Interview:Paint Over

Paint Over: Accelerator på Gl Strand

Titlen på jeres værk og udstilling har en tydelig teknologisk reference. Kan I fortælle lidt om denne brug og fascination af teknologien?

Drivkraften i Paint Over er ikke en fascination af det teknologiske; det teknologiske er blot et værktøj, der gør det muligt at overføre maleriet til et andet medie. I Paint Over dyrker vi vores fælles fascination af det udvidede maleri uden at dyppe en pensel i maling, men ved at arbejde fælles på en computer. Paint Over er blevet et fælles malerisk laboratorium og frirum, hvor vi udfordrer maleriets traditionelle udtryk ved at vise, at de problemstillinger, vi som malere arbejder med på lærredet, også kan transformeres til et helt andet medie, f.eks. ved brug af computeren, og ved brug af samarbejde og idéudvikling.

Da Paint Over opstod tilbage i 2003 var det med udgangspunkt i det digitale maleri. Den første udstilling hed Digitale Interventioner og blev vist på Kunstakademiets udstillingssted Q i København. Vi viste alle malerier, der både brugte og forholdte sig til det digitale medie, derudover udstillede vi en fælles computeranimation, hvor vi frit blandede elementer fra vores individuelle maleri sammen. Desuden fik filmen en lydside af komponisten Rune Kaagaard.

Fællesværket var en undersøgelse og langt fra det primære på udstillingen, men det viste sig at åbne nye muligheder og gav os et nyt sprog. Efterfølgende udarbejdede vi udstillingen Paint Over på Museumsbygningen, hvor vi begyndte at arbejde installatorisk, og på den måde udvidede vi det værkbegreb, som vi arbejdede med.

Paint Over: Troels Aagaard, Ivan Andersen, Lars Christensen, Jonas Hvid Søndergaard: Accelerator, 2005.

I introducerer en form for populærvidenskab i Accelerator, og i tidligere værker har der været tydelige referencer til musikvideoer og computerspil. Kan I fortælle lidt om disse inspirationer?

Der har alle dage været en udveksling af ideer og stilarter mellem musikvideoer, computerspil, reklamer og kunst. Vores æstetik har helt sikkert referencer til andre medier, men blandt andet reklamen har i efterhånden rigtig mange år stjålet ideer og udtryk fra kunsten. Med Paint Over generobrer og omformer vi materialet og bringer det ind i en ny og anderledes kunstkontekst.

I form af nostalgiske møder med bl.a. gamle arkadespil og andre populærkulturelle billeder fra reklamens og filmens verden fanger vi vores publikums opmærksomhed. Når vi så har fat i publikum, er vores udfordring at give dem en anden oplevelse, end den de forventer. I vores værk, er der intet åbenlyst budskab, ikke et produkt at sælge eller en fast historie at fortælle. Vores projekt handler blandt andet om noget helt malerisk formelt: om hvor langt man kan strække grænserne i maleriet, og om hvordan man opbygger en arbejdsproces, der udvikler nye ideer og skaber anderledes og ikke før sete billeder. Vi opbygger også tit nogle modstande i vores værker, der efter første øjekast gør det sværere at se og forstå vores værker end de animationer, folk normalt bliver præsenteret for.

I Accelerator gør vi oplevelsen af værket fysisk ved at placere animationen i et 360 graders rum, hvor beskueren umuligt kan fange alle billeder. Lyden understøtter samtidig den cirkulære bevægelse rundt i rummet. Titlen Accelerator og ideen om en partikel, der flår de fire billeder fra hinanden, er hentet fra videnskaben, hvor en partikelaccelerator er en maskine, der ved hjælp af meget høj fart og acceleration lader atomkerner kollidere så de spaltes.

Hvordan forholder Paint Over’s projekter sig til jeres individuelle arbejde som malere i mere traditionel forstand?

