Kopenhagen.dk - kunsten kommunikerer!lørdag d. 11. februar 2012. 19:26
Kunststyrelsen 2112Statens Kunstraad 0212
Kopenhagen - info om samtidskunst > Interviews > Interview: Peter Lindhard og Jes Wind Andersen

Annoncer:

Kunsthøjskolen Holbæk
Det Fysnke Akademi
Kunstnernes Påskeudstilling 2012
Kunsthøjskolen Ærø
Andersens 0212
Gl. Holtegaard - showtime

[07. februar 2006]
Interview
TWIN på Randers Kunstmuseum

Interview: Peter Lindhard og Jes Wind Andersen

kopenhagen præsenterer et mini-interview med de to kunstnere Peter Lindhard (1970) og Jes Wind Andersen (1965). Randers Kunstforening har inviteret kunstnerne til at udstille på Randers Kunstmuseum. Resultat er blevet udstillingen TWIN, en maler-installation, hvor de forsøger at rokke lidt ved de traditionelle forestillinger omkring præsentationen af malerier.
Interview:Randers Kunstmuseum
Foto:Peter Lindhard & Jes Wind Andersen
Peter Lindhard, Jes Wind Andersen
Twin
14. januar - 02. april 2006
Randers Kunstmuseum
Kulturhuset, Stemannsgade 2, 2. sal. 8900 Randers
Tirsdag - søndag 11-17


Jes Wind Andersen & Peter Lindhard: TWIN, 2006.



Er det rigtigt forstået, at udstilllingen er et fællesværk?

Jo, det er korrekt, at installationen TWIN er et fællesværk. Vi har modsat normalen valgt at lave èt samlet værk, da dette er en af pointerne med udstillingen. Vi vil gerne vise konkretmaleri i en kontekst, hvor alt tilsyneladende har lige stor betydning; om det er væggen som har fået en farve, billedet som er malet på væggen, billedet som er hængt op på væggen – eller lagt på gulvet. Det afgørende er ikke, hvem der har lavet værket, men at helheden fungerer. Vi vil gerne rokke lidt ved de traditionelle forestillinger omkring præsentation af maleri som udelukkende værkbaseret - at malerier er noget, man hænger på væggen!

 

Hvad er grunden til, at lige netop I to har valgt at udstille sammen?

Vore billeder er beslægtet i en konkret- minimal tradition. Vi er begge uddannede på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København, og vi har i forskellige anledninger lavet udstillinger sammen. Fx. har vi netop afsluttet en udstilling med titlen En ny smuk dag blandt bemalede genstande på Himmerlands Kunstmuseum i Aars, hvor også Kristofer Hultenberg medvirkede. Vi har delt værksted, og vore arbejdsmetoder er beslægtede. Vi oplever, at billederne tematisk og formelt korresponderer på en forstærkende og understregende måde. Sammenholdt kan man sige, at vore tidligere udstillinger har fungeret på det enkelte værks præmis, hvor de enkelte bestanddele i TWIN installationen skal underordne sig den samlede præsentation.

 

Har I gjort jer nogle konkrete tanker om udstillingen?

Jaeh...det er i hvert fald vores helt klare målsætning at inddrage museet aktivt som en slags maleriets tredje dimension, dvs. at arbejde med alle flader, vertikale som horisontale, hvor det minimale maleri og primærfarverne er omdrejningspunktet. Der vil være tale om simple men præcise indgreb! •



Jes Wind Andersen & Peter Lindhard: TWIN, 2006.


Jes Wind Andersen & Peter Lindhard: TWIN, 2006.


Jes Wind Andersen & Peter Lindhard: TWIN, 2006.


Jes Wind Andersen & Peter Lindhard: TWIN, 2006.




Jes Wind Andersen & Peter Lindhard: TWIN, 2006.


Jes Wind Andersen & Peter Lindhard: TWIN, 2006.


Jes Wind Andersen & Peter Lindhard: TWIN, 2006.



Related:

fra kopenhagen.dk:

[23. november 2009]
[09. oktober 2009]
[28. april 2009]
[16. april 2009]
[28. maj 2008]
[30. oktober 2007]
[29. august 2007]
[23. maj 2002]


 

Send side

 

© 2000 - 2006 kopenhagen publishing
kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA