| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Kopenhagen - info om samtidskunst > Interviews > Interview: Troels Carlsen | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Annoncer: | [02. maj 2006] Interview ![]() Troels Carlsen på V1 Gallery Interview: Troels Carlsen“Monkeys are superior to men in this: when a monkey looks into a mirror, he sees a monkey.” Malcom de Chazal Dette citat guider os ind i udstillingen Ape Savant (den vidende abe) som Troels Carlsen (1973) er aktuel med på Galleri V1. Når aben kigger i spejlet ser den aben, men hvad ser mennesket, når det holder aben op som spejl omkring vores egen civilisation? Jeg mødte Troels Carlsen på en regnvåd søndag eftermiddag til en snak om en udstilling, der i høj grad befinder sig midt imellem noget. Midt imellem menneske og abe, imellem kultur og natur og imellem det personlige og det private i kunsten. Det blev til en samtale om det, at ønske at ens værker bliver mere intelligente, end man selv er. Om hvordan det er, at være lige så meget forsker som kunstner. Og om at ville undgå klicheer i forhold til et materiale hvor der ellers ligger i tykke lag lige for hånden. Interview:Maibritt Pedersen Foto:Torben Zenth Troels Carlsen Ape Savant 22. april - 13. maj 2006 V1 Gallery Flæsketorvet 69-71, 1711 København V web site:www.v1gallery.com Onsdag-fredag 12-18, lørdag 12-16 Udstillingens titel, Ape Savant, hvad refererer den til? Ape Savant betyder den vidende abe. Titlen kører på en dobbelthed i forholdet mellem menneske og abe. Som mennesker beskæftiger vi os meget med aben og undersøger den uden hæmninger. Vi anerkender dens intelligens og bruger den som materiale i vores egen forskningsverden. Og på samme tid behandler vi den som et dumt væsen, forstår du hvad jeg mener? Når man ser aber i zoologisk have oplever man tit, at mennesket står og overdænger dem med bananer og nødder mens de overstadigt griner dumt. Og så står aberne bare og kigger op på mennesket og virker som om de tænker ”hvad er det der sker?” Der er der aben pludselig virker som om den har en større værdighed, en reel indsigt i sig selv, som jeg synes er meget værdig. Der sker en forskydning mellem hvem, der er civiliseret, og hvem der ikke er. Og det er lige præcis det rum mellem aben og mennesket som jeg synes er helt enormt spændende at afsøge. Det er som om, der bare er et helt tyndt kulturelt lag der skiller os fra dem. Og nogle gange er jeg heller ikke sikker på, at det ikke måske er os, der ligger underst. Om vi overhovedet besidder en øvre intelligens, eller er mere civiliserede.
Er mennesket for dig mest bestående af natur eller kultur? Jeg synes mennesket er helt uovervindeligt sin egen natur. For kultur er så flygtigt, de kulturelle lag er enormt tynde. Hvis bare man skræller lidt så kommer man ind til de basiske lag igen.
Du bruger gennemgående aben som tema, både i Ape Savant men også i dine tidligere udstillinger. Hvordan kom konceptet om aben ind i din kunstneriske verden? Aben kom ind, fordi jeg blev ret træt af at sidde og lave kunst med mennesket som aktør. Jeg synes mennesket får meget direkte opmærksomhed i kunsten, så meget, at man kan synes, at kunsten bliver et udtryk for et enkelt menneskes narcissisme nærmere end et reelt kunstnerisk produkt af den, der sidder og laver det. Det var vigtigt for mig at træde til side, at finde et tema, der var stærkt nok til at lade kunsten træde frem, frem for kunstnerens bags eget behov for almindelig anerkendelse. Jeg har altid været på jagt efter et autentisk materiale, og ikke været interesseret i at proppe en masse private referencer eller udleveringer af mit eget intimliv ind. Det bliver nemt meget banalt og selvbeskuende. Jeg ønsker at skabe en grænse mellem det personlige og det private i kunsten, for jeg synes ikke, at det private er specielt interessant. Men tingene kan sagtens være personlige uden at være private, og det personlige er altid interessant. Forstår du, der er ligesom en stor grænse mellem det personlige og det private. Også i det kunstneriske rum. Og jeg synes ikke, det er interessant i kunsten, hvis man udelukkende får private referencer. Og så fandt jeg ud af, at man kan fortælle de samme historier men med mere interessante nuancer ved at række mikrofonen og projektøren over mod aben for en stund. Der er mange ligheder mellem primater og mennesker og samtidig er det sjovt at udforske den kliché, der er forbundet med aber, hvor de tilsyneladende er noget vi forbinder med sjove postkort hvor der sidder en orangutang og så står der ”Hey! Tillykke med de 40, du er stadigvæk en værre bavian”.