Paint Over har med tiden udviklet sig i flere spor, blandt andet et mere abstrakt, som fx i værket Digitale Interventioner. Her er det ideen om fællesmaleriet, der er temaet. Vi hentede elementer fra vores respektive billeduniverser og skabte et nyt billede, der bevægede sig over tid. I et andet spor har vi taget udgangspunkt i et mere filmisk udtryk med en indbygget narrativ fortælling. I værket Paint Over følges processen på en malingfabrik fra pigmentet kommer ind på fabrikken i en lastbil til den færdige maling kommer på malerbøtter, og bliver kørt væk igen. Det narrative var også omdrejningspunktet i Cruise Control på Efterårsudstillingen i 2005, hvor temaet var en road movie med klare referencer til computerspil og popkultur.

I Accelerator vender vi tilbage til vores abstrakte spor, hvor vi igen arbejder ud fra vores egne individuelle værker. Denne gang gør vi det bare ikke på én skærm alene, men på fire, hvor en partikel slynger billedelementerne i vores malerier rundt omkring beskueren, der kommer til at stå midt i en kaotisk billedstrøm, som konstant danner nye kompositioner af vores fire billeder.

Paint Over: Troels Aagaard, Ivan Andersen, Lars Christensen, Jonas Hvid Søndergaard: Accelerator (still), 2005.		Paint Over: Troels Aagaard, Ivan Andersen, Lars Christensen, Jonas Hvid Søndergaard: Accelerator (still), 2005.
Paint Over: Troels Aagaard, Ivan Andersen, Lars Christensen, Jonas Hvid Søndergaard: Accelerator (still), 2005.		Paint Over: Troels Aagaard, Ivan Andersen, Lars Christensen, Jonas Hvid Søndergaard: Accelerator (still), 2005.
Paint Over: Troels Aagaard, Ivan Andersen, Lars Christensen, Jonas Hvid Søndergaard: Accelerator (still), 2005.		Paint Over: Troels Aagaard, Ivan Andersen, Lars Christensen, Jonas Hvid Søndergaard: Accelerator (still), 2005.
Paint Over: Troels Aagaard, Ivan Andersen, Lars Christensen, Jonas Hvid Søndergaard: Accelerator (still), 2005.		Paint Over: Troels Aagaard, Ivan Andersen, Lars Christensen, Jonas Hvid Søndergaard: Accelerator (still), 2005.
Paint Over: Troels Aagaard, Ivan Andersen, Lars Christensen, Jonas Hvid Søndergaard: Accelerator (still), 2005.		Paint Over: Troels Aagaard, Ivan Andersen, Lars Christensen, Jonas Hvid Søndergaard: Accelerator (still), 2005.
Paint Over: Troels Aagaard, Ivan Andersen, Lars Christensen, Jonas Hvid Søndergaard: Accelerator (still), 2005.		Paint Over: Troels Aagaard, Ivan Andersen, Lars Christensen, Jonas Hvid Søndergaard: Accelerator (still), 2005.

En af de problematikker i arbejder med i jeres animationer er bl.a. den konstante bevægelse. Beskueren bliver nærmest ført igennem jeres univers, introduceret for farveflader og genkendelige elementer fra hver jeres praksis?

Altså, vi rykker maleriet fra at være stationært, til at gøre det bevægeligt. Uden denne bevægelse, ville forskellen heler ikke være synlig, andet end at det var et maleri præsenteret på en skærm eller væg. Vi arbejder netop med det bevægelige maleri som grundelement i vores tilgang til vores projekter.

I arbejder som sagt alle fire med maleriet, og værket Accelerator synes at tage afsæt i netop afprøvningen af dets grænser og muligheder, hvor man som gruppe tager brug af hinandens motiver og idéer. Kan i fortælle lidt om ”Accelerator”, for måske illustrer det i sig selv hele processen bag jeres samarbejde?

Hvis man kender til hver vores maleri, så kan man jo genkende elementer på de fire skærme, da hver skærm repræsenterer hver en af os. Så hele fidusen var at få det hele til at gå op i noget der minder om en samlet komposition.

