Interview: Morten Ernlund Jørgensen & Alexander Tovborg

Ordsprog på Portalen, Hundige

Hvordan har det været at kuratere en udstilling hvor man selv har værker med? Er kunstnerrollen og kuratorrollen ikke modstridende...

Alexander Tovborg: Jeg synes godt vi kan tillade os det. Når det er kunstnere der står for selvkurateringen. Vi har været med til at skabe hele konceptet og bygge hele udstillingen op. Ud fra idéen er det også et tema som passer godt sammen med det vi selv laver. Det er nærmest i forlængelse af vores egne projekter at vi har fundet frem til titlen og så har vi valgt kunstnere som vi synes kunne passe ind. Måske kunne man vende spørgsmålet om og sige at det er meget oplagt at vi selv deltager.

Hvordan kom i på idéen til denne udstilling?

Morten Ernlund Jørgensen: Vi er begge optaget af Pieter Brueghel som har lavet et maleri som hedder ”Flamske Ordsprog”, som indeholder 87 hollandske ordsprog, og det var der det hele startede. Og så overvejede vi hvilke kunstnere vi synes skulle være med.

Alexander Tovborg: Vi sad faktisk og valgte alle de kunstnere vi kunne tænke os skulle være med. Dem vi har valgt beskæftiger sig med forskellige medier, der er ikke kun maleri eller grafik på udstillingen. Og i og med at kunstnerne er sikret et udstillingssted på forhånd tør de udfordre sig selv og gå til opgaven på en ny måde. Rasmus Høj Mygind og Simon Grimm har fx lavet noget helt andet end de plejer, Christian Schmidt Rasmussen har lavet et vægmaleri og Anne Torpe har lavet et hus, hun plejer at male.

Jonas Pihl: Go with the flow, 2006. 200x200 cm. akry, posca pg spray på lærred Courtesy Galleri Veggerby

Var det en del af konceptet at have forskellige medier med?

Alexander Tovborg: Det var en del af konceptet at få så mange med som muligt fordi ordsprog som tematik og kulturel tematik skaber et kæmpe stort visuelt associerende rum. Så snart man hører et ordsprog danner man sig et visuelt billede, fx: ”Højt at flyve dybt at falde”, ”græsset er altid grønnere på den anden side” eller ”en storm i et glas vand” man kan ikke lade være med at associerer så derfor er det oplagt for kunstnere at lege videre med den tematik.

Morten Ernlund Jørgensen: Vores intention var at inddrage mange forskellige medier, hvilket var muligt fordi vi har 800 m2 til rådighed, vi har fx en videoinstallation som fylder et helt rum. Af samme grund havde vi også mulighed for at præsentere mange forskellige kunstnere.

Har det ikke gjort kurateringen vanskeligere med så mange forskellige kunstnere og medier?

Alexander Tovborg: Nej, vi har været meget enige om hvem vi skulle have med. Da vi skulle til at hænge værkerne op begynder man at kigge på de formelle ting. Så er det farver frem for medie og motiv man kigger på, det betyder selvfølgelig også noget men det er lige så vigtigt at værkerne ser godt ud ved siden af hinanden.

Har i valgt kunstnerne ud fra tematiske fællestræk?

Morten Ernlund Jørgensen: Vi har valgt dem vi synes laver interessante ting. Som Alexander sagde startede vi med at lave en ønskeliste og vi var så heldige at alle sagde ja.

I har simpelthen valgt kunstnerne ud fra hvad i personligt synes rykker?

Alexander Tovborg: Ja, og det er så blevet en meget broget forsamling.

Morten Ernlund Jørgensen: Lige fra en førsteårsstuderende til Claus Carstensen som er den ældste.

Nils Erik Gjerdevik: uden titel, 2006. 255x180 cm. olie på lærred Courtesy Nils Stærk Contemporary Art

Er det bevidst at der er så stor aldersmæssig spredning kunstnerne imellem?

Alexander Tovborg: Nej, men det giver en energi og dynamik når værkerne bliver sat op mod hinanden og det er bevidst. Vi har forsøgt at gøre udstilling så spredt som muligt, og få flere forskellige aldersmæssige udtryk med. Inden for maleri er der en del første og andenårs studerende hvis værker bliver noget helt nyt når de hænger ved siden af et værk af Niels Erik Gjerdevik for eksempel. Vi har ikke tænkt på hvor populære kunstnerne er – det er en personlig ønskeliste vi har arbejdet ud fra. Det er en fordel man har som kunstner – at vi som kolleger kunne spørge om de ville være med på udstillingen. Der er noget specielt ved at kuratere en udstilling og modtage værkerne i modsætning til rollen som kunstner hvor man hele tiden giver noget væk.

