Interview: Heidi Hove

Heidi Hove: In Memory of You, 2008.

Hvad har været den største udfordring i at skabe et kunstværk, som forholder sig meget direkte til området Sundholm?

Sundholm er et så kontrastfyldt område, og jeg har brugt rigtig meget tid på at gå rundt og finde ud af, hvilke institutioner der er herude, mærke stemningen og se på, hvordan området bliver brugt. Jeg ville som udgangspunkt gerne bidrage med et kunstprojekt, der faldt naturligt ind i området uden at virke provokerende – men samtidig skulle det selvfølgelig helst også stikke ud, tilføre noget nyt. Jeg ville gerne finde en god balance mellem det underspillede og det opsigtsvækkende.

Hvordan udviklede dit projekt sig videre derfra? Hvordan passer en amerikansk mindebænk ind i området herude?

Jeg har tidligere arbejdet med amerikanske, sociale fænomener og hverdagsobjekter, som jeg synes er interessante i forhold til vores samfund herhjemme og den amerikanisering, man oplever i Danmark. En mindebænk er blevet et kendt fænomen i USA. Men hvad får egentlig folk til at ville huskes af offentligheden i sin eftertid? Jeg fandt mindebænken på en hjemmeside – det er et amerikansk firma, som laver de her bænke. Man kan som privatperson, hvis man har penge til det, få indgraveret enten et privat notat som minde om en ven eller et familiemedlem, eller man kan få indgraveret en reklame for sin virksomhed. Bænkene bliver placeret rundt omkring i parker og på grønne arealer, gerne med god udsigt. Jeg synes bænkene medvirker til en privatisering af det offentlige rum. I USA ser man i høj grad en offentliggørelse af det private, en slags konstant selvreklame. Sammenblandingen af det private og offentlige gør sig også gældende her på Sundholm, omend på en anden måde. Her er vidt forskellige institutioner samlet, en børnehave, et herberg, et kursuscenter, et værkstedshus, og der er folk fra herberget, som bruger området som et fælles, socialt samlingspunkt. Området er meget sammensat og kan være svært at aflæse umiddelbart. Jeg synes, det virker både offentligt og privat.

Heidi Hove: In Memory of You, 2008In Memory of You. 2008		Heidi Hove:

Hvordan ændrer mindebænken udtryk i de nye omgivelser?

Jeg har ændret lidt ved det typiske indhold i den indgraverede mindetekst, som nu lyder: In Memory of You. En tekst som ikke er personlig, men istedet henvender sig til alle, der kigger på og bruger bænken. Jeg har lagt mærke til, at Sundholms bænke benyttes af mange til socialt samvær i løbet af en dag. In Memory of You peger ikke på en enkeltperson, men får måske forbipasserende og brugere af bænken til at reflektere over, hvordan og om man gerne vil huskes, og om man bliver husket. Teksten er meget åben, og det har været vigtigt for mig at bevare en tvetydighed i budskabet. Materialet, bænken er lavet af, er genbrugsplastic, måske nok et lidt atypisk og ’overfladisk’ materiale at bruge, hvis man gerne vil skabe en mindeskulptur eller -genstand. Bænken er som sagt importeret fra USA, hvor der er mange hjemløse. De områder, som kan kaldes alternative, rekreative og med plads til alle slags mennesker, har man en tendens til i USA - og nu også i Danmark - at ville ’rydde op i’ eller helt udrydde. Og det på trods af, at man bare skubber problemerne et andet sted hen. In Memory of You indeholder ikke kun én reference, men spiller på en flertydighed. Projektet bygger samtidig på et meget enkelt greb. Jeg har forflyttet en amerikansk hverdagsgenstand til et andet miljø, en ny kontekst. Her får mindebænken lov at stå mere anonym og åben hen, uden en bestemt afsender eller modtager •

Heidi Hove: In Memory of You, 2008.