malingen, så der kommer nye farver frem. Så titlen stammer dels fra teknikken, men også fra den måde hvorpå jeg har stykket udstillingen sammen af forskellige inspirationskilder. Mine værker har altid rummet de her figurationer, som har været kardinaler i hvert værk, og som bliver forbundet, fordi jeg gennem mange år har brugt de samme figurer. Udstillingen rummer nogle gengangere i form af pik-figuren, som jeg har malet før, men som her bliver til en totemfigur. Det, som har været sjovt ved at arbejde mig frem til disse totemfigurer er, at de er dukket frem af forskellige former og figurer. Den bue jeg arbejder med er inde i figurerne, både som landskab og som ansigt, hvor de både fungerer som mund og som solopgang. Og inde i de her totemfigurer, som er opdelt i de her felter, der er der både ugler, og hekse og ansigter, der alle bliver til landskaber.

Fie Norsker: Mosaik Flagermus, 2008. 160x180 cm Olie på lærred		Fie Norsker: Dansesko, 2008. 120x140 cm Olie på lærred

Sidste gang Kopenhagen snakkede med dig, beskrev du dig selv som traditionel landskabsmaler. Hvad er det for en udvikling, der er sket siden da?

Min tilgang til maleriet er stadig ret klassisk, og det er også stadig landskaber, jeg laver. Det viser fortsat figurationer, der træder ind på en scene, som er landskabet, men værkerne i dag er en del anderledes end for 2 år siden. Der er kommet flere stemninger ind over, ligesom der er kommet noget shamanistisk over nogle af dem - de her hekse og ugler. Totemfiguren stammer oprindeligt fra indianerne, som mente at et menneske er sat sammen af 7 dyr, som repræsenterer noget forskelligt. Men når man beskæftiger sig med disse felter, så får det et andet betydningslag. Det er heller ikke sådan, at bare fordi jeg benytter en pik-figur eller et fallossymbol, så er jeg besat af sex. Det er vigtigt at der er en åbenhed i værkerne, og jeg lægger vægt på, at mine værker ikke er hurtigt aflæst. Der skal være nogle huller, hvor den enkelte selv kan lægge betydning i.

Fie Norsker: Willy in the Woods, 2008. 180x210 cm Olie på lærred

Hvad karakteriserer relationen mellem dine figurer og den baggrund, som de opstår af?

Der er selvfølgelig en klar konsekvens ,i at alle figurerne ligger ude på fladen I billedet. De er netop opstået i samspil med baggrunden via en teknik, hvor jeg har skubbet malingen til side fra baggrundslaget så der kommer nogle farver frem. Jeg har brugt nogle meget mørke dystre farver, og nogle af dem virker umiddelbart, om ikke desideret monokrome, så I hvert fald derhen ad, med en meget ensartet baggrundsflade og figurerne transparent ovenpå. Når man så begynder at arbejde med lagene ved at skubbe malingen til side og skabe de her mosaik felter, så opstår der nogle farvespil. I den brune farve er der også lilla, lyserød og gul, og under den sorte kommer der måske lyseblå frem. Det stammer fra de lag, jeg har lagt ind i malingen.

Det får nærmest en tre-dimensionel effekt…

Ja, når man skubber malingen frem, så kommer de nogle kanter på den, hvilket jeg synes er en ret smuk effekt. Det er jo sjovt, at der sker nogle uforudsete ting, når man arbejder med noget i lang tid. Når jeg flytter malingen, så fremkommer der en farve, som jeg ikke havde regnet med, hvilket er interessant, når jeg er i min maleproces.

Fie Norsker: Dobbelt Sommerfugl, 2008. 190x160 cm Olie på lærred		Fie Norsker: Ugle med Hat, 2008. 120x100 cm Olie på lærred

Hvad er dit forhold til den klassiske tradition for mosaikker, fx I byzantinsk kunst?

Jeg har ikke selv set dem, men jeg har da tænkt på dem. De er jo helt anderledes lavet. Det er jo glas mosaik og keramik, så mediet er et andet.