Er der nogen kunstnere med som ikke er uddannet fra akademiet?

Morten Ernlund Jørgensen: Der er én. Kåre Viemose er uddannet fotograf.

I og med at i begge har værker med på udstillingen står i både som afsender og modtager af jeres egne værker. Er jeres værker lavet specifikt til denne udstilling?

Alexander Tovborg: Ja, alle kunstnere har arbejdet specifikt til denne udstilling og arbejdet meget konkret med temaet.

Morten Ernlund Jørgensen: Christian Schmidt Rasmussen har fx cyklet ad margeritruten fra København til Portalen her i Hundige, for at indarbejde stemningen og få motiverne ind i kroppen, som han har malet her på væggen.

Alexander Tovborg: Stort set alle værktitlerne er ordsprog, Fie Norsker har fx opfundet sit eget ordsprog: ”Man skal ikke kaste med agurker når man selv bor i en glassko”.

Er der ikke en fare for at en udstilling som denne, bliver en gang rykklapperi, fordi i kender de fleste kunstnere personligt?

Alexander Tovborg: Nej, jeg tager afstand fra at klappe hinanden på skulderen og sige: ”Vi er de bedste”.

Morten Ernlund Jørgensen: Det er værkerne vi har taget udgangspunkt i, ikke vennetjenester.

Alexander Tovborg: Man bliver ikke selv hvid i hovedet, fordi man sværter en anden, 2006. 90x130 cm. linoliumstryk

Alexander Tovborg: En rig enkes tåre tørres let, 2006. 45x105 cm. linoliumstryk Courtesy Bendixen Contemporary

På vejen rundt i udstillingen fortæller Morten og Alexander om deres egne værker.

Alexander Tovborg: Det er linoleumstryk og den første titlen er Man bliver ikke selv hvid i hovedet, fordi man sværter en anden. Det forestiller nogle munke som med et spejl oplyser en klosterbygning som tidligere har været mørklagt. Det handler om at det ikke kommer til at gå bedre for én selv bare fordi man taler dårligt om andre. På hver etage i klosteret finder en begravelse sted. Forgængelighed og den måde man dør på er et tabu. Det andet værk hedder: ”En rig enkes tårer tørres let” og er en serie af tre tryk som forestiller en enke som begræder en død mand. På det første billede græder hun meget, mindre på det andet og slet ikke på det sidste. Her har jeg udforsket den grafiske proces og startet med det sidste tryk og så snittet i linoleummet på andet og tredje tryk så der gradvist kommer flere og flere tårer. Til sidst har jeg sat billederne op i omvendt rækkefølge for at skabe en parafrase over ordsproget. Jeg arbejder meget med historier og det positive og negative rum. I den sammenhæng er det oplagt og meget inspirerende at arbejde med linoleumstryk som er monokromt.

Morten Ernlund Jørgensen: Øjnene er det første man bliver blind på, 2006. 76x86 cm. tusch og akvarel på papir Courtesy Galleri Veggerby

Morten Ernlund Jørgensen: Øjnene er det første man bliver blind på, 2006. 76x86 cm. tusch og akvarel på papir Courtesy Galleri Veggerby		Morten Ernlund Jørgensen: Øjnene er det første man bliver blind på, 2006. 76x86 cm. tusch og akvarel på papir Courtesy Galleri Veggerby		Morten Ernlund Jørgensen: Øjnene er det første man bliver blind på, 2006. 76x86 cm. tusch og akvarel på papir Courtesy Galleri Veggerby
Morten Ernlund Jørgensen: Øjnene er det første man bliver blind på, 2006. 76x86 cm. tusch og akvarel på papir Courtesy Galleri Veggerby		Morten Ernlund Jørgensen: Øjnene er det første man bliver blind på, 2006. 76x86 cm. tusch og akvarel på papir Courtesy Galleri Veggerby		Morten Ernlund Jørgensen: Øjnene er det første man bliver blind på, 2006. 76x86 cm. tusch og akvarel på papir Courtesy Galleri Veggerby

Morten Ernlund Jørgensen: Jeg har seks tegninger med som hedder Øjnene er det første, man bliver blind på. Og et eller andet sted handler de alle sammen om rum og arkitektur, i særdeleshed de nære rum, mit atelier, og optik. Jeg tager nogle symboler som vi forstår som rum, en pejs, et klaver og prøver at gøre det minimalt for at undersøge hvor lidt der skal til for at skabe en rumfornemmelse. Jeg arbejder med forskellige optiker, jeg har været meget optaget af luftfotografier hvor man kigger ned på noget og der opstår en interessant rumlighed.

