Interview: Anders Werdelin

Din udstilling bærer titlen Uhørt. Hvorfor?

Min udstilling Uhørt er en måde at aktualisere nogle problemer som alle oplever, men som jeg som tunghør er særligt opmærksom på, og som jeg hele tiden konfronteres med på en håndgribelig måde. Den prøver at sige noget om de sjove, men også vanskelige vilkår for mundtlig kommunikation mellem mennesker.

Anders Werdelin: udstillingsview 1, 2008.		Anders Werdelin: udstillingsview 2, 2008.

Hvis man ser på din udstilling, består den umiddelbart af ting fra det offentlige rum: et par skilte, en bil, en slags bygning, nogle eksplosioner. Hvad har det med et egentligt ganske individuelt problem som tunghørhed at gøre?

F.eks. er værkerne ”bum!1”, ”bum!2” og ”bum!3” min måde at fortælle, hvordan jeg oplever eksplosioner. En eksplosion er normalt en ting, der næppe kan overses, den erobrer alles opmærksomhed i et stykke tid. Men i udstillingen er eksplosionerne små, nydelige, stumme, og ganske uskadelige. Ned-skaleringen af noget meget effektfuldt og u-overseligt, er min måde at lave et billede af dels at min hørelse er nedskaleret i sig selv, dels hvordan jeg håndterer en voldsom verden. Det åbner vel også spørgsmålet om, hvad prisen for en sådan distancering er.

Anders Werdelin: Bum!1-3, 2007. variable dimensioner. Polyester

Du bruger meget transparens i din udstilling?

Ja, ved denne udstilling følte jeg, at det var vigtigt at bruge transparens på forskellige måder. Bl.a. fordi transparens for mig er en måde at tilnærme et objekt til talt sprog, på den måde at et transparent objekt er luftigt, og talt sprog finder sted i luften.

Og eksplosionerne er transparente?

Ja, som fænomen er en eksplosion luftig. I et andet af værkerne, ”Selvportræt”, er transparens nødvendig, fordi afkodningen så at sige foregår igennem materialet.

Anders Werdelin: Selvportræt, 2008. h 300 cm. x variable dimensioner. Polyester, acryl

Fortæl mig lidt om det værk, Selvportræt.

Selvportræt er et stort skilt med en parasolfod-agtig form som base, og fem gennemsigtige skilte med navnet på en dansk by på den ene side og et ord som, hvis talt, kan forveksles med lyden af navnet på byen på den anden side. Man kan se begge ord fra begge sider af skiltet. Ideen kom til mig en dag, jeg var på vej ud af mit værksted og sagde til en af mine kolleger: ”Nå, jeg må videre!”, hvorpå han svarede: ”Hvad?! Skal du til Hvidovre?!” Med en smule research af danske bynavne og en omhyggelig udvælgelse af ord som kunne tage deres plads, nåede jeg frem til en række ord: ”Afsted!” ”Gør det!” ”Videre!” ”Hvem?” ”Hvor?”

De ord er alle enten imperativer eller spørgeord...

Ja, selvportrættet ligger i den genkommende forveksling af ord med andre ord, som jeg hele tiden foretager som tunghør, og også en konstant ivrighed efter at imitere omgivelserne ved at foreslå ord og sætninger som jeg forestiller mig vil passe ind i sammenhængen, og dermed forstå den. Faktisk har jeg ikke den fjerneste idé om, hvor ofte eller hvor sjældent mine gæt passer ind i sammenhængen!

Men det er meningen med dette værk: Jeg er et skilt i verden, som tilbyder forvekslede betydninger. På en måde kan man sige, at vi alle har denne gætten og søgen som vilkår for vores konstruktion af identitet i en verden af tvetydige tegn. ”Selvportræt” er så min måde at anskueliggøre det på.

