Interview: Peter Callesen; Alive, but dead

Peter Callesen: Hunting, 2005. 101,5x34x25 cm. Acid free A4 80 g. paper and glue under glass on oak wood

I din udstilling, Alive, but dead, arbejder du på den ene side med tunge emner som liv og død, og på den anden side med en morbid form for humor, som løfter det hele lidt op...

Ja det er generelt for mange af mine ting. Mine performances har haft et tragikomisk element, og det synes jeg også mine papirklip har. På den ene side er de eksistentielle, men samtidig er mange af dem ret morsomme og absurde... Jeg tror ikke, det er noget, jeg har tænkt bevidst over, men det er vel sådan, at en af måderne at sige noget alvorligt på er ved at gøre det absurd. De store ting i livet er dybest set absurde og på en måde komiske.

Humoren er også noget helt specielt for mennesket - der er ikke så mange dyr, som fortæller jokes til hinanden...

Nej - ikke så vidt vi ved haha... Humoren er et udslag af abstraktion, og ironien handler om at kunne se sig selv udefra.

Det har du arbejdet med tidligere - specielt i værket Earth (2004) hvor en miniature udgave af jorden svævede over Gl. Torv i København..

Ja, i det værk var det meget bevidst, men ellers er det ikke noget, jeg tænker på - men al spændende kunst handler vel om at se på sig selv, der ligger i hvert fald en refleksion i det.

Peter Callesen: Holding on to Myself, 2006. 47,5x37x7 cm. Acid free A4 80 g. paper and glue in artist made frame		Peter Callesen: The Lost Sheep, 2006. 47,5x37x7 cm. Acid free A4 80 g. paper and glue in artist made frame

Mange af dine værker foreslår muligheden af en parallel, uopnåelig verden, hvilket forstærkes af, at de alle sammen er indrammede og bag glas..

Det med glasset er til dels opstået af en nødvendighed pga. hensynet til opbevaring. I væg-reliefferne med egetræsrammerne har jeg bevidstgjort rammen til en del af værket. Det er rigtigt, at glasset også går ind og afskærmer, noget som indikerer, at værket er en lille verden for sig... Men jeg har ikke arbejdet bevidst med glasset på den måde. Det har mere været forholdet mellem det to-dimensionelle og det tre-dimensionelle eller helt formelt: billedet og virkeligheden. Det er en gammel diskussion inden for kunsten, hvorvidt billedet er virkelighed eller blot repræsenterer virkeligheden. Nogle af mine værker er nærmest en omvendt Magritte - jeg går den anden vej og påstår, at der godt kan opstå en virkelighed ud af billedet, der kan i hvert fald opstå noget tre-dimensionelt ud af det to-dimensionelle. Men jeg ser overhovedet ikke min kunst som formel kunst!

Jeg skulle til at spørge om, hvor stor en del der er formel og...

Det er mere magien, som ligger i transformationen, som, jeg synes, er interessant.

Peter Callesen: Burnable Snowman, 2005. 101,5x34x25 cm. Acid free A4 80 g. paper and glue under glass on oak wood		Peter Callesen: Single Double Bed, 2005. 101,5x34x25 cm. Acid free A4 80 g. paper and glue under glass on oak wood

Ja, det er sjovt, at man kan se, hvad du har gjort: en dobbeltseng er skåret ud af papiret og foldet, så det bliver til en enkeltseng. Og så er det fantastisk at se, hvor meget man kan få ud af et A4-ark..

Ja, det handler meget om det enkle papir - jeg bruger næsten kun A4-ark. Jeg synes, det er interessant, fordi det er et af de mest brugte medier, så det er noget, vi alle sammen har et forhold til, men det er ikke noget, vi opfatter som et materiale i sig selv. Det er bare noget, vi forbruger, noget som bærer information for os. Det, jeg gør, er, at jeg renser det for informationer og putter min egen historie ind. Det, at det er så værdiløst, giver mig en frihed til at komme med nogle større historier, nogle større dramaer - papiret er så uprætentiøst.