Vi ligger anderledes i vores interesseområde, end andre grupper, der sjældent lige som os laver det forkromede fælles værk. Hvor andre grupper laver en samlende udstilling over et tema, tager vi netop værket op til diskussion, og gør det til temaet.

Så det at vi laver et værk sammen, er en stor del af Paint Over, og af samme grund har vi så undladt at vise maleri, når vi udstiller som gruppen Paint Over.

Der er jo selvfølgelig mange der laver fællesværker, men de kunstnere der gør det, gør det ofte som en stor del af deres praksis, som for eksempel Elmgren & Dragset. Til forskel for dem, er vi stadigvæk interesseret i at have hver vores individuelle arbejdsprocesser. Måske er det også på den baggrund, at folk synes det er spændende når de ser Paint Overs værker, og kan genkende hver vores individuelle bidrag.

Formen er givet ved idéen. Så vi har en ramme, hvor vi så kommer med hver vores materiale, og udfylder den.

Paint Over: Troels Aagaard, Ivan Andersen, Lars Christensen, Jonas Hvid Søndergaard: Accelerator, 2005.

I Accelerator animationen er bindeledet en grøn molekylelignende kugle. Kuglen går igennem alle fire skærme der optræder i installationen, og langsomt, løsriver den elementer fra skærm til skærm, for til sidst at blande alle elementer sammen?

Da vi blev inviteret til at udstille i Gl Strand, fik vi med det samme lyst til at skabe et værk, der skulle bygges i det eksisterende rum, for på den måde at give publikum en fornemmelse af ikke bare at være beskuer til værket, men også en fornemmelse af konkret at befinde sig midt i værket. Vi har bygget en gang, der fører ind til et rundt rum, hvor fire fladskærme er placeret på væggene rundt i rummet. Her har vi på hver vores skærm et digitalt maleri afbilledet.

Hvis man kommer ind i rummet i starten af filmen, minder det om en almindelig ophængning af malerier, men efter en tid begynder der at ske ting med billederne, ting som er anderledes end på en almindelig stationær maleriudstilling. En grøn partikel kommer gradvist til syne og bevæger sig med uret rundt fra billede til billede, fra skærm til skærm, rundt om beskueren. Partiklen bevæger sig rundt med stigende hastighed og begynder at ramme eller på anden vis påvirke elementer i malerierne, og herefter slynger den dem med ind i de andre billeder fra skærm til skærm.

De billeder, som først var at se som billeder fra fire individuelle kunstnere, blandes nu med hinanden og skaber nye ikke før sete billeder. Rundt om beskueren dannes hurtigt helt nye billeder og kompositioner, der lige så hurtigt splittes igen for senere igen at samle sig og danne nye kompositioner igen et andet sted i værket.

Vi valgte den hér kugle som triggerelementet, for at det hele ikke ligesom bare skete af sig selv, men derimod blev påvirket af noget. Det at animationen starter med at vise hver vores motivverden, fordelt på hver sin skærm i installationen, illustrerer jo også meget godt hvor vi kommer fra individuelt. Så fungerer kuglen som det element, der forsager hele bevægelsen.

Kuglen repræsenterer måske også samtidigt, en slags motor. Kuglen bliver en repræsentation eller et symbol på idéen om Paint Over. I det mener vi at der ligger en hel masse materiale som vi råder over, hvor kuglen går ind og dirigerer vores fællesarbejde som Paint Over.

Kuglen har også en lidt dobbelttydig rolle i værket, da den både går ind og splintrer hver vores arbejder i begyndelsen af animationen, samtidigt med at den samler vores arbejder til ét værk i slutningen.

Man kan også sig om Paint Over, at vi var meget opsatte på at vise hver vores maleri i det nye værk. Vi ville gerne vende tilbage til vores første værk Digitale interventioner, hvor vi også viste vores egne værker.

Projekter efter Digitale interventioner, ligger inde for mere narrative fortællinger. Projekterne kan ses som mere samlende indtryk i deres grafiske opsætning, og vores forsøg på at fortælle en konkret historie.

