Interview: Lotte Juul Petersen - Fabrikken for Kunst og Design

Fabrikken for Kunst og Design

Fabrikken for Kunst og Design, også tidligere kaldet ’Kulturfabrikken’ – vil du fortælle lidt om, hvad det er for et sted og hvad det kan tilbyde?

Fabrikken for Kunst og Design ligger i Sundholm på Amager og fungerer i dag som et professionelt værkstedshus med Camilla Nørgård som daglig leder i tæt samarbejde med et nedsat brugerråd. Fabrikken rummer godt og vel 50 atelierpladser for unge kunstnere og designere, og derudover tilbyder fabrikken en række aktiviteter som residency programmer, et udstillingsprogram og den årlige alternative kunstmesse Alt_Cph. Der er i øjeblikket lang ventetid på at få et atelier. Det er nemlig attraktivt at få muligheden, da stedet som noget særligt tilbyder et stort arbejdsfællesskab. Man kan møde mange forskellige kolleger på tværs af interesser og fagligheder herude på Fabrikken. Vi har fundet en midlertidig løsning på den store atelierefterspørgsel ved at inddrage lokaler på Amager Fælledvej bl.a. - det tidligere Galleri Kirkhoff – som pt. udnyttes til atelierplads. Kødbyen og dele af Sundholm bliver også brugt som atelierplads, et initiativ taget af Københavns Kommunes kultur og fritidsforvaltning.

Det at have en god atelierplads skaber jo en arbejdsro for kunstnerne og deres praksis. Man er som tilknyttet kunstner på Fabrikken ikke forpligtet til at lave udstillingsprojekter, man har sin atelierplads til at arbejde på sine projekter i det tempo, man ønsker. I dag flygter mange kunstnere til Berlin, selvfølgelig fordi Berlin er en international metropol for samtidskunst, men også fordi det som kunstner er muligt at overleve dér! Det er vigtigt at København også har ateliertilbud, der gør det attraktivt for unge kunstnere at blive i byen. Det er vigtigt at en storby som København rummer steder, der giver plads til anderledes og ’fri’ tænkning – sådanne steder mener jeg er en stor mangelvare i København.

...måske steder som Fabrikken, der vægter fællesskabet og som er til at betale, eller?

Prisen for en atelierplads på Fabrikken er vist hvad man kan kalde ’middel’, egentlig ikke specielt billig. Men Fabrikken for Kunst og Design indbyder helt sikkert til en særlig kollektivisme, men der er også plads til enkeltindividet og forskellighederne. Sammensætningen af kunstnere og designere udgør en spraglet flok, og det er netop denne mangfoldighed, der giver stedet dynamik og karakter. Samtidig er det et professionelt bedømmelsesudvalg, der udvælger de kunstnere og designere, som søger en plads, så diversiteten er stor men fungerer samtidig på et kvalitetsmæssigt højt niveau.

CPH AIR: Angela Dorrer: Urban Pilgrim Copenhagen, 2007-08

Fabrikken for Kunst og Designs hjemmeside vidner om et stort engagement i det internationale - hvordan fungerer jeres recidency program?

Tidligere husede Fabrikken et recidency program ganske frivilligt og helt non-profit i samarbejde med Nifca (Nordic Institute for Contemporary Art), som jo desværre er blevet nedlagt. Nifca gav ellers gode muligheder for netværksforbindelser i Norden og styrkede samarbejde og udveksling med Rusland og de Baltiske lande. I takt med at Nifca blev nedlagt, blev der – før min tid derude – fra Fabrikkens side argumenteret kraftigt for et recidency program igennem Københavns Kommune, det startede officielt i april 2007 og hedder CPH AIR. Denne recidency struktur integrerer både det internationale og det lokale. Det er faktisk muligt for alle, også kunstnere på Fabrikken, at søge om pladsen. Programmet tilbyder en atelierplads på Fabrikken, et honorar og en lejlighed, som man kan bruge i den periode opholdet varer. Kunstnerne, der enten inviteres eller selv søger om pladsen får mulighed for at tage del i Fabrikkens hverdag, mulighed for at samarbejde, producere kunst og afholde talks på Fabrikken. Fabrikken har længe fokuseret på det internationale samarbejde og heldigvis har alle bestræbelserne nyttet. For vi har netop nu fået en treårig bevilling for et nyt recidency program, der hedder FAIR (Factory of Art and Design_AIR). Et program, der er tiltænkt at kunne spille sammen med CPH AIR. Jeg tror det er helt væsentligt for det internationale samarbejde, at man kan tilbyde, hvad man kan betegne som et Production-in-Residence, det kan sammenlignes med BAC – Baltic Art Center.