Jeg synes, det er enormt spændende, hvad man kan få ud af et A4-ark, det er selvfølgelig noget, som har udviklet sig og er blevet mere og mere detaljeret. Det sjove er måden, det startede på... Jeg har arbejdet meget med mødet mellem det mulige og det umulige... Udgangspunktet var, at jeg skulle lave en illustration til et katalog i forbindelse med en performance-festival i Helsinki, som hed Amorf. Dér byggede jeg et flydende slot i flamingo, og i den forbindelse ville jeg også lave et “do-it-yourself-card”, som man kunne klippe ud af kataloget, men jeg ville lave den så detaljeret, at det simpelthen var en umulighed. Noget tid efter kiggede jeg på den og tænkte, at det kunne være sjovt at prøve alligevel, og så viste det sig, at jeg rent faktisk godt kunne lave den. Det med at det umulige blev muligt er en generel tendens i mine senere værker. Mine performances handlede meget om failure, om umuligheden af at nå drømmen, hvor mine senere værker handler om, at drømmen måske er mulig - en insisteren på drømmens virkelighed.

På udstillingen har du to værker med, hvor du bruger en ny teknik med flere lag farvet papir - hvorfor tilføjer du pludselig farver?

Det bunder egentlig i en drøm om at være lidt mere vild, ha ha - men jeg kan godt se, at jeg har svært ved at være vild, for så bliver jeg fanget af teknikken. Jeg har arbejdet meget med det hvide, så farverne er en ekstra dimension. Værkerne her (Alive, but Dead og Heaven and Hell red.) er lidt en overgang, fordi jeg stadig beholder det lyse felt i midten af billedet, og ud af det vælter så det virkelige eller det, der er fyldt med farver. I værket Alive, but Dead bliver blomsterne levende, men de er alligevel døde, fordi de hænger nedad. Tilbage står så ideal-billedet af, hvordan det kunne have været... Det, jeg skærer væk efterlader også et billede, og tit er et negativt billede mere nærværende end et positivt billede. Det der ikke er der mere, i filosofisk eller psykologisk forstand, fylder mere, end det som er tilbage - det ses helt konkret i værketCloset, som er med i min bog. Der har jeg klippet nogle spøgelser ud af papiret og rullet dem sammen i et skab, som også er klippet ud af papiret.

Peter Callesen: Alive, but Dead, 2006. 127x94x11,5 cm. Acid Free paper, glue, color in artist made frame		Peter Callesen: Heaven and Hell, 2006. 134x127x11,5 cm. Acid Free paper, glue, color in artist made frame

Er der nogle af værkerne, hvor du har tilføjet papir?

Nej det har jeg ikke. Så vidt muligt forsøger jeg at lave tingene, så arket er sammenhængende - så man i teorien kan folde det hele tilbage igen.

Jeg vil også gerne høre lidt om din bog, som du udgav samtidig med åbningen af udstillingen...

Bogen er en opsamling af, hvad jeg har lavet de sidste 2-3 år. Der er nogle få spring tilbage til nogle tidligere papirting. For eksempel lavede jeg en performance, hvor jeg byggede et slot af pap, som faldt sammen. Det var meget failure-agtigt - men samtidig med en insisteren på det umulige.

Hvordan føles det at udgive sin første bog?

Jeg lavede bogen samtidig med, at jeg lavede udstillingen, så det var lidt stressende... Men nu er det dejligt. Det er en måde at opsummere på. Man spreder, man samler... Man bruger tid på at producere og tid på at reflektere og finde ud af, hvad det er, man har lavet, og hvad det handler om - det er ikke altid, man ved det, medens man laver det.

Peter Callesen: Nobody but Flowers, 2005. 101,5x34x25 cm. Acid free A4 80 g. paper and glue under glass on oak wood		Peter Callesen: In the Shadow of an Orchid II, 2005. 101,5x34x25 cm. Acid free A4 80 g. paper and glue under glass on oak wood
Peter Callesen: Nobody but Flowers (detail), 2005. 101,5x34x25 cm. Acid free A4 80 g. paper and glue under glass on oak wood		Peter Callesen: In the Shadow of an Orchid II (detail), 2005. 101,5x34x25 cm. Acid free A4 80 g. paper and glue under glass on oak wood

Du startede med at lave papirklip for 2-3 år siden?

