Interview: Marie Jan Lund & Nina Jan Beier

Marie Jan Lund & Nina Jan Beier: In the order of who is most outstanding (Anna and her twin sister), 16 x framed 16”x16” C-type photographs Marie Jan Lund & Nina Jan Beier: Hide behind the trees (from the Play me series), 5’20. Video

Kan I fortælle, hvad denne udstilling handler om?

NJB: Det, vi har arbejdet med på udstillingen her, er et tema, vi har bevæget os rundt om rigtig længe. Vi undersøger relationer mellem mennesker indenfor grupper; altså grupper og individer. Det handler om spændingsfeltet, der ligger mellem dannelsen af en gruppe og definitionen af individet.

MJL: På udstillingen her har vi gjort det på forskellige måder, initieret forskellige situationer med forskellige grupper. Vi har arbejdet i forskellige medier, foto, video og vi har lavet nogle objekter.

Fortæl om situationerne på fotografierne?

NJB: Vi arbejder med instruktioner som igangsætter af situationer mellem grupper af mennesker. Vi er interesserede i de gnidninger, der opstår imellem individet og gruppen, når vi beder folk om at tilpasse sig hinanden; interesserede i reaktioner af både social og asocial karakter. Normalt minder de situationer, vi skaber, om festlege og andre dagligdags situationer, hvor en eller anden form for samarbejde optræder.

Vi tager fat i fænomener som klapsalver, hvor folk på en eller anden måde altid ender med at klappe i takt. Eller i de lidt ubekvemme sociale situationer, hvor man har det med at tage en slurk af sin øl på samme tid. Her beder vi folk om at gøre det med overlæg.

I fotografierne her i galleriet har vi, som en ny ting, taget udgangspunkt i gruppefotografiet som situation. Vi bad folk om at organisere sig efter hvem, de opfattede som den mest enestående i gruppen.

Det er fra vores side et forsøg på at prikke til det tabu, der eksisterer inden for grupper i forhold til deres interne relationer og definitioner af dem selv. Vi mener ikke nødvendigvis, at spørgsmålet kan besvares. Men vi er interesserede i gruppernes valg eller den måde, de vælger at håndtere det dilemma på, vi udsætter dem for. Der er både folk, der går med på præmissen og folk, der arbejder imod den; det er for os lige interessant.

Marie Jan Lund & Nina Jan Beier: In the order of who is most outstanding (Shane’s football team), 16 x framed 16”x16” C-type photographs		Marie Jan Lund & Nina Jan Beier: In the order of who is most outstanding (Stine’s office), 16 x framed 16”x16” C-type photographs

Exhibition view Exhibition view

Fortæl om disse noget anderledes objekter I har med på udstillingen…

NJB: I objekterne har vi prøvet at arbejde med den mere umiddelbare, fysiske oplevelse. Objekterne refererer alle i deres udformning til en eller anden form for funktion, men forholder sig abstrakt til den. Når man samler et af objekterne op, er der altid en eller anden form for indbygget invitation til et andet menneske til at deltage.

For eksempel har vi et objekt, der ligner en dobbelt maracas. Når man tager den op alene og ryster den, fungerer det meget godt, men idet en anden griber det andet håndtag, bliver det svært at koordinere bevægelserne. På den måde skaber objekterne situationer i rummet. En slags intriger i feltet mellem to mennesker.

Hvordan skal objekterne bruges?

MJL: De skal håndteres. De er uden egentlig praktisk funktion, og det er den følelse, man får af at bruge dem, vi er interesserede i. Objekterne føles ufuldendte, når man bruger dem alene, og når de bruges af to personer mærkeligt handicappede. De har potentiale, men man ender lidt i en blindgyde. De har en slags indbygget modstand, da man står og hiver i hver sin ende af pinden, skubber tingen frem og tilbage mellem sig.

Kan man sige, at det er som et slags forstudie til sådan nogle medarbejder-kurser, hvor man skal lære at samarbejde?

MJL: Vi har hørt den med teambuilding før, men en af vores pointer er netop, at vi i vores projekter ikke er enten sociale eller antisociale.

Objekterne skaber begge aspekter. De skaber rammerne for et møde, og på samme tid markerer og skaber de en afstand.

Den samme spænding opstår også, når vi stiller grupperne det svære spørgsmål, hvilket er noget som splitter folk. Men, som fotografierne dokumenterer, er det faktisk enormt sociale svar, der gives så som: “vi er lige høje” eller “vi er én stor gruppe”, hvor de stiller sig tæt på hinanden.

