Interview: Nina Saunders

Nina Saunders: Collectors Item, Nina Saunders: Apathy,

Det virker som om dine værker er et opgør med det velkendte – hvad har inspireret dig til værket Collectors Item – en omtænkning af jagt-trofæet til en rasende hund iklædt elefanthue?

Der er og har været en meget stor problematik i dette land (England red.) omkring jagt og en rivalisering mellem de som støtter - og ikke støtter - rævejagt. I denne kamp klædte jagt-sabotørerne sig ofte i elefanthuer for at undgå at blive genkendt af politi og jægere. Sabotørerne ville således forstyrre jagten. Ved at iklæde rævene elefanthuer kommer de visuelt til at ligne sabotørerne. Udover det umiddelbare, synes jeg der er en psykologisk effektfuld visuel ting på spil i konfrontationer. Hvad end de er, afhænger af beskueren.

Nina Saunders: Sincerely Yours,		Nina Saunders: By-Pass,

I værket Sincerely Yours ser det ud som om lænestolen nærmest overfalder sig selv – hvori består din fascination af møbler?

Stole er designet til at understøtte den menneskelige krop og vi identificerer os således med dem. Og da møbler understøtter specifikke miljøer og viderebringer budskaber omkring brugerens status, ambitioner og endda om køn, alder og beskæftigelse har de et enormt ekspressive potentiale.

I værket By-Pass vokser en kanin ud af stole-sofaen. Hvad er meningen?

Titlen giver et hint. By-pass har en dobbelt betydning. By-pass som i en medicinsk procedure og By-pass som i en urban byplanlægning hvor trafikken køres uden om byen i et ’by-pass’. Nogen er nødt til at betale...det handler også om forandringens overraskelse og om hvordan en dag eller et øjeblik kan forandre alt.

Nina Saunders: Woodland Trust,

Man kan sige at dine værker gør hverdagsobjekter knap så hverdagsagtige eller næsten unheimlich – hvordan har du det med Freud som jo beskrev fænomenet som ’det skræmmende som peger tilbage på det familiære’?

Det kan jeg sagtens relatere til. Folk refererer ofte til Freud hvor ’heimlich og unheimlich’ er sammenfaldende. Nogle stole indeholder den samme modsætning. For mig har polstringens buler en forvandlings-funktion, idet de kan fremmedgøre ellers familiære objekter.

For mig repræsenterer dine værker en dobbelthed – det velkendte/det ukendte, det hjemlige/det fremmedgørende. Arbejder du bevidst med modsætninger?

Ja, værkerne eksisterer i et smalt felt mellem skønhed/det grimme, komfort/eksklusion, hjemlighed/fremmedgørelse. De værker som ’gror’, om man vil, er betrukket med ét stykke stof, hvilket giver materialet omkring bulen en særlig stivhed og skaber en følelsesmæssig spænding. Jeg medtænker altid den følelsesmæssige spænding.

Nina Saunders: Heartbreak,		Nina Saunders: Confession,

I værket Sincerely Yours virker det som om du ikke bare udfordrer virkeligheden og den arketypiske form men måske ligefrem ideen om hjemlig idyl?

Ja, jeg skiller den ad og undersøger de spændinger som ligger under overfladen af hjemligheden og livet.

Dine værker tiltrækker både fordi man undres og mores – har du selv en ironisk distance til det du skaber eller til kunsten som sådan?

Humor er så vigtigt. Ironisk nok har jeg haft mit bedste grin på et hospital umiddelbart før en operation. •