Interview: Henrik Broch-Lips

IRWIN: Live Atlanta, 1996.

Hvornår blev du opmærksom på Irwin for første gang?

Jeg havde kun sporadisk hørt om den industrielle musik-punkgruppe Laibach, før jeg i 2002 stødte på resten af avantgardekollektivet Neue Slowenische Kunst (NSK) og deres billedkunstgruppe Irwin.

I forbindelse med mit speciale på kunsthistorie var jeg på jagt efter en kunstnerisk avantgarde i samtidskunsten, til trods for at den tyske teoretiker Peter Bürger i sit berømte essay Theorie der Avantgarde (1974) allerede havde aflivet enhver mulighed for en avantgardeposition i dag. Det gjorde han ud fra tesen om, at efter den historiske avantgarde havde frembragt hvide lærreder, sorte kvadrater og pissekummer som kunst, så ville ethvert nyt forsøg på at nedbryde skellet mellem kunst og liv blot blive farceagtige repetitioner.

NSK og Irwin’s kontroversielle, politiske værker og originale brug af klassiske avantgardemetoder som manifester, montager og offentlig provokation har vist, at Peter Bürger i den grad tog fejl.

IRWIN: Was ist Kunst, Tbilisi (In collaboration with Georgian Army) (Photo: Bojan Radovia), 2007.

Hvor ser du din egen fascination af Irwin? Hvad synes du gør det spændende at lave en udstilling med dem?

Irwin er aktuelt den mest indflydelsesrige billedkunstgruppe i Øst- og Centraleuropa og har spillet en central kunstnerisk og politisk rolle i såvel de postsocialistiske lande som i vestlige kunstcirkler før og efter murens fald.

I 1980'erne udstillede Irwin og NSK Jugoslaviens grundlæggende politiske struktur ved affirmativt – og provokerende – at overidentificere sig med den herskende ideologi. Ved at benytte sig af totalitære og nationale symboler udtalte kunstnerne det socialistiske systems uskrevne regler og kastede lys over ideologiens skjulte bagsider.

Da Jugoslavien kollapsede, blev den symbolske kontekst og de totalitære rammer, som Irwin tidligere subtilt havde udnyttet, opløst. Uden længere at have en veldefineret modstand at spille bolden op imod, tog Irwin initiativ til at skabe nye rammer ved at transformere kunstnerkollektivet NSK fra at være en organisation til at blive en såkaldt ’stat i tid’: NSK State in Time. Den virtuelle, utopiske stat har nu over fire tusinde statsborgere og er siden sin fødsel blevet materialiseret som ambassader, konsulater og paskontorer med statsemblemer, flag, uniformer, pas etc. Det sidste års eksplosive tilvækst af afrikanske NSK-borgere bekræfter, at Irwin’s værk har et enormt avantgardistisk potentiale.

IRWIN: Black Monochrome, 2007. 91 x 71 cm. mixed media		IRWIN: Golden Smile, 2003.

Hvordan kom den aktuelle udstilling i Århus i stand?

Jeg har i flere år arbejdet for at lave den første soloudstilling i Skandinavien med Irwin’s værker. Men det vestlige, indskrænkede og ekskluderende kunstsyn, som man får ind med modermælken på universiteterne og til dels akademierne, er meget hæmmende, når man vil introducere avantgardekunst fra øst. Men heldigvis fik Århus Kunstbygning en tysk leder (Thorsten Sadowsky) med et mere åbent kunstsyn. Han var ikke i tvivl om det store potentiale i at vise Irwin og NSK’s kontroversielle værker i Danmark.

Derudover sætter U-Turns kuratorer om et halvt år fokus på øst-vest relationer, så de var selvsagt meget interesserede i at gøre IRWIN’s udstilling til en satellit i deres udstillingsprogram. Men de kom aldrig med et konkret tilbud, og nu kan århusianerne så glæde sig over at være de første herhjemme til at kigge gennem Irwin’s vindue mod øst og bl.a. få indsigt i gruppens omfattende kortlægning af den østeuropæiske avantgardekunst siden 1945 og frem til i dag. .

