Interview: Niels Bonde

Ola Åstrand: Land of Dusk, 1999-2001. installation

Fortæl lidt om dit arbejde som kurator her på Overgaden..

Det har været enormt lærerigt og sjovt at arbejde her som kurator. Jeg blev opfordret af Dansk-Svensk Kulturfond til i samarbejde med dem at kuratere udstillingen. Fondet gav mig helt frie hænder, men de har gerne villet tale med mig om arbejdet undervejs.

Som lærer på kunstakademiet i Malmø i mange år har jeg sat mig grundigt ind i svensk kunst. Så da jeg blev opfordret til at kuratere udstillingen her, var det svært, for der er jo megen god svensk kunst. Og det er jo et forholdsvis begrænset budget her, så det blev hurtigt klart for mig, at hvis jeg justerede på et parameter, så rykkede jeg også til resten. Altså.. mange kunstnere giver færre ressourcer og omvendt. Så jeg måtte starte med at sortere en masse kunstnere fra, så udstillingen ikke blev enorm og uoverskuelig.

Hvad var udgangspunktet for udstillingens tema?

Det var Nordisk Råds undersøgelse af, hvad danskere tror, at svenskere er.

Altså skovsøer, ødegårde og effektive, fornuftige mennesker, som der står i pressemeddelelsen?

Ja præcis. Der er visse ting, som det tydeligt fremgår, at danskere forbinder med svenskerne. Og i nogle tilfælde passer det med svenskernes egne forestillinger. F.eks. Volvo, skovsøer og IKEA. I andre tilfælde er det svært for svenskerne at genkende sig selv i danskernes fordomme om dem.

Jens Fänges værker på Janssons frestelse, Overgaden

De ting, der bliver nævnt i pressemeddelelsen, ligger jo i den pænere ende af skalaen i forhold til hvilke kvaliteter, danskerne ser hos svenskerne. Hvad med fordommen om, at svenskerne drikker meget øl?

Nogle danskere forbinder jo svenskere med mennesker, der står og tisser inde på Kgs. Nytorv og brække sig op af det Kgl. Teater, mens de går rundt med en plastikpose med danske øl i. Og det, synes jeg, er ret fortegnet. Det har ikke rigtig noget med virkeligheden at gøre.

Faktisk ser danskerne også, i følge Nordisk Råds undersøgelser, svenskerne som lidt ekstra korrekte. Jeg mener, at der er nogle svenskere, der passer ind i det billede, men jeg mener også, at der er meget af kunsten her på udstillingen, der er et modbillede til den korrekte svensker.

Selv en klassiker i svensk kultur som Bellmann har jo skrevet om druk, død, ødelæggelse og sex. Og det er jo ikke med i det pæne Astrid Lindgren'ske univers.

Har du så ladet det være op til kunstnerne selv, hvad de ville fremhæve ved det at være svensk?

Nej, i de fleste tilfælde har jeg bedt folk om at lave noget konkret, og så har jeg forklaret dem, hvilken del af fordommene deres værker træder ind i.

Annika Ström: 16 minutes, 2003. video		Annika Ström: Jag blir galen, 2006. plakat

Hvilke fordomme har du så taget fat i?

I værket af Ola Åstrand Land of Dusk drejer det sig om subkulturer og om et besætter-agtigt billede, der går imod brug af alle mulige former for psykofarmaka. Men også indeholder om noget anti-kommercielt, hvor happy mealet er blevet gjort ulækkert og grotesk.

I nogle tilfælde - som i Annika Ströms video 16 minutes - handler det om et melankolsk aspekt, som også optager svenskerne. Melankolien indgår også i Nordisk Råds undersøgelser, som en del af danskernes fordomme om svenskerne.

Der er også noget om svenskernes forhold til naturen, som er emne, svenskerne også selv er meget optagede af. Jeg synes, de beskæftiger sig meget mere med naturen, end vi danskere gør. Det er jo faktisk ret lidt dansk kunst, der drejer sig om naturen.

Så handler nogle af værkerne vel også om racisme? I hvert fald Lisa Strömbecks, sådan som jeg ser det..

Ja det at være svensk, bliver her ligesom en klub, man kan melde sig ind i. Så jo, værkerne her går ind og diskuterer et emne som racisme.

Og så er der værker, der handler om køn. Her tænker jeg på Lisa Jonasson. Og så er der et emne som anti-småborgerlighed og et værk der omhandler, at man skal kunne bære at gå med til parmiddage eksempelvis.