Hvordan ser du rent kunstnerisk på aben? Formsprogsmæssigt synes jeg, de er yderst æstetiske. Jeg synes, aber er meget smukke, og jeg bruger lang tid på - og har brugt lang tid på - at researche dem. Rent billedkunstnerisk er der mange udfordringer i aber, mange vinkler man kan putte dem ind i. På den her udstilling har jeg brugt både mixed media, tegning, maleri, installation og foto fordi der er så mange omdrejningspunkter omkring aben der er interessante - dens udseende og den måde den agerer på. Der er mange intelligente vinkler, der kan afsøges i det univers jeg har skabt, mange historier at fortælle. På et mere adfærdsorienteret niveau synes jeg der er en sårbarhed i aben, som umiddelbart rører ved noget i folk når de kigger på mine værker - og som jeg også selv oplever. De har en sensibilitet på en eller anden måde. Man tillægger aben en masse ligheder med os selv samtidig med, at man tænker, at aben lever noget ud som vi ikke selv lever ud. De får lov til at være de sjove rebeller vi kan spejle os i. For det er sjovt at kigge på aber, man får en umiddelbar lyst til at grine af dem. Og der ligger nogle dybe kulturelle lag i hvorfor vi gør sådan, for vi griner jo ikke af en giraf på samme måde, når den står og spiser af et 9 meter højt træ. Selvom det jo også er helt vildt sindssygt at der overhovedet findes et dyr der er sådan en høj stige.
Da jeg så udstillingen kunne jeg ikke undgå at tænke på gamle science fiction film som Planet of the Apes, hvor konceptet er, at mødet med det fremmede skal lære os noget om vores egen menneskelighed. Er det en del af det, du prøver at sige med den her udstilling? Fra starten af har det været meget vigtigt for mig, at jeg ville undgå klicheerne. Jeg var godt klar over at der eksisterede film som Planet of the Apes, men det er ikke aben som det fremmede, der er interessant for mig. Jeg synes i stedet at situationen med aben der skal overskue mange besværlige vilkår i menneskets teknologiske overhalingsbane er fascinerende. Det her er ikke er så meget en udstilling om aber som det er en udstilling der foregår i rummet mellem menneske og abe.
Men tror du, vi kan bruge aben som det mellemled der gør, at vi bliver i stand til at se på vores egen kultur med andre øjne? Jeg kan godt lide de situationer, der vokser op, når man tager en abe og placerer den i et menneskeligt kulturrum, som når jeg sætter den til at sørge over John F. Kennedy (i værket Memorial Service). Jeg elsker det frirum der er på spil. Og jeg oplevede meget til ferniseringen at folk bliver meget granskende og begynder at kigge ind i sig selv når de ser værkerne. De vil gerne høre flere historier, for de lærer noget nyt om sig selv ved at kigge på de her aber. Der opstår virkelig en dialog med folk omkring mine værker. I mange af værkerne er der en flertydighed i udtrykket, hvor man ikke umiddelbart kan gennemskue, om de aber, der er afbildede bliver mishandlet eller hjulpet… Jeg gør meget for at holde en kritisk distance til det jeg laver. For mig gælder det om ikke at gøre tingene for melodramatiske, for i stedet at få den stille desperation der kan ligge i værkerne frem. Så det ikke bliver en politisk antydning hvor jeg siger ”prøv at se hvad mennesket gør, hvordan vi misbruger vores egen forfader til at fremme vores udvikling”. Jeg er ikke politisk kunstner, for jeg synes hurtigt at man bliver mere politisk end man bliver kunstner. Jeg er selvfølgelig et hundrede procent bevidst om de lag, der ligger i det, men jeg mener, at jeg holder den kritiske distance. Og jeg prøver også på, at have et meget flygtigt og instinktivt forhold til det univers, som jeg på samme tid bliver suget meget ind i. For jeg ikke er jo ikke abe-dokumentarist, og jeg sidder ikke i Dyrenes Beskyttelse og forholder mig til overgreb mod primater i laboratorier. Jeg prøver på selv at være lidt ’uvidende abe’ omkring det, jeg laver. Jeg kan godt lide tanken om, at mine værker måske dermed er mere intelligente end jeg selv er. For det er ligesom det, der er interessant, det, som umiddelbart og ubevidst er opstået, som udtrykker flertydighed og på samme tid har en sikker kunstnerisk form.