Anders Werdelin: Mesom, højde 240 cm x variabel dimension. Polystyren, ABS, aluminium

Anders Werdelin: Mesom, højde 240 cm x variabel dimension. Polystyren, ABS, aluminium		Anders Werdelin: Mesom, højde 240 cm x variabel dimension. Polystyren, ABS, aluminium

Der er en del bogstaver på udstillingen?

Ja, for at tale om bogstavhuset så er det et billede på, hvordan man danner en identitet. Jeg læste engang et forsimplet opslagsværk, som handlede om hvad bestemte objekter i drømme symboliserer. Det vil sige ikke blot i min drøm eller i din drøm, men i en hvilken som helst drøm. Bogen påstod, at et hus, der optræder i en drøm, betyder Selvet, det var et læ eller en rede for en selv. Og selvom enhver analytiker sandsynligvis vil kalde en endelig definition af et drømmesymbol for nonsens, så slog det mig som en fantastisk idé: Forestil dig at alle havde et fælles sprog af symboler, som optræder i drømme? Altså, jeg valgte at lade den hus-agtige form symbolisere ’hjemmet’ for Selvet, og dette hjem skulle være bygget af bogstaver, hvilket er det tætteste jeg kan tænke mig som et symbol for det talte ord. Det talte ord er for os alle det første sprog, som ikke er betinget af fysisk kontakt, og helt afgørende for den måde vi forstår os selv på, og det vi bygger en identitet ud fra.

Men huset er ikke lavet af ord, men af bogstaver?

Ja, jeg ønskede ikke at illustrere opståelsen af en specifik personlighed, men mere hvordan konstruktionen af identiteten kan blive sat i et billede. Lyden af ord er til rådighed for subjektet, og det bruger betydningen af ordene til at bygge et hjem for sig selv, eller måske snarere et værksted til sig selv. Måske kan man også kalde biblioteket, hvor udstillingen finder sted, for et værksted for selvet; et værksted som består af en masse ord og bogstaver.

Anders Werdelin: Vanilletrans, 2008. 135x47x55 cm. Acrylcement, MDF		Anders Werdelin: Vanilletrans, 2008. 135x47x55 cm. Acrylcement, MDF

Hvordan passer bilen ind i udstillingen?

Bilen er en anden forveksling af to ord. I dette tilfælde er det min søster, der er ophav til en morsom fejlhøring. Personen, som hun talte med på telefonen, sagde: ”Jeg sender det over i en Minitrans”, og min søster spurgte overrasket: ”Hvad? Sender du mig hullet i en vaniljekrans?” Så, dette arbejde er en anden tilgang til forståelses- og høreproblemet, som har en del tilfælles med ’Selvportræt’. En forskel er, at de to ord i kernen af forvekslingen er navneord, som med det samme fremkalder et billede af et objekt, som kombineret fremkalder et tredje objekt, som kunne være interessant som skulptur.

Anders Werdelin: Uden titel, 2007. variable dimensioner. Polyester, polyethylen		Anders Werdelin: Uden titel, 2007. variable dimensioner. Polyester, polyethylen

Og det lille skilt?

Det lille skilt er et vejside-skilt, som typisk angiver et bynavn eller en kilometerafstand til et sted m.v. Men dette skilt er revet op af jorden og placeret udenfor sin normale kontekst og uden afstands- eller stedsangivelse. Som om nogens læber bevægede sig for at fortælle mig noget, som jeg ikke kan høre. Situationen for en overbringelse af mening er der, men konteksten og indholdet mangler.

Tak

Anders Werdelin: Vanilletrans, 2008. 135x47x55 cm. Acrylcement, MDF		Anders Werdelin: Vanilletrans, 2008. 135x47x55 cm. Acrylcement, MDF

Anders Werdelin: Mesom, h 240 cm x variable dimensioner. Polystyren, ABS, aluminium		Anders Werdelin: Mesom, h 240 cm x variable dimensioner. Polystyren, ABS, aluminium

Anders Werdelin: Mesom, h 240 cm x variable dimensioner. polystyren, ABS, aluminium