Er der planer om også at vise andre NSK-grupper i Danmark?

Laibach, der er grundlaget for NSK og Irwin’s ikonografi, er ved at producere en anderledes spektakulær udstilling med hardcore, industriel musik, grænseoverskridende lysdesign og sorte og totalitære værker fra især 80’erne. Den skal vises forskellige steder i Tyskland næste år, og jeg er blevet spurgt, om jeg ikke vil arrangere en Laibach udstilling i Norden – for eksempel i København. Jeg skal blot lige skaffe 300.000 kroner.

IRWIN: Corpse of Art, 2003.

Hvordan har du udvalgt de værker, man kan se i Århus Kunstbygning nu (State in Time, East Art Map, Corpse of Art )?

Corpse of Art er Irwin’s rekonstruktion af den russiske avantgardekunstner Kazimir Malevich i sin kiste, som han blev udstillet i Kunstner Unionens Hus i Leningrad i 1935. Irwin genanvender vedvarende hans legendariske værker ’Sort firkant’ fra 1913 og ’Sort kors’ fra 1915 i deres retroavantgardistiske malerier og andre værker. Derfor skulle deres hyldest til ham selvfølgelig med til Århus.

East Art Map bliver vist, fordi det er et omfattende vindue mod østeuropæisk kunst. Bruger man lidt tid på det, vil en helt ny og inspirerende verden åbne sig for ens øjne.

Til sidst er NSK-paskontoret – der sælger NSK-pas dagligt – og en dokumentation af NSK-staten med i Århus, fordi både pas og stat med al tydelighed viser, at avantgarden ’still is alive’. Og så viser Irwin’s utopiske stat os, at der findes andre – og mere frugtbare – statstilhørsforhold end den nationalistiske ’Blut und Boden’-ideologi, som mange desværre er ofre for herhjemme.

IRWIN: Irwin in collaboration with Bosnian Army, NSK Garda Sarajevo. Festival Sarajevo Winter 8.2. 2006 Iris print		IRWIN: Irwin in collaboration with Albanian Army, NSK Garda Tirana. National Gallery 21.12. 1998 Iris print

Du beskriver East Art Map som ’kortlægning af den glemte østeuropæiske avantgardekunsts historie’? Er der en forskel mellem Irwin’s kunstneriske strategi /præsentation og en kurators fremgangsmåde?

Irwin’s kortlægning er både et subtilt kunstværk og en helt pragmatisk, tvingende nødvendig kortlægning af 50 års ’skjult’ kunst i de postsocialistiske lande. Irwin er mestre i intens kommunikation med andre kunstnere, de er meget vellidte i hele Østeuropa og så har de et inderligt, personligt behov for at vise os al den kunst, der af gode grunde var uden for den vestlige synsvidde i så mange år.

Ingen kurator vil kunne præstere noget lignende!

Er du enig med Irwin’s opfattelse af, at østeuropæisk kunst er underrepræsenteret i den vestlige kunstkontekst? Der eksisterer jo en vedvarende interesse fra det vestlige kunstsystem for alternative (ikke modernistiske) kunstneriske koncepter, som gør at Irwin eller kunstnere fra f.eks. Moskva’s Konceptualisme (som Ilya Kabakov) fik en resonans i vesten.

Interessen fra det vestlige kunstsystem er kun overfladisk. Så længe der endnu ikke eksisterer et ordentligt markedssystem for kunsten i Øst-europa, og vestlige mega-shows som Documenta og diverse biennaler kun inviterer en forsvindende lille del af øst-kunstnerne, er underrepræsentationen markant. Et andet problem er den fordummelse, som den vestlige kunsthistorie er med til at opretholde. På universiteterne undervises der stadig i undertrykkende, kunsthistoriske oversigtsbøger som f.eks. Gombrichs ’Kunstens Historie’. Den udmærker sig negativt ved overhovedet ikke at nævne ekstremt indflydelsesrige kunstkoryfærer som f.eks. Kazimir Malevich. Rystende!