Men vi begyndte at savne lidt det med at inddrage vores egne motiver og elementer fra hvert vores univers. Måske også for at se hvad der var sket med vores maleri i de år, vi ikke inddrog maleriet i vores værker.

Musikken ligger fast som underlægning i Paint Overs animationer, og understøtter stemningsbillederne i dem. Kan i fortælle lidt om jeres samarbejde med manden bag musikken Rune Kaagaard?

Rune laver al musiken for os, og vi skriver intet af det selv. Processen sker ved, at vi går i gang med at animere, og så bliver han så introduceret til det halvvejs inde i processen. Når Rune så bliver forklaret om værkets udtryk og form, danner der lyde inde i hovedet på ham, og så går han i gang. Han er en ret god medspiller og det som musikken også kan, er at give billeder en stemme. Det medvirker til at publikum for en større følelse af tilstedeværelse i værket.

Vi har selvfølgelig selv nogle overordnede idéer til hvordan det sådan cirka skal lyde, men med Runes kendskab til lyd, har han også kunnet komme ind i projektet med nye idéer og forslag til kompositionerne.

Han har ret frie hænder til skabelsen af musikken, og vi ønsker kun med musikken at det giver værket den lyd, der forstærker stemningen i det. Så vi bruger meget hinanden i processen.

Én af de stemninger som man ofte føler når man ser jeres værker, mens man drages igennem jeres univers, af billeder og lydsporet, er følelsen af nostalgi?

Det er en sjov ting der opstår, når Runes musik møder vores animationer. Kigger man på vores anden film Paint Over, hvor beskueren følger en malingsfabrikation, fra pigmentet kommer ind, til det kommer ud i en malerbøtte. Der tilføjede han en indre nostalgi med hans komposition. For ser man værket uden lyd, virker animationen ikke specielt nostalgisk. Men det at hans lydflade kobles på, begynder man lige pludselig at få øjne op for malerbøtten, og man nærmest identificerer sig med den på en hel anden måde, end hvis der ikke var musik.

Det er noget af det som musikken kan, den tilføjer nogle følelser til de bevægelige billeder vi skaber, og det er Rune smadder god til, noget man også bruger utrolig meget i musikvideoer og film. Man putter en effekt på en effekt, for at få publikum til at blive siddende inde i biografen og se en ny film, selvom det er den samme suppe man har kogt på. Det er bare nogle andre skuespillere man bruger for hver gang, mens sammensætningen af lyd og billede går hen og bliver det alt afgørende.

Vi har fra starten været meget bevidste om at have denne ekstra musikflade på, som man jo ikke kan have i maleriet, men som man kan have i filmen, så på en eller anden måde laver Rune egentlig et slags soundtrack til vores malerier, der giver Paint Overs værker en ekstra dimension.

Men måske er nostalgi ikke det helt rigtige ord, da ordet refererer tilbage til tid og steder. Måske er melankoli et bedre udtryk for sindsstemningen. Det hænger nok også sammen med at Rune laver et meget simpelt reeve, som går igen under vores animationer, og det at det ikke er et poppet nummer som ”Barbie girl”, giver værket en intensitet, twist og dybde der peger hen mod noget melankolsk.

Installeringen af jeres animationer har en stor betydning, ikke bare i jeres opbygning af Accelerator, men også værker som Satelite Fever hvor der var en installeret en kæmpemæssig satellit der projicerer jeres animation på væggen. Kan I beskrive jeres tilgang til det installatoriske i præsentationen af jeres værker?

Vi er jo alle fire billedkunstnere, der har arbejdet forholdsvis traditionelt med maleriet; men det har ligesom ligget i kortene, at vi skulle prøve at skabet noget andet, der kunne give noget nyt til vores animationer og omvendt.