Lisa Strömbeck: De hade fått höra så länge att de inte var nåt att hänga i julgranen, 2006. installation

Lisa Strömbeck: Vad är det för fel på dom, 2006. 70 x 50 cm collage		Lisa Strömbeck: Äntligen någon som ser mig för den jag verkligen är, 2006. 213 x 296 cm. PVC-print

Men er nogle af de fordomme, du nævner, ikke også gældende for os danskere?

Jo, lige præcis. Det er jo det, der er det sjove ved udstilingen. For man kunne lige så godt tage de dansk-svenske briller af og lade være med at tænke på det som en svensk udstilling og bare se det som en udstilling, der kommer med nogle udsagn.

Men i den her situation var det et forslag fra Dansk-Svensk Kulturfonds side. Og egentlig er det et ret interessant emne for os danskere lige i denne her tid. Altså at tage vores fordomme her i Danmark op til diskussion. For hvad er det egentlig, der er relevant at diskutere ved fordomme?

Jeg synes jo, det er tyndt at gå med mine svenske venner og have en fornemmelse af, at nogle ser lidt skævt til dem, fordi de taler svensk. Det er da ubehageligt både for mig og dem. Og da kunstnerne var her, fik jeg at vide af dem, at når vi gik ud, talte vi kun engelsk. Så det er en vældig konkret problematik. For det er ikke kun noget, Nordisk Råds undersøgelser fortæller os. Nej, det er rent faktisk noget, jeg oplevede, da jeg gik ud af døren her på Overgaden med dem.

Så dér kommer alkoholen igen ind som en fordom. Hvor er den til stede her i udstillingen?

I Jens Fänges billeder handler det meget om beruselse og alkohol. Han får det viklet ind i et mærkeligt univers, hvor det er svært at se, om det er eventyrs-illustrationer, om det er et Bellmann'sk univers, han maler, eller om de allesammen er på heroin.

Jens Fänges værker på Janssons frestelse

Jens Fänge: Trappan, 2005. olie på lærred		Jens Fänge: Upstairs at Erics, 2004. olie på lærred

Har du været kurator før?

Ja, det har jeg. Jeg har lavet noget på Wurst i gamle dage. Hvor blandt andre Torben Zenth også var. Så har jeg også lavet noget i Turbinehallerne med en masse andre kunstnere.

Da jeg var lærer i Malmø, var jeg det jo mange gange i forbindelse med alle de udstillinger, skolen havde i årenes løb. Så på den måde har jeg ret god erfaring med at lave udstillinger.

Hvad med titlen, Janssons Frestelse. Hvilke tanker ligger bag den?

Jo, det skulle være en udstillingstitel, som folk forbandt med noget, der er svensk. Og så skulle den ikke være for beskrivende og tung. Den skulle dreje sig om noget, man forbinder med Sverige, men som ikke beskriver et enkelt værk. Janssons Frestelse antyder jo fristelsen i modsætning til noget puritansk og kedeligt. Der ligger noget lokkende, spændende og sensuelt over det. Og så er der historien bag retten. Den handler om en Hr. Jansson, der opfinder en ret, der går mod nogle puritankse, frikirkelige sekters direktiver om, at eksotisk mad, dans og sang er forbudt. Men Jansson laver altså en lidt eksotisk ret ud af almindelige, svenske råvarer. Det indremissionske aspekt er også med i udstillingen, fordi det er en stærk bevægelse, som stadig findes i Sverige. Johan Zetterquist placerer sig for eksempel i modsætning til det indremissionske svenske miljø ved at foreslå, at Sverige vender alle kirke-kors på hovedet og laver udspringsbakker for selvmordere. •

Johan Zetterquist: Proposal no 666, A Proposal to Turn Crosses on Church Towers Up-side-Down, 2006. vægmaleri, tegninger og prints

Johan Zetterquist: Proposal no 3 (b) S&M Tower of Power, A Tower Accessible by Car with a Parking Lot on Top. Designed for Cities Lacking a Car-Friendly Vantage Point and Good Suicide Spots, 2003. installation		Johan Zetterquist: Installationsview,

Lisa Jonasson: afischvægg, 2006. installation

Lisa Jonasson: afischvægg, 2006. installation

Roger Andersson: Letters from Mayhem, A -Z, 2003. offset-tryk

Roger Andersson: Beelzebub Envy, 2006. tusch på papir

Annika von Hausswolff: Installationview,

Annika von Hausswolff: Legacy of Beige, 2002. cibacrom-fotografi