| ||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
| Kopenhagen - info om samtidskunst > Interviews > Interview: Mie Olise Kjærgaard | ||||||||||||||||||||||||
Annoncer: | [19. juni 2007] Interview ![]() Mie Olise Kjærgaard Interview: Mie Olise KjærgaardMie Olise Kjærgaard studerer under Douglas Alsop og Chris Kul-Want paa Byam Shaw School of Art under St. Martins/London University of The Arts, og mutated small town limbo er hendes første soloudstilling i Danmark efter at hun påbegyndte sit ophold i London. Hun er cand.arch fra arkitektskolen i Århus 2001 og har tidligere studeret på Danmarks Designskole. Værkerne på mutated small town limbo refererer til forladte steder, kæmpe konstruktioner forladt af mennesker, skaller efter en drømme, utopia, som faldt. kopenhagen mødte Mie Olise Kjærgaard til en snak... Interview:Torben Zenth Foto:Galleri NB Mie Olise mutated small town limbo 29. april - 23. juni 2006 Galleri NB - Roskilde Vindeboder 1, 4000 Roskilde web site:www.nbgal.com Mandag - fredag 12-17, lørdag 10-14
Hvor har du gået i skole? Jeg har en baggrund på arkitektstudiet, og tager nu en master i Fine Art på Byam Shaw, der hører under Saint Martins i London.
Hvad er det du arbejder med på din udstilling på Galleri NB i Roskilde? Jeg er endelig kommet frem til noget jeg kan mærke er rigtigt. Det er billeder og skulptur, og denne gang er der også video med. Mit primære sprog er maleri. Jeg har arbejdet i model som jeg har skaleret op til en kæmpe struktur jeg har skaleret op til en kæmpe struktur der er 7x6x8 m. Så har jeg bygget nogle små fuglehuse. Alle disse udtryk har samme tematik som handler om konstruktioner og steder. Det er psykologi knyttet til sted på den måde at... jeg synes at steder har et sprog, og forladte steder og kæmpe konstruktioner er helt sikkert noget jeg har fra min arkitektbaggrund og ting jeg har set - nogle billeder jeg har i mit hoved. Jeg har været ude og fotografere steder og konstruktioner, store man-made træ- og stålkonstruktioner hvor man kan forestille sig der har været en idé med at det blev bygget engang og så faldt idéen og nu står skallen tilbage som et utopia om en drøm der var. Og skallen er så kæmpestor at den begynder at leve selv i forfaldet - den bliver porøs og der bliver muligheder for at gøre noget andet. Det er savværker, det er fabrikker, det er broer som jeg maler på min måde... Jeg går meget ind i maleriet. Der er en narrativ historie som jeg ikke udpensler så meget - malerierne fortæller historien på den måde at malerierne er sproget. Det sprog jeg er kommet tilbage til er groft... kæmpe penselstrøg - jeg arbejder meget med lag og ikke-lag på den måde at der er nogen steder der nærmest ikke er noget på lærredet, hvor malingen er helt transparent og andre steder det bliver tungere... det drypper... det får lidt den samme stemning som det der er sket med bygningerne.
Malerierne er det mest åbne på udstillingen. Jeg er ikke så meget inde og fortolke, det er meget maleriet. Der er en baggrund og der er et objekt, det er det. Jeg kommer længere ind i historien i de 3-D ting jeg har lavet. Der er 5 fuglehuse på stribe der hænger. Udefra ligner de fuldstændig Mike Kelleys fuglehuse. Jeg malede meget fuglehuse til min forrige udstilling og pludselig begyndte jeg at se det i kunsthistorien. Det gik op for mig hvor mange der arbejdede med fuglehuse tidligt i deres karriere. Jeg skriver om Mike Kelley i min opgave på skolen og er meget inde i hans ting. Jeg brugte det som den helt basale allernemmeste konstruktion at lave. Og det med at kigge ind i hullet og se en ny verden. Jeg har også arbejdet meget med skalaspring, og har lavet elektrisk lys i fuglehusene og placeret dem som om de hænger på en gade. Inden i er der et lille interiør - dukkehus miniinteriør.
Da jeg søgte på Internettet i forbindelse med fuglehusene gik det op for mig at der er en hel verden... det er der også med abandoned buildings... det er kvinder der skaber deres lille perfekte - altså det de ikke har i virkeligheden - lille perfekte univers i et dukkehus med perfekte gardiner og puder og alt muligt. Det er et andet utopia... Hvor malerierne er det nådesløse, hårde virkelige utopia bliver det andet et drømme utopia - om en drøm man aldrig nåede, hvor det andet nåede man og så faldt den. Det var interessant at disturbe drømmeuniverset lidt, skufferne er åbne, stolen er væltet - så man kan se der er sket et eller andet.
Den store bygning i midten... det er meget rummet der gjorde at jeg havde den mulighed. Jeg arbejdede med model... jeg har lavet hundrede vis af dem, abstrakte dekonstruktivistiske modeller, både i svejsning, lodning og træ, og så lige pludselig kunne se at jeg står i et rum der er 100 kvm. og der er 20 m. til loftet - det kunne jeg simpelthen ikke stå for. Nu er det nu! Jeg havde set billeder af et sted der ligger lidt nord for London, et forladt militærområde hvor der er nøjagtig den stemning jeg maler efter i malerierne. Det er lidt "The Uncanny" som Freud beskriver... der et eller andet der er mærkeligt og man bliver lidt utryg. Det er lidt den skræmmende fornemmelse der driver mig... Jeg filmede stedet fra syd, vest og nord og det har jeg installeret i bygningen dernede så det står i samme vinkler. Man får fornemmelsen af at stå inde og de det udefra... Hvad er det der fascinerer dig ved utopia-psykologien? Det er de drømme man putter på ting. Jeg interesserer mig utrolig meget for en menneskelig måde at forholde sig til ting på - hvorfor man lige pludselig trækker tilbage, hvorfor man er nysgerrig for ting man i virkeligheden er bange for... Jeg synes stedet kan blive et anker for at erindre ting, jeg er meget følsom overfor steder.
Hvorfor udstiller du der hvor du gør? (Galleri Wolfsen, Ålborg; Galleri SOTO, Ålborg; Galleri NB Roskilde) Jeg er startet et helt andet sted end kunstverdenen i København. Jeg har malet siden jeg var 15-16 år - sideløbende med mine arkitektstudier har jeg haft atelier på Århus Havn og været der efter skole. På et tidspunkt er jeg blevet kontaktet af nogle gallerier - jeg var 23 da jeg blev kontaktet af Galleri Wolfsen og det var jeg rigtig glad for. Jeg har ikke været opmærksom på at der er en måde at gøre det på -agtigt... at man først går på kunstakademiet og så bliver man opdaget af et eller andet københavnergalleri. Det er en del af grunden til at jeg er taget til London - at få nogen ting mere bevidstgjort. Jeg har aldrig fået undervisning før. Det troede jeg ikke ville gøre den store forskel, men det har det virkelig gjort. •
| Related:fra kopenhagen.dk: [19. oktober 2009] [21. juli 2009] [06. maj 2009] [05. november 2008] [06. august 2008] [14. april 2008] [05. marts 2008] [07. august 2006] [06. august 2006] [07. marts 2006] | ||||||||||||||||||||||
© 2000 - 2006 kopenhagen publishing kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA | ||||||||||||||||||||||||