Interview: Hartmut Stockter

Hartmut Stockter: Danmarks fugle, 2008. Akvarel, blæk

Det virker som om, der er en rød tråd igennem dit arbejde - kan du forklare, hvad den er?

Det er nok beskæftigelse med landskabet, med udflugten. Mange af mine opfindelser er redskaber, der bruges på en udflugt. De fleste er tænkt meget praktisk, men de er ret omstændelige. Det gælder om at vise, at det er noget, der er væsentligt for mig ved at bruge så meget tid på værkstedet med at bygge tingene.

Nogle af værkerne ser ud til at være illustrationer af ideer. Jeg tænker, at du tidligere har sagt, at det ikke er vigtigt for dig, at tingene er lavet til ingeniørstandard. Hvor vigtigt for dig er det at lave objekterne i modsætning til blot en beskrivelse?

En ven har engang spurgt mig: "Er det ikke nok bare at udstille et A4-ark, hvor der for eksempel står skrevet: 'et periskop til at kigge ned i jorden med' i stedet for virkelig at bygge sådan et periskop?" Jeg er ikke enig med ham. Jeg vil jo skabe min egen parallelverden, og den skal ikke bestå af A4-ark, der hænger på en væg. Det er heller ikke nok kun at tegne en opfindelse, selvom jeg selvfølgelig også laver skitser. Jeg vil bygge noget som virkelig kan bruges (selv om det kun lykkes mig mere eller mindre). Desværre er mange af mine skulpturer opmagasineret i kasser. Hvis jeg havde mere plads, ville jeg omgive mig med dem meget mere, end jeg gør nu. Det er måske den gode, gamle drøm om livet og kunsten, der forenes. Så skal man selvfølgelig passe på, at det hele ikke bliver for eskapistisk, men mine skulpturer forholder sig jo stadig til den virkelige verden.

Hartmut Stockter: Tiere in Lampen/ erster Teil/ Begegnung mit der Urwelt, Brownfield Redbreast, Landschaftsverfolgung, Kaugummispatzen in der Öffentlichkeit, Die Einsamkeit des Köders, 2007-08. Blæk, akvarel, oliekrid, kul		Hartmut Stockter: Singvogel Jukebox (Sangfugl Jukebox), 2008. Træ, metal, acrylmaling		Hartmut Stockter: Singvogel Jukebox (Sangfugl Jukebox), 2008. Træ, metal, acrylmaling

Det lyder som om dine værker i højere grad er noget i kraft af hinanden end enkeltvis? Helheden er mere end den enkelte del?

Ja, det begynder så småt at give mening, at jeg har bygget flere skulpturer. Der findes også mange sammenhænge mellem skulpturerne. For det første, fordi jeg for eksempel har varieret periskop-temaet mange gange. Desuden dukker opfindelserne op i de to store bøger, jeg har. Jeg har også forsøgt at bygge en model af mit univers, et stort mekanisk planetsystem, hvor planeterne er erstattet af figurer fra min udflugtsverden.

Det lyder næsten lidt Leonardo da Vinci-agtigt, men med det mere videnskabelige, objektive synspunkt erstattet af et kunstnerisk, subjektivt synspunkt?

Jeg har bygget en båd, der skal sejle til solen. Så åbenbart tror jeg, at jorden er flad, men ellers vil jeg ikke fornægte videnskaben. Jeg forstår den ikke altid, ellers ville jeg måske være forsker nu. Jeg elsker populærvidenskabelige radioprogrammer, som kan være meget inspirerende. Hvis det gør et arbejde bedre, kan jeg godt finde på at fordreje videnskabelige kendsgerninger, lidt som det lige passer mig. Det er dog ikke for at bilde folk noget forkert ind.

Hartmut Stockter: Der Gebrauch des Froschperspektivenperiskops (Brugen af Frøperspektivperiskopet, 2008. Blæktegning

Hartmut Stockter: Die Freunde des Menschen (Menneskets venner), 2008. Blæktegning/acrylmaling		Hartmut Stockter: Froschperspektivenperiskop (Frøperspektivperiskop), 2008. Kopper, aluminium, kunstlæder, lup

Hvad er det med udflugten, der er så vigtigt?

Den har altid været mit udgangspunkt til at lave kunst. Når man ikke rigtig ved, hvad man skal stille op med sig selv, begynder man at lave et eller andet. Nogen ville måske skrive en bog eller smadre et vindue, jeg valgte at gå på slentreture. Og det er jo oplagt at lave den kunst, man nu gerne vil lave, om noget man kender godt til. Og så finder man pludselig ud af, at man har gjort noget, som har en lang tradition - den kunstneriske beskæftigelse med landskabet. Den kan jo antage meget højtidelige dimensioner: Caspar David Friedrich, Der Wanderer überm Nebelmeer, og det er godt, men det må gerne være noget mere uprætentiøst for mit vedkommende. Udflugten er noget enhver kan klare på en fri-eftermiddag, det kræver ikke en lang rejse eller dyrt sportstøj; det gælder ikke om at være hurtig i målet eller at klatre højt.

Hartmut Stockter: Tagesberufungshygrometer (Dagskaldhygrometer), 2006. Fimoler, acrylmaling, hestehår, træ, sandpapir

Hvor stor en rolle spiller humor i dine værker?

Det er alvor. Alvor er sjov. Kunst må gerne være morsom, men det interesserer mig ikke at lave kunst som KUN er morsom. Jeg håber, at man får lidt mere ud af mine arbejder.

Har du et yndlingsværk i udstillingen på DUNK!?

Jeg har jo vist rygsækbogen i København før, den er kun kommet med, fordi der er kommet nye tegninger i den. Derfor tæller den ikke rigtig. Jeg tror, det er Frøperspektivperiskopet. Egentlig burde jeg synes, det er kedeligt at bygge flere periskoper, men det gør jeg ikke. Det glæder mig, at mange har bemærket, at den minder om en dykkerhjelm. Den er jo lavet til at dykke ned i engens verden. Jeg er også ret tilfreds med, at den er relativ let, selv om den er så stor. Man kan meget bekvemt gå rundt med den (den er jo også polstret indeni!). Jeg synes, den fanger meget godt, hvad det helt fra starten af har drejet sig om - det med at tage et redskab med på en udflugt.

Tak

Hartmut Stockter: Rucksackbuch (Rygsækbog) og Zimmerpflanzenobservation (Stueplanteobservation), 2002 (work in progress) og 2007. Bog, akvarel, blæk og Messing, stueplante, termometer, pipette, optisk linse, plantelys, lerpotte, acrylglas, trækasse		Hartmut Stockter: Blumentabak (Blomstertobak), 2008. Tegning og pibe