Kopenhagen.dk - kunsten kommunikerer!lørdag d. 11. februar 2012. 18:45
Kunststyrelsen 2112Statens Kunstraad 0212
Kopenhagen - info om samtidskunst > Interviews > Interview: Peter Rune Christiansen

Annoncer:

Kunstnernes Påskeudstilling 2012
Gl. Holtegaard - showtime
Kunsthøjskolen Holbæk
Kunsthøjskolen Ærø
Andersens 0212
Det Fysnke Akademi

[09. maj 2006]
Interview
Peter Rune Christiansen på Helene Nyborg Contemporary

Interview: Peter Rune Christiansen

Tao, zen, teosofi, romantikken og fluxus. Månedens "debut artist" i ArtReview. kopenhagen mødte Peter Rune Christiansen (f. 1978) for at høre om hans udstilling på Helene Nyborg Contemporary. Det blev en filosofisk snak om, hvordan man sætter billeder på lyde og lyde på billeder. Peter Rune Christiansen er nemlig dybt optaget af at kortlægge lyde...
Interview:Marie Bentzen
Foto:Torben Zenth
Peter Rune Christiansen
Electrofonia
21. april - 27. maj 2006
Helene Nyborg Contemporary
St Kongensgade 40H, stuen, Skt Annæ Passage, 1264 København K
Tirsdag-fredag 11-17, lørdag 11-14


Peter Rune Christiansen: Electrofonia på Helene Nyborg Contemporary



På Helene Nyborg udstiller du både lyd og billeder. Hvordan synes du, at udstillingens billeder og lyde hænger sammen?

I billederne prøver jeg at kortlægge en lyd ved hjælp af de sitrende penselstrøg. Det er måske lidt abstrakt, men jeg forsøger at sætte billeder på lydene og give billederne lyd.

 

Og så kalder du selv dine malerier med hvid monokrom baggrund for en slags partiturer?

Ja. Der ligger en bevægelse i billederne, så man næsten ikke kan undgå at fornemme, at der er en lyd i dem på en eller anden måde.

Men der er også en slags skrift i billederne. De er ikke så konkrete, de er jo halvabstrakte. Og så er der en form for retning i billederne, som indikerer, at de fortsætter på den anden side af rammen.



Peter Rune Christiansen: Untitled (Electrofonia #3), 2006. 200x300 cm. acrylic on canvas and wall



Er det dét, du viser, ved at male videre ud på væggen ved et af dine billeder?

Ja, blandt andet. Men også nej, for der ligger en hel anden energi i det billede. Det har ikke partiturformatet som de andre. Det har et mere perspektivisk format. Så jeg understreger perspektivet i billedet ved at skabe dybde.

Billedet er jo enormt harmonisk, og derfor adskiller det sig også fra de andre billeder. Fordi det er så harmonisk, er det også vigtigt at have det tilfældige islæt med i billedet, tror jeg (ved hjælp af penselstrøjene, der fortsætter ud på væggen, red.). Jeg synes, det er vigtigt at understrege formatet ved at udforske det.

 

Og hvordan gør du så det?

Det er jo meget simpelt. Jeg udforsker det ved at tage en form, som ikke er egnet til det, og så undersøger jeg i dette tilfælde, hvad et partitur er. Og et partitur kan være så meget. Det kan jo også være et instrument på en eller anden måde.

 

Hvilken betydning ligger der bag udstillingens titel Electrofonia?

Elektrofoni er for mig et stykke elektronisk natur.

 

Men hvad betyder elektrofoni?

Det er nogle elektroniske vibrationer. Og så er der et element af natur med i ordet.

 

Hvordan er ordet forbundet med natur?

Elektrofoni er også et elektronisk stykke med naturlyde. Det kan det i hvert fald være. Sådan opfatter jeg det.

 

Maler du til musik?

Ja, det gør jeg, men det skifter meget hvilken musik, jeg maler til. Det afhænger af, hvor jeg er henne i billedet og processen. For eksempel for at få den der romantiske tomhed og vidde i billedet, sætter jeg noget romantisk musik på. Men jeg kan egentlig også godt lide at lytte til klassisk musik. Og så, når jeg skal have den mere elektroniske sitren ind i maleriet, så er det vigtigt, at der er et tempo i musikken. For ellers er det meget svært at opretholde energien.


Du lægger dig op af hele Fluxus-traditionen ved at arbejde meget intuitivt. Vil du fortælle lidt om det?

Ja, det er sandt nok. Der er noget John Cage i mine malerier. Jeg prøver også at bryde den der harmoni ind imellem ved hjælp af lidt skæve strøj, som opretholder energien og bryder med harmonien, for det kan hurtigt blive for harmonisk.

 

Nu du taler om harmoni, så er der da også noget modsætningsfuldt i dine værker, fordi det meget romantiske, harmoniske landskab med levn fra romantikken står over for noget uharmonisk eller fragmenteret. Hvad tænker du om det?

Ja, der er begge dele i mine billeder. Selve formen i billederne danner på en eller anden måde et instrument. Billederne ligger et eller andet sted imellem at være et landskab og et byrum, som former et ekko eller en tomhed. Jeg synes, det er vigtigt, at der kommer en støj ind over motivet.

Så ja, jeg arbejder med modpoler. Støjen i billederne bliver også halvabstrakt.

Jeg har for eksempel malet nogle motiver, som godt kan ligne dis, men som også forestiller en slags lyd.

 

Når du taler om lyd, så mener du en slags lyd i billedet?

Ja.

 

En lyd i et billede er jo meget abstrakt. Kan du prøve at blive mere konkret og fortælle, hvad du mener med det?