Ann Lislegaard: Science Fiction_3112 (after A Space Odessey 2001, 2007, 8.5 min.		Ursula Nistrup: A Sound Work in Four Parts, 2007, audio loop, tekst.

Udover tiltagene med recidency-programmerne, følger Fabrikken for Kunst og Design da en særlig udstillingsstrategi eller -vision?

Fabrikkens udstillingsprogram er udviklet i samarbejde med Camilla Nørgård, som har været daglig leder af Fabrikken siden 2001. Hun har sammen med bl.a. brugerrådet fra Fabrikken i øvrigt gjort et fantastisk stykke arbejde for at udvide og styrke Fabrikkens profil i international retning. For at gå lidt tilbage i tid startede man med at åbne et projektrum som hed The Showroom på initiativ af Frank Franzen, som senere blev overtaget i en periode af Tine Bundgaard. Hun arbejdede også for at styrke residency programmet på daværende tidspunkt. Det bestod konkret af fire hvide, mobile vægge, som de udstillende kunstnere frit kunne inddrage som de ville i deres udstillinger.

Denne interaktions-idé er i og for sig ført videre i de nye udstillingsprojekter, hvor vi indbyder til at interagere med Fabrikken som sted. Katharina Grosses udstilling Town and Country, 2006, var eksempel på et værk, der tog Fabrikkens enorme udstillingsrum i brug, hun arbejdede installatorisk i en stor skala, hvilket netop er muligt på Fabrikken. Denne udstilling blev gennemført på baggrund af et samarbejde mellem Mikkel Bogh rektor ved Kunstakademiet og kunstner Torgny Wilcke og Camilla Nørgård. Lige nu viser vi udstillingen ’Mind the Gap’ med Ann Lislegaard, Ursula Nistrup og Camille Norment, som hver især er blevet indbudt til at reflektere over de kløfter og forskelligheder, der ligger i området omkring Fabrikken. Man finder jo både Metroen, Universitetet og Danmarks Radio, et par børnehaver og kursussteder herude, imens herberget, ungdomsfængslet og behandlingshjemmet Sundholm samt nødboligere for flygtninge udgør en anden side af områdets virkelighed med dets socialt hårdt ramte beboere. Der er nogle store sociale kløfter i området, kløfter som bør udnyttes positivt. Så udstillingen ’Mind the Gap’ er en udforskning og værdsættelse af den mangfoldighed, som kendetegner Fabrikken og det miljø der omgiver den. Både udstillingerne og recidency programmerne vægter det procesorienterede, og det at vi ikke er underlagt særlige udstillingskrav gør, at vi kan tillade os at arbejde i den rækkefølge vi vil med eksempelvis de aspekter en udstilling indeholder.

Kataloget til Mind the Gap er snart klart til at blive trykt her et godt stykke tid efter åbningen. Den ro vi kan tage os til refleksion efter en udstillingsåbning mener jeg netop kan tilføre udstillingen og også dets katalog noget nyt. Det er i øvrigt en vigtig pointe – at fremhæve Fabrikken for Kunst og Design som et sted med plads til fordybelse, proces, refleksion og eftertanke. •