Men der må være mange, der læser et magtmisbrug ind i det? Det er der, og jeg er også udmærket bevidst om, at det selvfølgelig er en del af dagsordenen. Men det, der fascinerer mig er den situation, at mennesket bilder sig ind at have en ’øvre intelligens’ og at vi næsten ikke kan lade være med at pille ved vores abe-forfædre, som kun lige ligger nogle genetiske procentpoint væk fra vores egen genmasse. Den stupide dumhed mennesket har, at vi føler vi skal undersøge os selv via en abe. Det er da enormt dumt, ikke? Samtidig ligger der også her et spil mellem klicheerne, hvor vi på den ene side ser aben som den glade ’banan-abe’, og på den anden side anerkender, at vi har næsten identisk gen-materiale.
Du snakkede om før, at du prøver at strække grænserne for abens tematiske formåen, blandt andet gennem brugen af flere medier. På en eller anden måde virker udstillingen som et laboratorium for dig? Det har det virkelig været. Der er så mange niveauer for at se, hvor meget udstillingens tema kan tåle. For mit omdrejningspunkt er aben - hele abe-tematikken og kulturen - at komme hele vejen med rundt i medierne. Det har været en virkelig stor befrielse for mig, også fordi jeg tit har været meget utålmodig. Hvis ikke man læste pressemeddelelsen eller kendte noget til mit bagkatalog kunne man jo sagtens træde ind og tro, at Ape Savant var en gruppeudstilling.
I nogle af værkerne indgår noter til dig selv. Er det en del af den laboratoriefornemmelse man får af udstillingen og af dig som videnskabsmand? Mine noter til mig selv er en del af konceptet, hvor jeg afslører mig selv som kunstnerisk aktør. For er jeg en abe der sidder og kigger på mennesket? Eller er jeg mennesket, der kigger på aben? Og på samme tid har jeg siddet og nørdet så meget med det, at det er som om, jeg selv sidder og forsker. (Personligt blev jeg i løbet af dette interview overbevist om, at Troels er det menneske uden for Københavns Zoo der ved mest om abers fysiologi, reaktionsmønstre og liv, både i naturen og i fangenskab: red.) Som udgangspunkt tænker jeg på det som at jeg undersøger aben som objekt. Og jeg synes min kunstneriske form er sikker nok til, at jeg så instinktivt bringer det, jeg finder, ud i en kunstnerisk form. Men et eller andet sted er jeg jo meget abe-laborant. På samme tid oplever jeg, at jeg, på trods af, at jeg er meget resultatorienteret i mit arbejde, har fået noget meget tilfredsstillende forsknings- og procesorienteret med ind i værkerne. Og det tematiserer min undersøgelse af aber. Jeg maler faktisk mine figurative malerier med fingrene, og det er pudsigt, for det ville man jo tilsyneladende forestille sig en abe ville gøre, hvis den stod med lærred og maling. Men forskere har løbende sat chimpanser til at male, og de håndterer faktisk at benytte en pensel. Med stor omhu. Deres malerier er solgt til høje priser på auktioner. Jeg når dem ikke til sokkeholderne. •
| Related:fra kopenhagen.dk: [19. januar 2012] [07. juni 2010] [01. februar 2010] [19. oktober 2008] [31. maj 2008] [06. februar 2007] [01. marts 2006] [06. maj 2004] [04. februar 2004] [13. november 2003] [02. oktober 2003] [09. juli 2003] [02. juli 2003] [23. april 2003] [25. marts 2003] [05. december 2002] fra www: | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
© 2000 - 2006 kopenhagen publishing kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||