Ja, det var det egentlig. Jeg har tidligere lavet nogle ting i pap, som var meget mere trash’ede, og har så forfinet det og er gået over til det hvide papir.

Var det ikke svært at gå fra at lave performances til at arbejde med papirklip?

Nej, jeg synes min ting hænger godt sammen. Jeg arbejder meget med det romantiske i mine ting, og det har jeg altid gjort. Det er også kommet af et behov for at arbejde med et fysisk materiale. Med performances er det her og nu, og det kan ikke gøres om. Mine senere “performances” har været mere interaktive. Jeg har været en, som tilbød folk forskellige former for services eller oplevelser. For eksempel Ønskestol (i forbindelse med udstillingen Turnsturm i Nikolaj Kirke, 2003 red.) hvor man kunne sætte sig i en stol og udtale et ønske. Jeg sad i kirkens tårn og producerede et svar, som jeg sendte ned med en lille faldskærm af papir. Den performance havde også det vertikale tema, den foregik i kirkens tårn...

Ja, det går igen i din papirværker - det med at blomsterne falder ud af papiret...

Faldet ser jeg ikke kun som noget formelt... f.eks. syndefaldet, det at falde er fatalt! Faldet rummer en stræben efter noget, man ikke kan nå. Der er megen død forbundet med faldet, f.eks. i værket The Outline of a Skeleton eller The Lost Sheep, som indeholder en bibelsk reference: Det fortabte får som kigger op mod sin oprindelse, op mod himlen. Men det er også i faldet, at ting bliver levende. Det er i syndefaldet, at Adam og Eva erkender deres seksualitet - de bliver jaget ud i livet.

Er du selv kristen?

Ja det vil jeg sige... Det var en vigtig del af min opvækst - det ligger meget dybt i mig. Men jeg er også tvivlende.

Man kan putte alle mulige referencer ind i dine værker, men jeg faldt for dem helt umiddelbart, da jeg så dem første gang, fordi de er så fine og poetiske..

Ja de er meget narrative - det handler mere om en fortælling eller symbolik end det formelle.

Hvordan ser fremtiden ud for dig?

Til september har jeg nogle papirværker med på Shanghai-biennalen, og jeg har en udstilling til efteråret på Emily Tsingou gallery i London. Og så skal jeg lave en større børneudstilling på Brandts i Odense.

Du har aldrig lavet en udstilling rettet mod børn før?

Nej ikke direkte...

Altså udover at det ligger i dine værker i forvejen...

Ja, mine ting har flere lag, og det eventyrlige og slottene appellerer selvfølgelig til børn. Så længe det også appellerer til voksne, har jeg ikke noget problem med det.

Vi vender tilbage til det religiøse og filosofiske og roder os ud i en lang snak om Kierkegaards 70.000 favne vand etc. Vi kommer også omkring glæden ved at sidde på værkstedet og klippe i papir, og hvordan alle de filosofiske referencer først kommer ind i værkerne, når man begynder at snakke om dem. Det ender med, at Peter Callesen konstaterer, at “måske skal man bare lade værkerne stå...”

Peter Callesen: 17.9 tall Tower of Babel(detail), 2005. 101,5x34x25 cm., Acid free A4 80 g. paper and glue under glass on oak wood

Peter Callesen: The Impossible Meeting between Image and Reality, 2006. 47,5x37x7 cm. Acid free A4 80 g. paper and glue in artist made frame		Peter Callesen: The Outline of a Skeleton, 2006. 47,5x37x7 cm. Acid free A4 80 g. paper and glue in artist made frame
Peter Callesen: Water Always Finds its Way, 2006. 47,5x37x7 cm. Acid free A4 80 g. paper and glue in artist made frame		Peter Callesen: Fall, 2006. 47,5x37x7 cm. Acid free A4 80 g. paper and glue in artist made frame
Peter Callesen: Bird Trying to Escape its Drawing, 2005. 101,5x34x25 cm. Acid free A4 80 g. paper and glue under glass on oak wood		Peter Callesen: Single Double Bed, 2005. 101,5x34x25 cm. Acid free A4 80 g. paper and glue under glass on oak wood