Der er jo en masse, man ikke kan høre. Jeg prøver at sætte lyde på ting, som ikke har lyd. Eller som har lyd, men som vi ikke hører. Så jeg prøver at skærpe andre sanser. Du kan for eksempel kigge på en ting og sætte din egen lyd på. Vi har en eller anden fornemmelse af, at ting har bestemte lyde, selv om du ikke kan høre dem.



Peter Rune Christiansen: Untitled (relief), 2006. variable dimensions mixed media and electronics



Er det dét, du gerne vil have, at beskueren oplever, når hun eller han ser dine billeder?

Ikke kun. Du kan også se mine billeder som en bevægelse. De har også en futuristisk sitren via billedernes energier.

Og så er de meget melankolske, tror jeg. Motiverne er øde steder, som på en eller anden måde bliver tillagt et nærvær, en tilstedeværelse eller energi, som frembringer nogle fornemmelser hos beskueren. For eksempel tror jeg altid, man kan fornemme samfundet et eller andet sted langt væk, ligegyldigt hvor man er. Jeg tror, der altid er nogle elektroniske bølger over hovedet på èn. Det forsøger jeg at få med i billederne.

(Det urbane kommer især tydeligt til udtryk i det sorte relief, som både ligner en by i et bjerglandskab set fra oven og en elguitar. Værket afgiver en insisterende baggrundsstøj, der giver associationer til storbyens konstante brummende larm, red.)

 

Er der antydninger af samfundet i dine landskabsmalerier?

På en måde ja. Beskueren bliver jo stillet over for billedet. Det handler om din eller min tilstedeværelse foran det. Mine billeders store formater hjælper også til oplevelsen af billedet. Formatet i sig selv er så stort, at du står over for en oplevelse. Men jeg har ikke, som Friedrich og andre i romantikken, inddraget personer i mine landskaber.



Peter Rune Christiansen: Untitled (Electrofonia #1), 2006. 200x300 cm. acrylic on canvas



Du har selv lavet lyden til udstillingen. Hvordan har du det?

Jeg havde en trang til at lave lyd, men jeg var i starten ikke sikker på, om jeg kunne bruge det til noget. Jeg har selv optaget lydene - blandt andet fra et dræningsanlæg, der lyder som en skonnert. Det handler om, at de lyde vi hører, ikke lyder som det, de er.

 

Så du vil gerne have, at dit publikum danner sig nogle ideer om, hvor dine lyde kommer fra, som slet ikke stemmer overens med virkeligheden?

Ja. Jeg smækker noget sammen, som giver en anden mening end det, det oprindeligt stammer fra. Jeg har prøvet at skabe et billede gennem lydene.



Peter Rune Christiansen: Untitled (Electrofonia #3), 2006. 200x300 cm. acrylic on canvas



Hvorfor kalder du alle dine billeder "Untitled"?

Jeg synes, det kan ødelægge oplevelsen af dem, hvis jeg skal til at putte ord på dem. Jeg vil gerne give beskueren den frihed selv at danne sig et indtryk af billederne, når nu de er halvabstrakte. En titel kan jo godt rykke på beskuerens oplevelse. Og jeg synes ikke, at titler er nødvendige. Ord kan ødelægge billeder, synes jeg. Det er også derfor, jeg maler.

Nogle af mine billeder har desuden en meget fabrikeret overflade, og derfor ville det være underligt at sætte en titel på.

 

Du vil altså gerne give billederne et masseproduceret islæt?

Ja.

 

Du siger i Art Review fra april i år, at du er inspireret af teosofiske ideer. Vil du uddybe det lidt?

Jeg er optaget af taoisme og zen, og jeg synes, der ligger noget intuitivt over mine billeder. Som du jo selv nævner, er jeg også inspireret af Fluxus. Jeg har også studeret farver og været optaget af, hvordan de kosmisk påvirker os. Og så har jeg været optaget af farvemeditation på et tidspunkt. Men teosofien er nu kun et sekundært lag i mine værker. •



Peter Rune Christiansen: Untitled (Electrofonia #2), 2006. 200x200 cm. acrylic on canvas



Da kopenhagen afslutter interviewet og slukker for diktafonen, kan Peter Rune Christiansen alligevel ikke lade være at uddybe, hvorfor teosofien inspirerer ham. Et strejf af Piet Mondrian, som selv havde et teosofisk livssyn, lever nemlig videre i Peter Runes egne malerier. Mondrians billeder af naturen er malet i pikseleringer. Derfor virker hans landskaber på én gang menneskeskabte og naturlige. Den dualisme ses også i Peter Runes Christiansens malerier. Hans bjerglandskaber handler både om naturens anarki og det masseproducerende menneske, fortæller han, inden vi siger farvel og tak. Så noget tyder på, at det teosofiske aspekt alligevel udfylder en afgørende rolle i Peter Rune Christiansens billeder.



Peter Rune Christiansen: Untitled (loop), 2006. 30x60 cm. acrylic on canvas




Peter Rune Christiansen: Untitled (soundscape), 2006. 30x60 cm. acrylic on canvas




Peter Rune Christiansen: Untitled (soundscape), 2006. 50x40 cm. acrylic on canvas




Peter Rune Christiansen: Untitled (soundscape), 2006. 35x120 cm. acrylic on canvas




Peter Rune Christiansen: Songs from Elements (#1, #4, #6) + Songs from Elements (#3), 2006. lyd




Gallerist Helene Nyborg viser opslaget i ArtReview april 2006 frem, hvor Peter Rune Christiansen er månedens "debut artists"



Related:

fra kopenhagen.dk:

[10. marts 2008]
[11. oktober 2007]
[18. juli 2007]
[07. august 2006]
[06. august 2006]
[07. februar 2006]
[11. januar 2006]
[15. maj 2005]


 

Send side

 

© 2000 - 2006 kopenhagen publishing
kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA