Interview: Bettina Camilla Vestergaard og Christina Leithe Hansen

Bettina Camilla Vestergaard: Installationsview, Writing Space. 2008

Bettina Camilla Vestergaard: Writing Space # 1, 2008. digital c-print monteret på aluminium 100 x 80 cm

Bettina Camilla Vestergaard: Writing Space (Vejen), 2008. ink print 21 x 15 cm

Fortæller I ikke om jeres værker?

BCV: Mit projekt har titlen Writing Space og består af fotografi og tekst. Fotografierne er taget om natten og viser steder fra København, hvor graffiti går i dialog med den omkringliggende arkitektur. Stederne er mennesketomme, så de fremstår som scener, hvor potentielle narrativer og social handling kan udfolde sig. Teksten fungerer som scripts til scenerne og er en fiktion, som beskriver en gruppe pigers (i alderen 25-31 år) bevægelse rundt i byen som graffitimalere. Fokus er de sociale og psykologiske aspekter af deres handling; deres drift mod at skrive og fysisk indtage territorier i byens rum samt den empowerment deres gruppesammenhold giver dem.

CLH: I Moving Places iscenesetter jeg en gruppe unge kvinner, nøkternt fotografert i sort/hvit. Bildene kan minne om narrative stillbilder, der man får et stumt utdrag fra filmens bevegelige bilder. I pressemeldingen valgte Line Halvorsen å sammenligne jentene med litteraturens første kvinnelige flanør, George Sand, en henvisning jeg liker godt. Jeg har vært opptatt av, på hvilken måte kvinner beveger seg rundt i byen, og hvordan man på dette grunnlag blir lest av andre. Her er det ikke fokus på det personlige, men det performative.

Christina Leithe Hansen: Installationsview, Moving Places. 2008

Christina Leithe Hansen: Moving Places, 2008. digital c-print monteret på aluminium 100 x 80 cm

Christina Leithe Hansen: Moving Places, 2008. digital c-print monteret på aluminium 100 x 80 cm

Arbejder I sammen eller arrangerer I udstillinger sammen - hvordan fungerer det?

CLH: Først og fremst arbeider vi med å arrangere utstillinger sammen. Vi har jobbet som kollegaer i noen år nå og har vært inspirert og interresert i hverandres kunst. Invitasjonen til SGP gjorde, at vi

valgte å test ut et nytt prosjekt, hvor vi sammarbeidet fra starten ved å præsentere nye værk-ideer for hinanden og finde stærke fællesnævnere – og det blev fotografi, køn og det offentlige rom. I processen og udarbejdelsen af vores individuelle værker har vi hele tiden haft dialog, og det synes jeg utstillingen bærer præg af.

Jeres sidste fællesudstilling var på SPARK. Hvordan er den her anderledes?

BCV: Invitationen til at udstille på SPARK kom med kort varsel. Vi udarbejdede ideen til udstillingen ved at vælge to af vores tidligere projekter, som vi syntes skabte et interessant koncept.

CLH: Ja, det var nærmest en spontan sammensetting av to arbeider, som allerede var vist i andre sammenhenger tidligere. Selv om vi arbeidet med relaterte problematikker, har utstilingen på SPARK en større kontrast i både det visuelle og i prosess-arbeidet.

Utstillingen på SGP er først og fremst en større utstilling med flere verker. Tema i utstillingen er også mer utfordrende på noen områder, mer offentlige.

BCV: Som titlen også peger på, har den et ret direkte budskab. Vores hensigt er at tale ind i en problematik, som både er aktuel i samfundet og inden for visuel repræsentation. Det er en kompleks problematik med mange diskurser og ved at belyse den med vores forskellige projekter, håber vi på at kunne sætte tanker i gang hos beskueren, som giver dem et mere reflekteret blik, næste gang de bevæger sig i byen.

Bettina Camilla Vestergaard: Writing Space # 1, 2008. digital c-print monteret på aluminium 100 x 80 cm

Bettina Camilla Vestergaard: Writing Space # 4, 2008. digital c-print monteret på aluminium 100 x 80 cm

Bettina Camilla Vestergaard: Writing Space (Under Broen), 2008. ink print 21 x 15 cm

Christina Leithe Hansen: Moving Places, 2008. digital c-print monteret på aluminium 100 x 80 cm		Christina Leithe Hansen: Moving Places, 2008. digital c-print monteret på aluminium 100 x 80 cm		Christina Leithe Hansen: Moving Places, 2008. digital c-print monteret på aluminium 100 x 80 cm

Hvilke overvejelser ligger bag New Frontiers – Women in Public Space?

CLH: Vi ønsker å fortelle historier, vi ikke får presentert i tabloidenes marginaliserte beskrivelse av byrommet. Fortellinger om kvinners forsøk på aktivt å innta det urbane rommet.

For meg er det en type reaksjon på tabloidenes konstruering av byen som maskulin, og hvordan det påvirker kvinners forståelse av tilhørighet og tilgjengelighet i det offentlige rom.

BCV: Ja, at pege på det offentlig rum som kønnet. Også

I litteraturen og kunsten findes mange fortællinger og billeder om mandlige agenter i urbane offentlige rum, f.eks. flaneuren, psykogeografer, beatniks, gadebander og skatere - fortællinger hvor kvinden typisk bliver opfattet og skildret på sidelinjen som objekt eller offer. Men disse positioner er historisk konstrueret, og vi ønsker at bidrage med nye narrationer set med 'ladies´ eyes'.

Det offentlige rum er et sted, hvor det sociale, politiske og kulturelle konstant produceres og diskuteres, og hvor identitet ikke er en fikseret størrelse, men noget som er fleksibelt og i bevægelse. I mit eget projekt, hvor byrum indtages på meget anarkistisk vis, at jeg også interesseret i at stille spørgsmål til, hvem der har retten til at definere det offentlige rum. En aktuel debat i København lige nu med fjernelsen af Ungdomshuset og normaliseringen af Christiania.

Tak.