Det store læderobjekt her skal gå rundt om halsen og ned mellem to personer, der står overfor hinanden. Objektet er så tungt, at man ikke kan holde det alene. Når man står der med genstanden, bliver man på samme tid trukket ind til og holdt på afstand af hinanden; og man ender et sted, hvor man står lidt for tæt til, at det er behageligt, men hvor det trods alt er udholdeligt. Som Nina sagde, er det en slags intige-maskine.

Marie Jan Lund & Nina Jan Beier: Common objects, Leather, ceramic, wooden objects. Various dimensions

Objekterne på udstillingen får i deres glasmontrer en næsten arkæologisk fremtræden. Er det bevidst?

NJB: Ja, vi har leget med en højtidelighed i præsentationen af objekterne. Vi oplever at den respekt, som folk går til dem med, når de skal fiske dem ud af en glasmontre, sætter situationen endnu mere på spidsen.

MJL: Som når man gerne vil prøve en ring på i en smykkeforretning, og ens fingre svulmer op, så man ikke kan få den af igen, mens ekspedienten står og ser på. Det er den lidt andægtige stemning, vi gerne vil have omkring dem.

I jeres udstilling har I valgt at blande to vidt forskellige medier. Videoerne af jeres projekter og så disse objekter i glasmontre. Hvad bidrager det til?

NJB: Vores videoer og fotografier taler alle sammen i høj grad til en analytisk sans. Vi udstiller menneskelige relationer og reaktioner og overlader det til beskueren at afkode spændingerne. Vi appellerer meget til folks iagttagelsesevne, og der går måske nogle gange lidt for meget behaviorisme i den.

Med objekterne prøver vi at sætte fokus på det samme, men mere i form af en følelse. De virker med deres primitive og hjemmelavede udtryk måske lidt afvæbnende. På den måde prøver vi at trække situationen ind i udstillingsrummet, så man pludselig finder sig selv som deltager og oplever sine egne reaktioner.

Exhibition view

Marie Jan Lund & Nina Jan Beier: Sing like we sing, Exeter, Dual projection: 2 x 5’00 video Marie Jan Lund & Nina Jan Beier: Sing like we sing, Exeter, Dual projection: 2 x 5’00 video

Kan I fortælle lidt om videoinstallationen?

MJL: I forbindelse med en udstilling på et museum i Exeter i England, bad vi et aftenskolekor om at møde op i et sæt tøj, der enten kom så tæt på det sæt, jeg havde på eller det, Nina havde på. På den måde delte vi dem i to grupper. Vi fik dem derved bevidst til at gå ind i vores projekt, og til at vælge side. De to grupper blev placeret i hver sin ende af lokalet og vi stod i midten af rummet, ryg mod ryg, og sang hver vores stemme i en tostemmig sang, vi selv havde lavet. Vi bad dem om at synge med, så snart de følte, de kendte sangen. Så vi startede alene med nervøse stemmer, og lidt efter lidt vovede koret sig med og overtog langsomt sangen. Den endte med at lyde helt anderledes end det, vi gik i gang med; de fik det til at minde mere om en afrikansk religiøs sang end den mere rockede version, vi havde tænkt os.

Vi bruger musik ret meget i vores arbejde. Musikken, som et sted med en masse spændinger mellem individ og gruppe. Det indeholder altid kontrasten mellem et individuelt udtryk, såsom lange guitar soloer, og en klar fornemmelse af gruppen og samspillet.

Et af de projekter vi har lavet hedder Drums and Guitars., Her bad vi en stor gruppe mennesker om at spille enten trommer eller guitar til en sang, vi selv havde skrevet. Den startede på samme måde med vores ubehjælpsomme udlæg, hvor gruppen efterhånden overgav sig både i medlidenhed med os, men også fordi de tænkte: ” det der kan jeg da også godt være med til”. Det udviklede sig til en kaotisk jamsession, hvor vi næsten ikke kunne få folk til at holde op igen.

Vi er interesserede i den udvikling i magtforholdet mellem os og en gruppe; vores initiativ og deres uvidenhed modsat deres styrke og vores skrøbelighed. Hvordan magten flytter sig.

Marie Jan Lund & Nina Jan Beier: In the order of who is most outstanding (Marie’s father’s choir), 16 x framed 16”x16” C-type photographs.		Marie Jan Lund & Nina Jan Beier: In the order of who is most outstanding (Anna’s 10th grade class), 16 x framed 16”x16” C-type photographs.

Kan man sige, at de temaer I arbejder med her, er det, der ligger til grund for hele Janfamilys koncept?

NJB: Det er svært at sige, hvad der kom først. Om vi dannede gruppen på grund af vores interesse for grupperelationer eller om vi arbejder med de tematikker, fordi det er blevet så stor en del af vores liv. Men vi har under alle omstændigheder hentet en masse inspiration og har både sendt de gode og de dårlige erfaringer, vi har gjort os i Janfamily, direkte ud i vores værker.