IRWIN: Procession, Skopje, 2005. Ilfochrome

Kan du beskrive Irwin’s ’overidentificeringsstrategi’?

Det er nærmest en fanatisk udlægning og overpræcis efterfølgelse af ideologiens ideologiske præmisser, når NSK og Irwin over-identificerer sig med bestående regimer igennem overtagelsen af deres retorik, ideologiske indoktrinering og hierarkiske centralisme. Ved at benytte sig af totalitære og nationale symboler viser kunstnerne det undertrykkende systems uskrevne regler og kaster lys over ideologiens skjulte bagsider.

Et illustrativt eksempel på denne guerillastrategi er den nu såkaldte plakatskandale, hvor flere jugoslaviske aviser i februar 1987 bragte en historie om en ingeniør fra Beograd, der havde afsløret, at et plakatforslag til Ungdommens Dag (og Marskal Titos fødselsdag) var et simpelt plagiat af Richard Kleins nazi-propagandistiske plakat ’Det tredie Rige’ fra 1936. Den føderale, kommunistiske organisationskomité havde ellers glædeligt præmieret forslaget som et præcist udtryk for 'den jugoslaviske stats højeste idealer'.

Det var NSK’s grafiske afdeling og Miran Mohar fra Irwin, der havde produceret plakaten, og de havde blot erstattet den oprindelige plakats nazisymboler som f.eks faklen i den ariske atlets højre hånd, det tyske flag, hagekorset og ørnen på toppen af et spyd med jugo-socialistiske symboler. Disse var bl.a. en stafetdepeche, et jugoslavisk flag og en hvid due ovenpå den føderale republiks våbenskjold.

Medieskandalen var enorm. Den føderale komité, der var uvidende om det originale nazi-forlæg, trak efter få, pinlige dage vinderplakaten tilbage. Det følgende år blev den årlige prestigedag afskaffet, og det totalitære, kommunistiske Jugoslavien var på vej mod endelig opløsning.

Jeg har selv set Laibach (musikgruppen fra NSK) i flere koncerter i Tyskland og anser deres musik og sceneshow for at være en meget foruroligende oplevelse. Laibach bruger det nationalsocialistiske formsprog på en måde, som går direkte i kroppen, og man bliver forskrækket over, hvor meget en totalitaristisk æstetik kan påvirke én. Tidligere værker fra Irwin kan opleves på samme måde. Kan du se den samme subversive energi i aktuelle værker?

Laibach lever stadig af tvivlen i folks hoveder. Irwin har udviklet deres formsprog, så det ikke længere er så totalitært i udtrykket. Dog vil jeg sige, at Irwin’s aktuelle overidentificering, med staten som begreb og materialistisk form, kan opfattes som en avantgardistisk gestus og en original fortsættelse af den overidentificeringsstrategi, som især NSK’s grafiske afdeling NK og NSK’s musikgruppe Laibach anvendte i 80’erne.

F.eks. er det på sin vis foruroligende, når NSK-pas er så virkelighedstro, at folk har krydset grænser med dem, at den slovenske stat er nødt til officielt at advare imod dem og at over to tusinde sorte fra Ibadan i Nigaria nu har købt sig ind i NSK-staten sandsynligvis med det formål at rejse (til Europa) med dem.

Tak.

IRWIN: NSK Passport, IRWIN: Live Århus, 2008.

IRWIN: Live Århus, 2008.		IRWIN: Live Århus, 2008.
IRWIN: Live, Århus. 2008		IRWIN: Live, Århus. 2008
IRWIN: Installationview, Århus. 2008		IRWIN: Installationview, Århus. 2008
IRWIN: Installationview, Århus. 2008		IRWIN: Installationview, Århus. 2008