Mine mosaikker er mere et eksperiment med teknikken – altså med hvad man kan lave med de her strøg. I mine malerier kan man se forskellige malemetoder, som laver forskellige former og funktioner. Værkerne er en undersøgelse af, hvad man kan lave med det, som er blevet til de her felter, jeg kalder mosaikker. Nogle gange kan man gå baglæns i det, man har gjort, og så kan man se, at man kan kalde det en mosaik, og så kan man finde ud af, hvad det egentlig betyder. Så meget er jeg ikke gået ind i det. Det en undersøgelse af materialet - olie og en pensel på et lærred.

Hvor har du fundet inspiration til totemfiguren henne?

Mange af figurerne er jo gengangere fra tidligere værker, og overordnet kommer inspirationen alle steder fra. Det er egentligt meget basalt; alle hverdagens indtryk sætter man sammen på en eller anden måde. Man tager indtryk og stemningerne alle mulige steder fra ind og lagrer det i hovedet, hvor man akkumulerer det, og så kommer det ud som ens eget. Når man har arbejdet i mange år, får man et udtryk, som kan genkendes. Der er sikkert også andre der maler spøgelser, hekse, ugler, pik-figurer og landskabsmalerier, men det interessante er jo at lave noget, der er mit eget.

Fie Norsker: Totem Mosaik Mand, 2008. 210x180 cm Olie på lærred		Fie Norsker: Totem Mosaik Pik, 2008. 210x180 cm Olie på lærred

Kan du prøve at gå ind i et konkret værk?

Figuren på det her billede (Totem Mosaik Pik, red.) er en af mine totem-pik-figurer, som er placeret i et ret goldt billedlandskab. Baggrunden er overordnet lilla, delt af en horisontlinje, hvor himlen er brun-sort. Figuren ligger meget fladt oven på fladen, samtidig med, at den på grund af teknikken er tre-dimensionel og står i landskabet med skygger. Når man træder tilbage, så virker det som om det er et meget lilla maleri, men der er masser af andre farver i. Men det som jeg har gjort med figuren er, at den er malet med de her strøg, som laver en slags mosaik felter, og der er kombineret med almindelige strøg. Så inde i denne her totem-pik-figur kommer der ansigter, landskaber, der bliver til ansigter og rene abstrakte mønstre frem.

Der er den her bue, der går igen i toppen af mange af dine værker…

Buen repræsenterer flere forskellige muligheder. På det her billede ligger den, som toppen af pik-figuren, som både er hatten på den, men den er også en hvælving eller portal fordi den flugter med horisontlinjen. Den er både helt ekstremt flad, men også rumlig. Det er de der spil i billedet, jeg godt kan lide at arbejde med. Hvor det både indeholder nogle rumlige tre-dimensionelle effekter, og bliver helt fladt.

Fie Norsker: Sort Heks, 2008. 160x190 cm Olie på lærred

Der kommer en tvetydighed ind i billedet, fordi man bliver i tvivl, om den hører til forgrunden eller baggrunden af billedet - den mudrer ligesom perspektivet i billedet. Der kan man vel sige, at det bryder med det klassiske landskab?

Jo, selvfølgelig, men der er sikkert mange, der ville være uenige med mig i, at jeg overhovedet laver klassiske landskaber. Måske er det mere min måde at arbejde på, der er klassisk. Jeg vil ikke være foregangsmand for, at skabe alle mulige nye rum i maleriet. Jeg tager udgangspunkt i, hvad der er lavet før, samtidig med, at jeg prøver, at gøre det til mit eget.

Det virker som om, at en del af landskabet også er trukket frem i forgrunden?

På de fleste værker er der formationer i landskaber - små klatter bjerge, som er gengangerne fra tegningerne og tidligere malerier. Det er klart, at når man begynder at sætte sådan noget på, så får det en dybde som står I kontrast til resten af baggrunden, som er helt flad. Der er en eller anden form for tempo i mine billeder, der opstår fordi man kan se, at baggrunden består af vandrette linjer. Når man så lægger skygger og linjer på, så giver det en eller anden uro, og med de her formationer og aflejringer, kommer der ro på baggrunden. Billedet flimrer, fordi der er en uro i baggrunden, som spiller op imod nogle holdepunkter.

Tak.