Fortæl om Janfamily. Hvad er det?

MJL: Nina og jeg har arbejdet sammen i lidt mere end 4 år nu, og for 2-3 år siden tog vi så initiativ til at samarbejde med lidt flere folk om nogle projekter. Vi to har fungeret som en slags kuratorisk kerne for gruppen og i sådan en Kløvedal-tradition har flere af os taget Jan som mellemnavn for på et abstrakt plan at kommunikere en relation.

Vi bruger så navnet Janfamily, når vi laver projekter med flere kunstnere involveret. Den største Janfamily-bedrift er nok bogen ’Plans for Other Days’ som vi udgav på et engelsk forlag for halvandet år siden. Og i forbindelse med udgivelsen af bogen tog vi på en slags international udstillings tourné. Med Janfamily har vi prøvet at bygge en platform, hvor vi kan udstille vores arbejder side om side med mennesker, som deler vores tilgang til tingene. Det er en fleksibel struktur, der skal forstås på et ret abstrakt niveau.

Værkerne i bogen ’Plans for other days’ har en rød tråd eller en overordnet fælles æstetik. Hvordan har det været at arbejde som individuelle kunstnere under ’det samme navn’?

NJB: Den ensartede æstetik gennem bogen skyldes nok, at Marie og jeg har fungeret som redaktører. Vi har samlet de forskellige kunstneres og vores egne ideer til et sammenhængende forløb og har så taget ud og fotograferet alle situationerne, som vi hver især udførte. Det har selvfølgelig ikke været ukompliceret at arbejde under samme navn, derfor krediterer vi også værkerne personligt både i bogen og når vi udstiller sammen. Vi producerer aldrig værker i fællesskab som én stor gruppe, men bruger hinanden til at skabe en ramme omkring vores individuelle arbejde.

I er tilknyttet galleriet her, M+R Gallery i London...

MJL: Ja, det er vores tredje duo-udstilling her. I den her forbindelse har vi arbejdet med en kurator, Cecilie Nusselein Gravesen. Vi har haft en løbende dialog med Cecilie, som har udmøntet sig i den tekst, hun har skrevet i forbindelse med udstillingen.

Marie Jan Lund & Nina Jan Beier: In the order of who is most outstanding (Hannah’s friends), 16 x framed 16”x16” C-type photographs Marie Jan Lund & Nina Jan Beier: In the order of who is most outstanding (Makin’s Hong Kong friends), 16 x framed 16”x16” C-type photographs

Skelner i mellem Janfamily og så jer selv?

NJB: Ja, vi arbejder i flere konstellationer, afhængigt af hvad der passer til de forskellige projekter, vi har lyst til at lave. Mest som duo, men også individuelt og så ind imellem inviterer vi flere kunstnere til at deltage og det er der, vi kalder os Janfamily.

MJL: Det er vel i virkeligheden derfor vi fandt på det med Jan; så vi kunne arbejde i forskellige konstellationer, men stadig signalere en relation.

I to arbejder meget sammen og har en fælles arbejdsproces. Fungerer I som to individuelle kunstnere, der samarbejder eller arbejder I symbiotisk, når I skaber noget?

MJL: Vi har fundet frem til en ret god form, hvor vi arbejder meget tæt sammen, men prøver at give hinanden plads. Lige nu bor vi i hver vores land, men mødes jævnligt og bruger lang tid på i-chat. Vi prøver at værne om det intuitive og personlige, som nogle gange godt kan være udsat, når man udvikler projekter sammen og diskuterer det hele godt igennem.

NJB: Ja, vi får utrolig meget ud af vores dialog, men vi er klar over nødvendigheden af en følelse af personlig handlefrihed i processen. Vi prøver at fokusere på vores fælles indsats i starten og slutningen, omkring udviklingen af vores ideer og den endelige redigering af materialet. Men så kan vi sagtens uddelegere udførelsen af værkerne imellem os, så vi kan afprøve både situationer og objekter uden altid at skulle argumentere for dem.

I skal snart udstille i Danmark...

MJL: Ja, vi skal udstille i Danmark i januar og februar med en slags tvillinge-udstilling; vi skal udstille på Overgaden i København og i Århus Kunstbygning samtidig.

NJB: Vi arbejder på en slags udveksling mellem de to udstillinger. Parallelle forløb uden direkte overlap, en slags dialog mellem værkerne i de to byer. Det ligner en rigtig god mulighed for at afprøve nye sider af den her besættelse omkring det enestående og det fælles.

MJL: Det glæder vi os meget til •

Exhibition view