Du har udeladt en masse elementer i dine tegninger, er det fordi man netop ofte stirrer sig blind på de nære ting?

Morten Ernlund Jørgensen: Ja, de peger meget på en kunstnerisk proces. Tingene er lige foran næsen på én men man ser dem aldrig, der skal gøres en ekstra indsats før man får øje på dem. Jeg har sjældent figurer med i mine tegninger men her er Caspar David Friedrich med i en af tegningerne. Jeg synes det var interessant at koble den romantiske maler med de meget kontruktivistiske omgivelser, murstenene og fraværet som ligger i det hvide papir.

Heine Thorhauge Mathiasen: ...Så fik piben en anden lyd, 2006. variable mål mixed media

Vi går over til Heine Thorhauge Mathiasens skulptur, “…Så fik piben en anden lyd”, som er et humoristisk indslag i den ellers alvorlige udstilling.

Alexander Tovborg: Heine Thorhauge Mathiasen formår at skabe en slags museumsstemning med hans skulptur. Hele udstillingen er lidt institutionel men han nedbryder det helt med sin piedestal og båthornet som man kan trykke på når det hele bliver lidt for meget. Det er også en interessant måde han har grebet temaet an på: Der er en pibe og den får virkelig en anden lyd i form af hornet. •

Jens Peder Søndberg: Morgenhav, 2006. variable mål akryl på lærred og træ		Jens Peder Søndberg: Aftenhav, 2006. variable mål akryl på lærred og træ

Anna Odell: Lille og nem er bedre end stor og grim, 2006. 235x190 cm. akryl og olie på lærred

Marie Søndergaard Lolk: uden titel, 2006. 120x120 cm. akryl på MDF

Ricco Højland Hansen & Lasse Kragh: Jeg skrev dette i nutid, 2006. variable mål papirinstallation og videoprojektion

Ricco Højland Hansen & Lasse Kragh: Jeg skrev dette i nutid, 2006. variable mål papirinstallation og videoprojektion		Ricco Højland Hansen & Lasse Kragh: Jeg skrev dette i nutid, 2006. variable mål papirinstallation og videoprojektion		Ricco Højland Hansen & Lasse Kragh: Jeg skrev dette i nutid, 2006. variable mål papirinstallation og videoprojektion

Julia Ekström : Att tata är silver, men att tiga är guld, 2006. A4 foto

Anne Torpe: Lad falde hvad ikke kan stå, 2006. 140x110x70 cm. mixed media		Anne Torpe: Lad falde hvad ikke kan stå, 2006. 140x110x70 cm. mixed media

Asmund Havsteen-Mikkelsen: A Storm in a Swimmingpool, 2006. 100x130 cm. olie på lærred Asmund Havsteen-Mikkelsen: Proverbs, 2006. 120x50 cm.

Christian Vind: uden titel, 2006. 120x70 cm. collage, mixed media		Christian Vind: uden titel (detalje), 2006. 120x70 cm. collage, mixed media
Christian Vind: Hvor der er læ er der lort, 2006. 35x35 cm. akryl på lærred Courtesy Galleri Tom Christoffersen

Milena Bonifacini: Æblet falder sjældent langt fra stammen, 2006. 120x90 cm. Goache, akvarel på papir Courtesy Galleri Larm

Simon Grimm: Det mondæne er et moderat valg, 2006. 200x160 cm. olie på lærred Courtesy Galleri Egelund

Martha Kramær: Hvad der kommer let går let, 2006. 175x215 cm. akryl og olie på lærred Courtesy Galleri Veggerby

Fie Norsker: Hårspøgelser 1 (Man skal ikke kaste med agurker, når man selv bor i en glassko), 2006. 150x180 cm. olie på lærred Courtesy Mogadishni

Christian Jeppsson: Græsset er altid grønnere på den anden side, 2006. 200x180 cm. olie på lærred

Birgitte Støvring: Om hundrede år er alting glemt, 2006. 160x170 cm. olie på lærred

Claus Carstensen: Helvedeshund på træk, 2006. variabelt mål, stedsspecifikt værk Courtesy Galleri Tom Christoffersen

Frans Jacobi: Efterår i Danmark - The coalition of the willing, 2006. 130x90 cm. foto

Kåre Viemose: uden titel, 2006. 100x66 cm. foto

Christian Schmidt-Rasmussen: uden titel, 2006. variable mål, stedsspecifikt værk Courtesy Galleri Nicolaj Wallner

Rasmus Høj Mygind: Jeg gør hvad jeg kan sagde myggen og pissede i søen, 2006. 160x100 cm. mixed media