Interview: Mad Love

kopenhagens Magnus Andersen med samleren Erik Vejstrup

Hvilke værker har du med på udstillingen?

Der er 2 værker af Tal R, og så har jeg et Anders Brinch, som er et billede af en hund med 3 øjne, fordi man skal have øjnene med sig. Det er noget, jeg propaganderer meget for: at man måske ikke skal snakke og forklare så meget, men man skal ud og se. Og netop der, kan jeg måske godt være lidt kritisk overfor kunsthistorikere, museumsfolk osv, fordi de sidder jo meget og kigger i kataloger, og de snakker og hører, hvad de andre gør...

Er du tilfreds med ophængningen?

Jeg er vældig tilfreds. Især hunden hænger godt. En af de andre samlere sagde netop også, at han havde godt set den før og vidste ikke rigtigt, men han kunne godt se at den var afsindig god.

Og det er meget sjovt at Anders Brinch pt. har en stor separatudstilling på Kastrupgård, Tal R har en separatudstilling på Louisiana, og så har jeg noget af begge to over i Portalen i Hundige. Så det er 3 steder udover på Arken, man kan se de 2 kunstnere netop nu.

Fra venstre mod højre: Tal R, Anders Brinchs hund med 3 øjne og Jake & Dino Chapmans skulptur

Vi står overfor en skulptur af Jake & Dino Chapman...

Jeg var i London og så en udstilling med dem på ICA – deres første store retrospektive udstilling. Dér så jeg de figurer, og jeg syntes de var så fantastiske, men de var meget mere provokerende, end denne her er Så sagde jeg til galleristen Victoria Miro, som jeg er meget tæt på, at jeg ville gerne have en skulptur. Vi arrangerede et besøg hos Jake & Dino Chapman. Det var forrygende. Jeg sagde til dem, at jeg gerne ville have en, som jeg kunne leve med, og ikke var helt så provokerende. Min gamle mor var 90, og det var ikke sikkert det lige var sagen. De lavede så en, som nok er provokerende, men den er ikke frastødende.

Så den er lavet specielt til dig?

...Helt specielt til mig.

(foran et værk af Grayson Perry)

Det her værk holder jeg utrolig meget af. Jeg har altid været dybt fascineret af kunstneren og keramikeren Grayson Perry, og et år før han fik Turner-prisen (red. 2003), der fandt jeg denne her hos Victoria Miro i London. Hun kom en dag og sagde: ”Ole, der er noget du skal se – her er noget helt specielt.” Så fandt jeg denne skulptur. Den er ganske enestående i den finish, den har, og hele den provokerende måde man ser på kunsten. Han er en meget spændende person, dybt intelligent, og samtidig med det, har han altså en mærkelig måde at stille sig frem på i offentlige sammenhænge. Når en udstilling åbner, klæder han sig ud, og han bruger meget ofte navnet Claire, men når han så lægger det, og han kommer som almindelig kunstner, så ligner han en fodboldspiller... Han er 2 personer... og utrolig dygtig.

Det er vigtigt for dig, at kunstneren som person er spændende?

Jeg synes, det er meget vigtigt for mig. Jeg vil altid kende kunstneren personligt. Jeg må vide, hvad er det han laver? hvem er han? Jeg køber ikke noget, uden at jeg ved, hvem kunstneren er.

Skulptur af Grayson Perry a.k.a Claire...

(Foran Matthias Weischers Ohne Titel 2003)

Hele min interesse for akademiet omkring Leipzig startede med et besøg, hvor Christian Gether (Arkens direktør) og jeg kom til Berlin og skulle have købt et værk af Sarah Lucas. Da vi kommer til galleriet, på trods af vi var blevet lovet at Arken kunne vælge først, var halvdelen af udstillingen solgt. Så vi blev lidt småfornærmede og forlod galleriet. Næste dag gik Christian Gether og jeg på galleribesøg i Berlin, og der var netop åbnet et co-operativt galleri, som hed Liga.

Galleriet eksisterede i 2 år, og Matthias Weischer er noget af det, som kom ud af dét.

Købte du ham allerede i 2003?

Ja, der var ingen, som anede hvem han var, og i dag er han faktisk en verdensstjerne.

Hér er et billede af Christoph Ruckhäberle, som også er vidunderlig. Og der kan jeg fortælle, at jeg havde været på et af mine mange besøg i Leipzig og en lørdag eftermiddag efter arbejde – jeg arbejder altid – kørte jeg ud til Nicolai Wallner med en masse brochurer og sagde: Værsgo, her har du noget helt nyt. Og jeg troede, at Nicolai bare sådan havde rystet det af sig, sådan er gallerister jo. De vil kun det, de selv vil. Men han greb chancen og de unge mennesker (Tilo Baumgärtel, David Schnell, Matthias Weischer, Tim Eitel, Christoph Ruckhäberle, Peter Busch (April 2003)) kom herop i et rugbrød, og lavede en udstilling hos ham, som blev en stor succes.

Ole Faarup foran maleri af den super cool Lepzig-kunstner Tim Eitel

Hvad betyder det for en kunstner at du går ud og køber ham/hende?

Det ved jeg ikke noget om...

Tatoo made by Dr. Lakra himself...

Dr. Lakra har simpelthen lavet din tatovering...

April sidste år var jeg i Mexico og mødte Dr. Lakra. Jeg havde i noget tid tænkt, at jeg super gerne ville have lavet en tatovering af ham og efter at have hængt ud med ham i nogle dage, hvor han viste sig at være ret cool og sympatisk, besluttede jeg mig. Vi brugte 2 af hans tegninger som forlæg, som vi så tilpassede med nogle af de ideer, som jeg havde på forhånd – og det hér er, hvad der kom ud af det.

Jeg synes hele den her stil med flammer, dødningehoveder osv er super cool, fordi den siger en masse om hele den generation af kunstnere, som er født i midten af 70erne.

I forhold til dukken (den fra forsiden af udstillingsmaterialet) så måtte jeg faktisk vente 2 år på at kunne få en. Dr. Lakra laver dem ikke bare på samlebånd, så da jeg fik muligheden for at købe en, var det vigtigt for mig, at det virkelig var den rigtige.

Skulptur af Jesper Dalgaard

Fortæl lidt om Jesper Dalgaard og værket hér

Jesper Dalgaard er en fantastisk kunster, men desværre også en noget undervurderet kunstner. Det er især baggrunden for materialerne, som gør det her værk spændende. De små stykker træ, som sidder ud over skulpturen, har han kørt rundt ude på Christiania og fundet og klippet til. Rektanglerne eller ”formene” er papmachebakker, hvor bunden er skåret ud, og græsset er sådan noget modelgræs, som man bruger til modeltogbaner. Så måden hvorpå han blander materialerne og selve tilgangen til dem, synes jeg er fed, når man ser på det univers, der kommer ud af det.

Leif Djurhuus lyste op blandt jakker og slips: Rygmærke af Dearraindrop

Leif Djurhuus foran sit Chris Johanson værk Untitled fra 2002.		Grevinde Alexandra modtog et værk som gave af den upcoming kunstnergruppe Dearraindrop.
Otto Detlefs foran Jonathan Pylypchuk Untitled (I can´t leave you out) fra 2004