Ivan Andersen sagde på et tidspunkt at: ”Jeg tror der bor en installationskunstner inden i maven på mig.”. Og det med at vi går ud og griber fat i rummet, illustrerer vores fælles lyst til at gå ud og arbejde med andre dimensioner end den 2-dimensionelle flade. Det er jo vores fælles hovedfascination hver især, og nu vi arbejder så intenst med den, har det på den anden side også været en måde til at komme videre med vores maleri på. Vi arbejder hver især også meget med det rumlige som element i vores malerier, så ideen om en fysisk udbygning lå måske lige for? Og dér har Paint Overs arbejde med installationen givet ny luft til vores egne individuelle projekter, i dens indgriben i rummet og afprøvning af hinandens idéer.

Samtidskunsten benytter sig i dag af alle mulige redskaber og materialer, og lukker op for uendelige muligheder for en indgriben i rum, men som er svært for vores individuelle maleriprojekter. Og der har vi alle kunne få afløb for netop denne tilgang, i vores fælles arbejde i Paint Over, ved at få vores installationskunstner ud af maven.

Der sker også noget specielt, idet vi prøver at gøre maleriet fysisk. Vi arbejder jo stadig i 2D programmer ikke 3D lige som billedhuggere typisk gør, når vi arbejder med vores animationer. Så det er stadig det 2-dimensionelle maleri der fascinerer os meget, men så meget at vi prøver at dele oplevelsen af det i vores undersøgelse af grænserne af det, som i for eksempel vores installationer.

Ved at skabe et rum, hvor beskueren placeres i centrum, forstærkes den der fysiske tilstedeværelse af det bevægelige maleri også. Kuglen der nærmest suser om ørerne, og blander Ivans motiver med Lars’s, og giver derfor en anderledes oplevelse end den mere traditionelle når man ser på maleriet. Og det er det vi i bund og grund er dybt fascinerende af.

Det at vi kombinerer for eksempel robotter på Den Fri (jr. ”Seasons in the Sun”), med vores animationer, lægger os også inde for en relativ ny tradition, der ligger udenfor den mere traditionelle ruminstallatoriske og skulpturelle, og giver værket som helhed en hvis lethed der gør værket letaflæseligt.

Paint Over: Troels Aagaard, Ivan Andersen, Lars Christensen, Jonas Hvid Søndergaard: Accelerator, 2005.

Og tapetet?

Grunden til at vi lavede tapetet var, at vi havde lyst til at inddrage rummet, frem for bare at præsentere en video på en skærm. Vi ville gerne lave et tapet, som bare signalerede Paint Over, og derfor gik vi så ind og hentede elementer fra alle værker, og satte dem så sammen i et gentagende mønster. Grunden til vi valgte et tapet, var at vi var interesserede os for iscenesættelsen af vores film.

Man kan også sige at Paint Over repræsenterer alt det moderne, det at vi eksperimenterer med maleriet og dets rammer. Og for nogen kan den problematik måske virke svært tilgængelig, og ved at installere tapet i et rum, kan man komme i dialog med mange flere.

Tapetet passer også ret godt til specielt Gammel Strands udstillingslokaler, i det det refererer til hjemmet i dets små huslige lokaler. Gammel Strand er jo en gammel herskabslejlighed, og tapetet som vi har lavet til udstillingen, passer utrolig godt til de her ”stuer” med stuk i loftet.

Havde det været et gammel klassisk tapet, havde det måske passet for godt ind i lokalerne, men vores tapet er lyserødt, med digitale elementer i sig, og samler derfor det nye og det ældre i sig på sammen tid i dets mønster komposition.

Vi ville gerne på samme tid illustrere, at det ikke var nye værker som vi viste i rummet, da vi viser to tidligere projekter som vi har lavet, men vi ville gerne præsentere dem på en ny måde.

Tapetet afspejler også meget godt, vores arbejdsproces, idet det indeholder alle Paint Overs elementer. Tapetet er også et velkendt symbol ligesom maleriet er det for os, som vi så har puttet igennem vores Paint Over maskine, og har blandet sammen. Resultatet er så noget helt andet. •